5/7-8Peter Jacobsen LassenogJohanne Marie HansenTip Oldeforældre – Farmors mors forældre. |
5/7 Peter Jacobsen Lassen | 5/8 Johanne Marie Hansen |
Peter Jacobsen Lassen blev født
d. 2. april 1888, og døbt d. 22. april 1888 Rise kirke som ægtefødt søn af
arbejder Chresten Lassen og hustru Kjestine Maria f. Petersen i Rise. Faddere
ved dåben var: 1. Peter Jacobsen Petersen Rise, 2. Hjeronymus Petersen Rise. 3.
Maria Hansen Risemark. |
Johanne Marie Hansen blev født d. 25.
juni 1898 og døbt d. 4. august i Ulkebøl kirke som datter af arbejdsmand
Andreas Hansen og hustru Hansine f. Madsen i Madeskov. Faddere bolsmand
Christian Petersens kone Kristine i Langdel, Arbejdsmand Peter Iversens kone
Anne i Sebbelev og kådner Hans Hansen i Sebbelev. |
Ægteskab: Hvornår
og hvor Peter Jacobsen Lassen blev gift med Johanne Marie Hansen vides
ikke. De er ikke fundet i KB fra Tandslet, Ketting eller Ulkebøl
kirker. Viede i personregister i Ketting findes først fra 1920 til 1925. |
Børn: Elly
Lassen, født d. 18-8-1917 i Sebbelev. (Set i FT. Ingen
personregister i Ketting før 1920) Hansigne
Lassen, født d. 29-7-1919 i Osbæk. (Set i FT. Ingen
personregister i Ketting før 1920) Christen
Jakobsen Lassen, født d. 31-12-1920 i Osbæk. (Set i FT.
Ingen personregister i Ketting før 1920) Peter
Jakobsen Lassen, født d. 3. marts 1922 i Osbæk. (Personregister
Ketting fødte 1921-1927 opslag 24) Hilda Christine
Frederikke Lassen, født d. 24. februar 1923 i Osbæk. (Personregister Ketting fødte 1921-1927 opslag 42) Andreas
Jakobsen Lassen, født d. 8. november 1924, i Sjellerup. (Personregister Egen fødte 1915-1926 opslag 223) Sven Aage
Lassen, født d. 7. maj 1926 i Egernsund, (Personregister Egernsund
fødte 1923-1927 opslag 118) Jørgen
Jakobsen Lassen, født d. 8. januar 1928 i Sønderborg. (Personregister Sønderborg fødte 1926-1928 opslag 125) |
Folketælling d. 1. februar 1921: (FT Ketting / Sebbelev 1921
opslag 66 og 67) Ved denne første folketælling efter den tyske tid der fandt sted d. 1. februar 1921 boede husmoder Johanne Marie Hansen (*1898) i et hus nr. 37 i Osbæk i Sebbelev i Ketting sogn sammen med sine 3 børn : Elly Lassen, født d. 18-8.1917 i Sebbelev. Hansine Lassen, født d. 29-9-1919 i Osbæk. Chresten J. Lassen, født d. 31-12-1920 i Osbæk. |
I en tillægsliste i samme folketælling er Peter
Jacobsen Lassen (*1888) opført som midlertidig fraværende husfader, der er
invalid, og som pr. 1. oktober 1918 boede i Tandslet og som i 1919 tog bopæl her i
Osbæk/Sebbelev. (FT Ketting / Sebbelev 1921 opslag 66 og 67) I
en afskrift fra folketællingen i Sønderborg
bysogn 1921 IV er Peter Jacobsen Lassen (*1888) noteret som nr. 10 som
patient i den tidligere Marinestation (Kaserne) (Statshospitalet i
Engelshøjgade (www.alsnissen.dk) I Ketting sogns kirkebogs dåbsregister er deres
første barn noteret som Elli Lassen, født d. 18. august 1917 i Sebbelev, som
datter af krigsinvalid og snedker Peter Lassen og Johanne Marie f. Hansen i
Sebbelev. Hun blev døbt i Ketting kirke d. 7. september 1919. Samme dag blev
deres næste barn Hansine Lassen der var født d. 29. juli 1919 også døbt d. 7.
