5/5-6Hans Peder ChristensenogAnna Kristine PedersenTip Oldeforældre – Farmors fars forældre. |
5/5 Hans Peder Christensen | 5/6 Anna KristinePedersen |
Hans Peder Christensen, født d.
26. september 1891, døbt d. 15. november 1891 i Svindinge kirke. Søn af
fiskehandler Jens Kristensen og hustru Emilie Christensen født Carlsen, 28 år
gl. |
Anna Kristine Pedersen, født d.
30. januar 1892 i Vermark Mark, Hesselager sogn, Gudme herred. Datter af
arbejdsmand og indsidder Henrik Kristian Pedersen og hustru Kristiane Pedersen
(30 år gl.) af Vormark mark, ægteviede i Hesselager sogn den 10. november 1889,
døbt d. 21. februar 1892. |
Ægteskab 1914: Viet i Gudme
kirke d. 21. april 1914. Ungkarl, fiskehandler Hans Peder Kristensen af
G____ født i Svindinge 26. september 1891, søn af fiskehandler Jens Kristensen
af Lundeborg, Oure Sogn og hustru Emilie f. Carlsen og pigen Anna Kristine
Pedersen af Gudme født i Vormark i Hesselager sogn 30. januar 1892 datter af
husmand Henrik Kristian Pedersen af Vormark og hustru Kristine f. Pedersen.
Forlovere fiskehandler Jens Kristensen af Lundeborg og Husmand Henrik Christian
Pedersen af Vormark. |
Børn: Roelykke Christensen, født d. 30. januar 1913. (før ægteskab) (KB Oure sogn fødte 1911-1926
opslag 7) Inger
Johanne Christensen, født d. 2. november 1914. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 91) Hans
Christian Christensen, født d. 23. november 1916. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930
opslag 26) Øjvind
Christensen, født d. 8. august 1918. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 31) Herman Christensen, født d. 14. juni 1922 i Gudme. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 42) (4/3) Ella
Christensen, født d. 2. maj 1925 i Gudme. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 119) Rutha
Christensen, født d. 2. maj 1925 i Gudme. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 119) Ove
Christensen, født d. 3. maj 1927 i Gudme. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 55) Ida
Christensen, født d. 3. maj 1927 i Gudme. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 125) Kaj
Christensen, født d. 11. december 1928 i Gudme. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 64) Bendt
Christensen, født d. 11. december 1928 i Gudme. (KB Gudme sogn fødte 1906-1930 opslag 65). Han døde d. 10. januar 1929 i Gudme. (KB Gudme sogn døde 1906-1930 opslag 279) |
Folketælling d. 5. november 1925: (FT Svendborg, Gudme, Gudme
opslag 16 hus 17) Christensen
Hans, M, 26-11-1891, Svindinge sogn, Sv. Amt, gift, husfader, værkbestyrer. Christensen
Anna, K, 30-1-1892, Vormark Hesselager, gift, husmoder. Christensen
Roelykke, M, 30-1-1913, Oure Vejstrup, ugift, barn. Christensen
Inger Johanne, K, 2-11-1914, Gudme, ugift, barn. Christensen
Hans Christian, M, 23-11-1916, Gudme, ugift, barn. Christensen
Øjvind, M, 8-8-1918, Gudme, ugift, barn. Christensen
Herman, M, 14-6-1922, Gudme, ugift, barn. Christensen
Rutha, K. 2-5-1925, Gudme, ugift, barn. |
Folketælling d. 5. november 1930: (FT Svendborg, Gudme, Gudme
opslag 28 og 29) Christensen
Hans Peter, M, 26-9-1891, Svindinge sogn, dansk, gift, husfader,
Elværkbestyrer. Christensen
Anna Kristine, K, 30-1-1892, Hesselager Sogn, gift, husmoder. Christensen
Inger Johanne, K, 2-11-1914, Gudme, ugift, barn. Christensen
Hans Christian, M, 23-11-1916, Gudme, ugift, barn. Christensen
Øjvind, M, 8-8-1918, Gudme, ugift, barn. Christensen
Herman, M, 14-6-1922, Gudme, ugift, barn. Christensen
Ella, K. 2-5-1925, Gudme, ugift, barn. Christensen
Rutha, K, 2-5-1925, Gudme, ugift, barn. Christensen
Ove, M, 3-5-1927, Gudme, ugift, barn. Christensen
Ida, K, 3-5-1927, Gudme, ugift, barn. |
Folketælling d. 5. november 1940: (FT Svendborg, Gudme, Gudme
opslag 124) Matrikel
33L Kristensen
Hans Peter, M, 26-9-1891, Svindinge sogn, dansk, gift 21-4-14, husfader,
Elværkbestyrer. Kristensen
Anna Kristine, K, 30-1-1892, Hesselager, gift 21-4-14, husmoder. Kristensen
Ruth, K. 2-5-1925, Gudme, ugift, barn. Kristensen
Ella, K, 2-5-1925, Gudme, ugift, barn. Kristensen
Ove, M, 3-5-1927, Gudme, ugift, barn. Kristensen
Ida, K, 3-5-1927, Gudme, ugift, barn. |
Hvis man skal tage efterfølgende artikel fra
Familie Journal til troende skulle der være endnu et barn, som dermed var det
13. barn. Dette barn er imidlertid ikke fundet i Gudme KB.
