En senere ejer af huset har oplevet noget uforståeligt og uforklarligt.
Det spøgte i huset, og manden har efterfølgende fortalt nedenstående oplevelse:
Han og
konen havde købt huset, og et par uger efter indflytning sad han i sofaen inde i
stuen og ser pludselig en lys skikkelse, en helt klar lys skikkelse, og han
blev meget forskrækket. Da konen kom ind i stuen siger hun: "Hvordan er
det du ser ud?" Han siger: "Jeg har lige set et spøgelse", men
han ved ikke hvad han mere skal sige. Hun siger at det vil hun ikke høre noget
om. Hun blev bange og mente de skulle flytte. Sagen blev lukket fra hendes side
af, men oplevelsen lå stadigvæk hos ham. Han havde jo set hvad han havde set. Det
var ikke noget solskin der var gået ind og som havde lavet et eller andet. Det
var klokkeklart en lys skikkelse.
De havde
en sofa gruppe og under den ene hynde lugtede det at kattepis. Det undrede dem
meget idet de ikke havde nogen dyr inde i stuen, og naboens kat løb ikke rundt
derinde. De hældte kartoffelmel på for at det kunne suge, og de lagde aviser
derind. De skiftede det tit og støvsugede det op, men det var hele tiden
fugtigt. Det var ikke noget der dryppede ned fra luftet. Sofaen havde de haft
med da de flyttede og dengang var der ikke noget i vejen med den. De undrede
sig derfor meget over dette. De snakkede med familie og venner om hvor det
kunne komme fra, og se sagde at det måtte være noget der dryppede ned ovenfra.
De var på loftet for at se om der var noget der dryppede men der var intet.
En aften
sad de i stuen sammen med nogle venner og så siger han til dem at de skulle
prøve at lægge mærke til når klokken blev 23, for da ville der komme et bump
oppe fra yderloftet. Det ville de ikke tro på, men rigtig nok klokken 23 om
aftenen lød der et bump. Vennerne blev lidt tavse og tænkte sit.
En aften
da han og konen sad i stuen så de at en cardigan hun havde hængende over en
spisestue stol pludselig gik vandret op og gik ned igen. Der var ingen
gennemtræk eller nogen der gik forbi. Den gik bare vandret op og lagde sig igen
derefter. De sad bare og kiggede på hinanden og han sagde: "Helt ærlig,
der er noget her i huset". De følte sig ikke plaget og de følte sig heller
ikke bange, og hun kunne godt begynde at se at der var nogen i huset.
De fik
et barn, og da denne var omkring 3 år stod han og pegede og var synligt bange.
De blev forskrækket for han sagde: "Bange, bange", og de tænke hver
sit. Den ene dag gik med den anden og efter nogle uger kom svigerforældrene på
besøg. Drengen gjorde det samme igen flere gange. Manden sagde til konen at nu
måtte de altså til at have gang i noget, for dette her gik bare ikke længere.
En ting var hvad de selv oplevede og som de kunne skubbe fra sig, men noget
andet var når knægten begyndte at opføre sig mærkeligt og måske kunne se noget
som de ikke kunne se.
Manden
og konen lå i soveværelset og sov da konen vækkede ham og sagde at den lille
fjernstyrede bil som knægten havde fået til sin fødselsdag kørte rundt i stuen
neden under. Det var en flot rød fjernstyret bil, der skulle startes manuelt
med en gul nøgle og som man så kunne køre med, ved hjælp af en blå
fjernbetjening. Hvordan kunne den køre af sig selv?. Konen ville have at han
skulle gå ned for at se hvad der var nyt dernede, men det turde han rent
faktisk ikke, så han blev liggende i sengen og ville ikke derned.
Han fik
fat i en såkaldt spøgelseshjælper ved navn Harald G. Jensen der kom et sted fra
i Jylland, og han kom i en gammel rød Lada der var næsten faldefærdig, og han
skulle kun have 3 flasker rødvin for opgaven. Manden havde troet at han skulle
af med et par tusind eller tre, så kun 3 flasker rødvin var da helt OK.
Han
havde talt med ham i telefonen og fortalt ganske kort hvad de havde haft af
oplevelser som var ved at gå ud over deres barn. Han ville ikke fortælle for
meget for at ham spøgelseshjælperen ikke kunne brygge en historie sammen ovenpå
på hans historie.
Da
Jensen kom ind i huset sagde han at han kunne mærke noget ligesom en krans der
spændte rundt om hans hoved. De gik ind i stuen og satte sig. Han sad stille og
rolig og sagde ikke særlig meget, men så pegede har og sagde at derover i det
hjørne har der engang været en alkove. Der har Anna Maria lagt sit barn ihjel,
og da hun gjorde det var det en stor skam, for barnet var endnu ikke blevet
døbt så det blev begravet uden for kirke muren i Svenstrup. Anna Maria tog sig
selv af dage derefter ved at hænge sig oppe på loftet, og det er derfor man
hører et bump klokken 23 om aftenen. Om hun er kommet til at tisse da hun tog
sit eget liv vides ikke men det er lige derunder at pletten er. Jensen sad og
snakkede med hende da de var der. Han sagde til hende at hun roligt kunne gå
imod lyset. Bare gå imod lyset sagde han flere gange. Hun stod der på samme
måde som da han havde set hende første gang, og Jensen sagde at hun stod der
med sit barn i sin favn. Han blev ved med at sige at hun skulle gå mod lyset,
og så gjorde hun det. De fik at vide at de skulle tænde nogle levende lys om
aftenen og sende hende nogle venlige tanker.
Det
gjorde de så, og så har der været ro lige siden. Pletten i sofaen forsvandt, og
der kom ikke flere lyde oppe fra loftet om aftenen. og sønnen pegede ikke mere
hen mod hjørnet.
Jensen
sagde så også til konen at hun havde været nonne engang. Hun havde været nonne
i Tyskland i 1700-tallet, og hendes navn var Sigrid. Manden og konen havde
altid ønsket sig en datter der skulle hedde Sigrid og det var et navn som kun
de havde haft sammen som ønske. Konen havde altid snakket om Sigrid. Hvordan
kunne han vide at de havde navnet Sigrid i tankerne?
Jensen kørte
igen og de oplevelser manden og konen havde haft forsvandt. På det tidspunkt er
det at de tænker at der virkelig er mere mellem himmel og jord end man går og
regner med. De havde ikke fortalt ham hvorhen han skulle pege. Hvordan kunne
han vide det han vidste?
**********
Når
Harald G. Jensen siger at Anna Maria har lagt sit barn ihjel i en alkove, og at
det udøbte barn blev begravet uden for kirke muren i Svenstrup, og at Anna
Maria tog sig selv af dage derefter ved at hænge sig oppe på loftet, så er det
ikke i overensstemmelse med hvad der er skrevet i kirkebogen i 1837.
Ved
barnets står der at det var dødfødt d. 11. maj 1837 og at det blev begravet d.
15. maj 1837. Ved Anna Maria står der at hun d. 11. maj 1837 ved doktor
Bjørnsens hjælp blev forløst, men døde straks derefter. Hun blev ligeledes begravet d.
15. maj 1837.
