Anne Cathrine Jørgensen

 
1840       Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede hyreinderste Anne Cathrine Jørgensen til leje et sted i Torup sammen med sin datter Marie Kirstine Jørgensen og hendes 2 sønner Jørgen Frederiksen og Peter Frederiksen. Hendes mand Peter Frederiksen er ikke opført på listen i Torup, så han må have arbejdet udenfor Torup.
 

1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede hyreinderste og enkefru Anne Cathrine Jørgensen fortsat et sted i Torup by sammen med sin datter Marie Kirstine Jørgensen og hendes 2 sønner Jørgen Frederiksen og Peter Frederiksen.

Anne Cathrine Jørgensen var født i Himmark d. 9. juni 1801 som datter af kådner Jørgen Jepsen Dam og hustru Anne Sophie Pedersdatter i Himmark. Hun havde sammen med en udlagt barnefar Hans Johan, der nægtede alt, fået en såkaldt uægte datter:
  • Marie Kirstine Jørgensen, født d. 28. december 1828 i Himmark, død i Torup d. 15. november 1847.

Anne Cathrine Jørgensen var blevet gift i Svenstrup kirke d. 20. november 1831 med Peter Frederiksen, der var født d. 9. august 1803 i Guderup i Egen sogn som søn af inderste Frederik Christian Petersen og hustru Anne Marie Nicolaisen i Guderup.

Anne Cathrine og Peter Frederiksen fik sønnerne:
  • Jørgen Frederiksen, født d. 7. august 1834 i Himmark.
  • Peter Frederiksen, født d. 25. juni 1839 i Torup.
 
1844       Anne Cathrine Jørgensens mand Peter Frederiksen tog sig selv af dage d. 17. august 1844 ved at hænge sig selv i et træ i skoven. Han blev kun 41 år.
 
1850       Anne Cathrine Jørgensen blev gift igen i Havnbjerg kirke d. 10. oktober 1850 med enkemand og inderste Christen Poulsen fra Havnbjerg.
 
1871       Anne Cathrine Jørgensen døde i Havnbjerg d. 7. maj 1871 i en alder af næsten 70 år.









til top
Oprettet og ajourført maj 2015
www.jessenb.dk