I ugebladet Familie Journal fra 14. maj 1984 står
følgende artikel: 92-årige Anna og
Hans er en sensation. Men de har aldrig vidst det. Sensationen indtraf, da Anna i sin tid
indenfor 3½ år fødte 3 sæt tvillinger. Chancen for den præstation er én til
halvtreds millioner. Af Ole Boje Anna og Hans Christensen sidder i det lille røde
hus der, hvor landevejen støder på hovedgaden i den fynske landsbyidyl Gudme,
og aner ikke, at de er en verdenssensation. De har gået op og ned ad hinanden i 70 år og har
begge nået den betragtelige alder af 92 uden nogensinde at skænke det en tanke,
at der skulle være noget særligt ved dem. De har fejret bryllup, kobberbryllup, sølvbryllup,
guldbryllup, diamantbryllup og krondiamantbryllup, og forleden fejrede de så
jernbryllup henne på kroen. Og så har de, fordi de er glade folk, der aldrig
har forsømt en chance for fest, også troligt hvert år på helligtrekongersdag
fejret deres forlovelsesdag. ”Ak, ja”, som Anna siger, ”når man har været gift i
70 år, er det ikke længere et spørgsmål om at holde af, så drejer det sig om at
holde ud. Det har været et lykkeligt ægteskab, men
selvfølgelig har de to vekslet knoppede ord ind imellem, ellers skulle vi jo
have vinger på ryggen siger Hans. Solskin er det jo ikke hver dag. Og han virer lidt med hovedet, lægger det på skrå
og ser intenst på en, for Hans er blevet lidt døv på det sidste, og han er også
noget overrasket over, at han er gået igennem sit lange liv uden at vide, at
han skulle være en sensation. Sensationen indtraf, da Anna i sin tid efter at
være blevet mor til 5, indenfor de næste 3½ år fødte tvillinger tre gange. Chancen for den præstation er noget, der ligner en
ud af 50.000.000. - halvtreds millioner. Jo, jo, siger Hans sindigt men jeg vil nu ikke have
al æren. Mutter har jo også sin andel i det, ellers var det ikke blevet til
noget." Og det er jo så sandt som sagt. Den sidste tvilling døde efter få dage. Hans bror
vejede knap tre pund og var så klein, at Anna kunne give ham sin ægte ring pa
som armbånd. Hun troede aldrig selv på, at det skravl nogen sinde ville blive
menneske. Efter sidste tvillingefødsel fødte Anna for
fuldstændighedens skyld året efter endnu en søn og det efterfølgende år sit
allersidste barn. 13 børn i alt gav hun liv. Nu er 5 døde
undervejs" men alle fem tvillinger er fortsat i live. I dag har hun og
Hans 30 børnebørn og lige så mange oldebørn, men der skal være fornuft i
tingene, så de var kun tredive til jernbrylluppet henne på kroen forleden, og
heriblandt Annas bedste veninde, som hun legede med på sin barndoms agre i
Vormark, og som i dag er 93 år. Anna hører til slagsen, der synes at gammelt
venskab skal ej rent forgå. Hans og Anna traf hinanden der hvor landevejen går
igennem Vormark. Anna skulle ind til snedkeren og hente et par spoler til sin
strikkemaskine, fordi hun var eneste pige hjemme, og så passede det bedst, at
hun havde et arbejde, så hun også kunne se efter familiens syge bedstemor. Hans var mere omkringfarende. Han havde igennem sin
barndom hjulpet sin far med at køre ud med de fisk, de fik i nettet ved
Lundeborg. Der havde ikke været, penge til at sætte ham i
maskinlære, så han slog vej sten ligesom salig Jens Vejmand og tjente bønder
for resten af pengene, men han fik det altså den dag til at Anna skulle ind og
hente et par stole og ventede troligt udenfor, så han kunne hjælpe hende hjem
med dem. Og så var de forlovet. Hans var måske aldrig særlig stout af skikkelse,
men han kunne én ting: han kunne alle tidens kæresteviser udenad - han kan dem
endnu - og dem sang han for sin Anna i grøftekanterne, så hun var nær ved at
dåne. Et par gange glemte hun helt tiden og kom for sent til aftenmalkningen,
og det var en artig affære, som nær havde tager livet af den unge romance. Men ellers har han skam været tålelig nok, siger
Anna, ellers havde man vel også nok rendt sin vej. Og han har godt nok
ingenting kunnet ... han har bare gjort det alligevel. Strikkemaskinen har ødelagt Annas øjne. Hun er næsten
blind, og Hans er næsten døv, men de hjælper hinanden, som de altid har gjort.