september 1919, og der er der noteret datter af krigsinvalid snedker Peter
Lassen og Johanne Marie f. Hansen i Osbæk. (KB Ketting sogn fødte 1895-1927 opslag 79) |
Folketælling d. 5. november 1930: (FT1930 Sønderborg bylister, Lyshøj 6 b, opslag 73) Peter Jakobsen Lassen, Lyshøj 6 b, M, 2-4-1888,
Rise, Aabenraa, dansk, gift, husfader. Johanne Marie Lassen, Lyshøj 6 b, K, 25-6-1898,
Ulkebøl, Sønderborg, dansk, gift, husmoder. Elly Lassen, Lyshøj 6 b, K, 18-8-1917, Sebbelev, Sønderborg,
dansk, barn. Hansigne Lassen, Lyshøj 6 b, K, 29-7-1919, Osbæk, Sønderborg,
dansk, barn. Christen Jakobsen Lassen, Lyshøj 6 b, M,
31-12-1920, Osbæk, Sønderborg, dansk, barn. Peter Jakobsen Lassen, Lyshøj 6 b, M, 3-3-1922,
Osbæk, Sønderborg, dansk, barn. Hilda Lassen, Lyshøj 6 b, K, 24-2-1923, Osbæk, barn
Sønderborg, dansk, barn. Andreas Jakobsen Lassen, Lyshøj 6 b, M, 8-11-1924, Egen,
Sønderborg, dansk, barn. Svend Aage Lassen, Lyshøj 6 b, M, 7-5-1926, Egernsund,
Sønderborg, dansk, barn. Jørgen Jakobsen Lassen, Lyshøj 6 b, M, 8-1-1928,
Sønderborg, dansk barn. |
DSK – Dansksindede sønderjyske krigsdeltagere –
Sønderborg – medlemskartotek:
Peter Jacobsen Lassen skrev i DSK årbog 1954 side 44 og 45: Pakken lugtede Sammen med andre ikke uddannede
Landstormsmænd her fra Nordslesvig blev jeg den 6. November 1916 indkaldt til
E. L. 76 i Schwerin. Det var i Kaalrabivinteren 1916-l7. En halv Snes Dage
efter at vor Oplæring i Krigskunsten" var begyndt, nægtede min Mave pure
at fordøje Roer, og jeg kom paa Lazaret. Fire Uger senere var min Mave kommet i
Træning, og den fandt sig herefter i at bearbejde alt det, der blev serveret
for den. Efter Rekruttiden blev jeg tildelt et Vagtkommando, som skulde bevogte
en Ammunitionsfabrik ved Holthusen. Vi skiftedes til at holde Vagt hver anden
Dag. Paa min Fridag var jeg Oppasser hos Vagtkommandørenen Feldwebel. Vi kaldte
ham "Klovn Dolny". Desuden var jeg ogsaa (64) Postordonnans. Det
kunde ske, at der af og til ingen Post var til os. Postgangen var nemlig ret uregelmæssig.
Efter saadanne Standsninger var Antallet af Breve og Pakker, da altid ret
stort. Da jeg engang var paa Vej med en saadan større Sending, forekom det mig,
at en af Pakkerne havde en ret indtrængende og paagaaende Lugt. Jeg snusede mig
frem til den Pakke, der lugtede saa forræderisk. Det viste sig da, at det var
een, der var bestemt til mig. Da jeg opdagede det, blev jeg ligefrem ked af
det, for nu havde de kære derhjemme afset lidt af deres knappe Ration til mig,
og nu vilde dette Stykke Kød paa Grund af Forsinkelsen være fordærvet og kunde
smides bort. Det var en Skam. Da jeg kom ind i vor Barak, listede jeg ind
mellem vore Senge for at kunne aabne Pakken og se paa Fordærvelsen uden mine
Kammeraters Nærværelse. Jeg aabnede den haabløse Pakke, forberedt paa det
værste, men - hvor blev jeg pludselig glædelig overrasket, for Pakkens Indhold
var ikke fordærvet Kød, 45 men et dejligt, godt gammelt, krydret Stykke Ost,
der rigtigt kunde kildre Ganen og skærpe Appetitten. – Jeg fik hurtigt min Kniv
frem, skar et Stykke Brød af, lagde et ordentligt Lag Ost paa og nød Maaltidet
med stort Velbehag. Ih, hvor det smagte! – Jeg benytter Lejligheden til at
sende Kammeraterne fra dengang en Hilsen. Da vi blev indkaldt, var vi omkring
45-46 Aar gamle, saa der er nok tyndet en Del ud i vore Rækker. Peter Lassen,
Rise. |
I Jens Bladts bog fra 1967: ”Alsiske minder” udgivet af Historisk
Samfund for Sønderjylland skriver han i
afsnittet om den sociale uro i overgangstiden om et møde han deltog i, i 1919: Ved mødet blev der holdt en tale af en krigsinvalid, som havde mistet
begge ben i krigen. Han hed Peter Lassen, populært kaldet Lassen-Osbæk. Han var
senere efter genforeningen med til at stifte den socialdemokratiske
kredsorganisation i Augustenborg kredsen og var i nogle år en af
forgrundsfigurerne indenfor partiet. Senere sluttede han sig til det
kommunistiske parti, hvor han virkede ihærdigt i Sønderborg. Så vidt jeg ved,
vendte han igen tilbage til socialdemokratiet, hvor han dog ikke kom til spille
nogen rolle, og er nu for mange år siden forsvundet fra den politiske arena.
