Anne Marie Christensen Moldt

1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede enkefru og hyreinderste Anne Marie Christensen Moldt til leje i et hus i Torup by sammen med sin søn Jørgen Christian Valentin og svigerdatter Cathrine Margrethe Larsen og deres søn Jørgen Valentin.

Anne Marie Christensen Moldt var født og døbt i Svenstrup kirke d. 25-3-1778 som datter af præsteinderste Christen Moldt og hustru i Svenstrup, og hun var blevet gift i Svenstrup kirke d. 3. september 1815 med den omkring 26 år ældre bolsaftægtsmand Valentin Jørgensen Heck, der var født i den Haag i Holland i 1752.

Anne Marie og Valentin Jørgensen fik sønnen:
  • Jørgen Christian Valentin, født d. 27. september 1815 i Torup.

Anne Marie Christensen Moldt (*1778)s mand Valentin Jørgensen Heck (*1752) var død i Torup d. 17. december 1817 i en alder af kun 65 år, og hun sad derefter tilbage som enke med sin 2 år gamle søn.

Anne Marie Christensen Moldt (*1778)s søn Jørgen Christian Valentin (*1815) var blevet gift i Svenstrup kirke d. 10. april 1842 med Cathrine Margrethe Larsen, der var født omkring 1820 i Stokkeby i Tranderup sogn.

Cathrine Margrethe og Jørgen Christian Valentin fik børnene:
  • Jørgen Jørgensen Valentin, født d. 11. juli 1842 i Torup. (senere Himmarkstrand)
  • Christen Jørgensen Valentin, født d. 16. marts 1845 i Torup. (senere i Amerika)
  • Anne Cathrine Jørgensen Valentin, født d. 2. april 1847 i Torup.
  • Anna Margrethe Valentin, født d. 29. maj 1853 i Klingbjerg. (senere i Amerika)
  • Christian Valentin, født d. 6. juni 1858 i Himmark. (senere i Amerika)
 
1861       Anne Marie Christensen Moldt var flyttet fra Torup til sin søn indsidder Jørgen Christian Valentin (*1815) i Himmark, og her døde hun d. 3. maj 1861 i en alder af 84 år, efter at have levet som enke i 43 år.
 
1891       Aftægtsmand og fisker Jørgen Christian Valentin (*1815) døde i Himmark d. 1. januar 1891 i en alder af godt 75 år.




til top
Oprettet og ajourført juni 2015
www.jessenb.dk