Anna hører for Hans, og Hans ser for hende. Men når Anna vender blikket indad, så kan hun se
fortiden, os så kan hun fortælle en livshistorie, der i dag kun fortælles på
gulnede ark i folkemindesamlinger. Hverken hun eller Hans havde lært noget, men når
det gjaldt om at holde skindet på næsen og få lidt mad skuffet i hovedet på sig
selv og den store børneflok, kunne de det hele. Hans var altid fiks på hænderne. Han kunne lodde,
klinke, slibe, bygge radioapparater, indtil vekselstrømmen holdt sit indtog,
reparere motorcykler, symaskiner ... hvad som helst, og Anna kunne strikke og
passe ungerne, og hun lærte fra tyveårsalderen, at kvindens navn er smerte. Fra
den tid, og indtil hun fyldte 53 år, led Anna af de frygteligste
galdestenssmerter. Somme tider mente hun, at hun ville blive tosset af de
smerter, men så glemte hun dem igen, når hun havde andre ting i hovedet. I 14 år passede Hans landsbyens lille
elektricitetsværk med et par dieselmotorer, indtil den ene motor en dag
eksploderede og røg lige ud igennem taget. Hans og den ældste søn stod i samme
rum - det, der i dag er deres dagligstue - og kom ingenting til,- men Hans
kløede sig eftertænksomt på hagen og mente nok, at den motor altid havde været
lidt vidtløftig. Der er ingen grænser for, hvad de har foretaget sig
i den familie for at klare ærterne. Under krigen lavede hele familien kurve,
børster og balloner til fester, og Hans og Anna cyklede ud og solgte
kollektionen. Siden blev den skiftet ud med røget fisk. De første krigssomre cyklede de også over til den
jyske hede hvor Hans gravede tørv, og Anna vendte dem til tørring. Senere - faktisk til han blev folkepensionist -
fortsatte Hans alene i mosen. Tre måneder hver sommer og så hjem til Gudme, til
Anna, ungerne og den tamme and ”Bibi”, der spiste med ved bordet og havde været
på forsiden af Svendborg Avis. Indtil Hans som ung mand blev folkepensionist,
kendte han ikke til ferie. Anna heller ikke for den sags skyld. Det var en luksus, de aldrig tillod sig. De otte dage Hans havde sommerferie, tog han sig
betalt for pengene var vigtigere, og dog. En gang i sit liv holdt han og Anna
de otte dages ferie. Den gang havde han en motorcykel og med Anna bagpå tog de
til Skagen og ned langs Vestkysten. Ellers er det på cyklerne de har berejst
fædrelandet. De regnede det aldrig for noget at cykle fra Gudme og op til den
midtjyske tørvemose på en dag. Med behørige sang- og spisepauser i vejgrøften
selvfølgelig. Hans har altid sunget, og han deltager aldrig i en
fest, uden han rejser sig og giver en vise. Han kan dem alle: ”Hjalmar og Hulda”, ”Alperosen”
osv. alle versene. En enkelt vise repertoiret tager tyve minutter, men så er
Hans også klar til en kop kaffe og et glas hjemmelavet kirsebærvin. De var 19 år, da de mødtes foran snedkeren i
Vormark, og 22 da de giftede sig. Det var forleden 70 år siden og det var, som
Anna siger -aldrig noget der hed: ”det kan vi ikke”. Vi gjorde det bare. I dag gider folk ikke at gøre noget som helst. De
gider bare rende fra hinanden. |
Døde: Hvornår Hans Peter Christensen døde vides ikke. Det
må være efter 1984. |
Døde: Hvornår Anna Kristine Christensen f. Pedersen
døde, vides ikke. Det må være efter 1984. |