Lassen-Osbæk var virkelig en taler af format. Han var den fødte agitator. Jeg
blev mægtig imponeret, da jeg hørte ham første gang ved mødet i Hundslev. Salen
var stuvende fuld. Taleren sad støt og velafbalanceret i sin rullestol og holdt
en ildnende tale, som ikke kunne undgå at gøre indtryk på hver eneste deltager
i den store forsamling af småkårsfolk. Hvem kunne også med større ret og med en
mere konkret baggrund end han, hvem krigen havde mishandlet på det
frygteligste, påtale samfundets uretfærdige behandling af småkårsfolk. – Og
hvad talte han så om? Det var ikke blide ord, der faldt om de bestående
forhold, om spekulanternes, smuglernes og profithajernes dispositioner og
dansen om guldkalven samtidig med at den jævne arbejdende befolkning måtte føre
en bitter kamp for at skaffe det allernødvendigste. Lassen-Osbæk fremdrog en
række eksempler, hovedsagelig på ernærings- og varefordelingens område, hvor
der blev begået oplagte uretfærdigheder over for de mindrebemidlede. Hans tale
vendte sig også imod de førende danske nationale kredse og ankede over, at
arbejdere og andre småkårsfolk blev set over hovedet i arbejdet med at
forberede den kommende folkeafstemning og genforening. Konklusionen var, at
skulle det lykkes for småkårs standen at rette op på de sociale forhold og være
medbestemmende på den nationale front, da kunne det kun ske ved at slutte op om
Sønderjydsk Arbejderforening. Jeg husker, at mange af deltagerne efter mødets afslutning, meldte sig ind
i foreningen. Selv gjorde jeg det ikke. Det hele var jo nyt, og som ungkarl
mente jeg, at en sådan sammenslutning først og fremmest var beregnet for
familieforsørgere. Men sikkert og vist er det, at mødet satte tanker i sving
hos mig, som var helt nye. En anden ting ved dette møde står også klart i min
erindring, nemlig at nogle af mine jævnaldrende kammerater, fortrinsvis
gårdsmandssønner, bebrejdede mig og hånede mig, fordi jeg mængede mig med sådan
noget ”bolsjevikpak”. Der er ingen tvivl om, at Sønderjydsk Arbejderforening
kom til at spille en vis regulerende rolle i overgangstiden. |
Senere i samme bog skriver Jens Bladt i forbindelse
med folketingsvalget i 1924:
Jeg deltog i adskillige valgmøder, og det var vældig spænde og
interessant. Der er en afgørende forskel på et valgmøde dengang og i vore dage.
Det var da så som så med sagligheden. Ikke mindst bar møderne præg af en umoden
forståelse af de politiske forhold, og det var de mest mærkværdige anskuelser,
man kunne blive præsenteret for. Jeg mindes særlig klart et møde i Ketting,
hvor socialdemokratiet var indbyder. Der var mødt mange, som ved de fleste
møder dengang. Lassen-Osbæk var indleder, og mundrap som han var, klarede han
denne opgave med glans; han havde størstedelen af forsamlingen i sin hule hånd
og høstede stærkt bifald. Der var dog også folk til stede fra andre partier, som kom med
mishagsytringer. Den første, der meldte sig til diskussionen, var sognepræsten.
Fyldt af harme og forargelse vendte han sig imod - ikke så meget den tale som
Lassen-Osbæk havde holdt - men den sang, der blev sunget ved mødets indledning:
Socialistmarchen, og han citerede følgende linjer i den gamle kampsang: Rigmændene fodres ved arbejderslid, og præsterne fører os frem til pøle af svovl på den yderste tid, når ikke vi ofrer til dem. Præsten sluttede: Og dette skal man finde sig i. Det måtte da stå klart
for alle rettænkende mennesker, at et parti, der førte den slags i sit skjold,
var til menneskehedens fordærv og måtte bekæmpes med alle midler. Lassen-Osbæk gav den gæve præst et svar med både næb og kløer: Pastoren
havde vist misforstået det hele, for socialdemokratiets program gik netop ud på
at efterleve kristendommens bud om kærlighed til næsten, at gøre mod andre, som
man ønsker, andre skal gore mod os, at beskytte de svage og de lidende, sådan
som Jesus havde gjort. Nej, socialdemokratiet bekæmpede ikke kristendommen, men
hvor kan man finde det store flertal af præsterne i den sociale kamp? Stod de
måske på arbejdernes og de undertryktes side? Nej, de gjorde ikke, de stod på
den modsatte side og holdt med dem, der bekæmpede arbejderne. Dette burde en
teolog vide, når han kritiserede den nævnte sang. Præsten kom ikke med
yderligere bemærkninger. |
Pasfoto af Peter Jacobsen Lassen (Ukendt årstal) | Pasfoto af Johanne Marie Lassen (Ukendt årstal) |
Døde: Hvornår Peter Jacobsen Lassen døde har ikke været at finde. |
Døde: Hvornår Johanne Marie Lassen døde har ikke været at finde. |
. |