Christen Jensen blev født langfredag d. 9. april 1784 i Fjelstrup i Haderslev Amt, som søn af daglønnermand Jens Hansen og hustru Magdalene Christensdatter i Fjelstrup. Han blev hjemmedøbt samme dag og fik navnet Christen Espensen Bekland, og han blev fremstillet i Fjelstrup kirke 2. pinsedag mandag d. 31. maj 1784, hvor dåben blev bekræftet. Hans faddere var Nis Jensen, Jørgen Jochumsen og Mette Magdalena Rasmusdatter, der alle var fra Fjelstrup. Hvorfor Christen blev døbt Espensen Bekland vides ikke, idet navnet senere kun er brugt et par gange, men hans morfar i Fjelstrup hed Christen Espensen, og han er givet vis blevet opkaldt efter ham. Hvorfra navnet Bekland stammer vides derimod ikke.

Christen havde en storesøster som hed Anna Maria Bekling. Hun var født mandag d. 7. januar 1782, og også hun havde et efternavn der kan undre. Det er stavet lidt anderledes, men det kan jo godt være præsten der har skrevet forkert et af stederne. Inden for de næste par år flyttede Christen sammen med sine forældre og sin søster fra Fjelstrup til Stenderup sogn, hvor hans far slog sig ned som skrædder, og da Christen efterhånden var blevet godt to år gammel, fik han torsdag d. 13. juli 1786 en lillesøster der blev døbt søndag d. 16. juli 1786 i Stenderup kirke hvor hun fik navnet Anna Dorothea Jenses.

Christen har i sin unge alder ikke tænkt så meget over de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, som kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787, men de har uden tvivl været til senere glæde for ham og datidens befolkning. De nye love fastslog, nemlig at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere måtte kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig med at træhesten, hundehullet og halsjernet fremover blev forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter ophævede Christian VII så Stavnsbåndet, og udskrivningen af soldater overgik nu til et statsligt sessionsvæsen. Senere blev det så også forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom dog ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Tiden gik, og Christen var nu blevet knap 5 år da han fik en lillesøster. Hun blev født tirsdag d. 24. februar 1789 og hun blev døbt dagen efter hvor hun fik navnet Mette Maria Jenses. Årene gik, og Christen var nu blevet godt 9 år gammel da han fik en lillebror. Han blev født lørdag d. 11. maj 1793 og døbt dagen efter hvor han fik navnet Hans Jensen. Godt tre år senere fik Christen så atter en lillebror, og han blev født tirsdag d. 7. juni 1796 og døbt dagen efter hvor han fik navnet Nicolai Christian Jensen.

Christen må være kommet tidlig ud at tjene, og det har så givet vis været i et andet sogn, idet han ikke er konfirmeret i hverken Fjelstrup eller Stenderup sogne.

Da Christen var godt 17 år, døde hans mor Magdalene Christensdatter i Stenderup om mandagen d. 28. september 1801, i en alder af kun 46 år. Hun blev begravet på Stenderup kirkegård fredag d. 2. oktober 1801, og kun godt to måneder senere døde også hans far skrædder Jens Hansen i Stenderup. Det var onsdag d. 9. december 1801, og han blev begravet på Stenderup kirkegård søndag d. 13. december 1801.

Hvordan Christens liv og opvækst ellers har formet sig er ikke til at sige, men på et tidspunkt er han truffet på den pige som han ville dele sit liv med. Det var den seks år yngre Gunder Christensdatter Dall. Hun var datter af gårdmand Christen Hansen Dall og hustru Kirsten Petersdatter i Fjelstrup, og hun blev født mandag d. 22. februar 1790 og hjemmedøbt samme dag. Dåben blev derefter bekræftet i Fjelstrup kirke 2. påskedag mandag d. 5 april 1790, og hendes faddere var Anna Cathrine ___, Maria Magdalene Bygmann og Erich Dinesen fra Knud.

Gunder havde en storebror ved navn Hans Dall, der var født tirsdagen d. 11. april 1786, og derefter endnu en storebror der hed Peder Dall, og som var født bededag fredag d. 4. maj 1787. Foruden de to drenge havde hun endvidere en yngre storebror ved navn Troels Dall, som var født torsdag d. 25. september 1788.

Da Gunder var blevet godt to år gammel, fik hun en lillesøster, som blev født onsdag d. 30. maj 1792, og som fik navnet Sille Maria Dall. Igen knap 2 år senere fik Gunder en lillesøster, og hun blev født mandag d. 10. marts 1794, og døbt derhjemme samme dag hvor hun fik navnet Anna Catharina Dall. Igen godt to år senere, da Gunder efterhånden var blevet godt seks år, fik hun atter en lillesøster, og hun blev født fredag d. 6. maj 1796 og døbt Mette Kierstina Dall ved dåben derhjemme den samme dag.

Gunders søskendeflok voksede og voksede, og i en alder af 8 ¼ år, fik hun om tirsdagen d. 26. juni 1798 igen en lillesøster, som blev døbt derhjemme den samme dag og som fik navnet Elsebeth Dall. Tirsdag d. 25. september 1804 fik Gunder så sin sidste lillesøster, og hun blev døbt dagen efter hvor hun fik navnet Anna Cathrine Dall. Det gik bare ikke så godt med den lille pige, for i en alder af syv en halv måned døde hun så på bededag fredag d. 10. maj 1805, og hun blev så derefter begravet på Fjelstrup kirkegård tirsdag d. 14. maj 1805, samme år som Gunder blev konfirmeret i Fjelstrup kirke.

Året efter mistede Gunder sin far Christen Hansen Dal, idet han døde i en alder af kun 48 år om torsdagen d. 13. februar 1806 og han blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård onsdag d. 19. februar 1806.

Hvordan Gunders opvækst ellers har formet sig vides ikke, men på et ukendt tidspunkt er hun så truffet på Christen Jensen, som hun ville dele sit liv med. De er altså begge to vokset op i Christian VII’s regeringstid, og med det også den nye fattiglov der blev indført i 1803. Den gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og rundt omkring i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd. De har så også begge to på forskellig vis haft kendskab til kongens død i 1808, og at Danmarks nye konge derefter blev Frederik VI. Også indførelsen af en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret, og som blev indført i 1814, har haft nogen betydning for Christen og Gunder, idet de jo på den tid var over den skolepligtige alder.

Christen og Gunder havde som tidligere nævnt mødt hinanden, og dermed fundet ud at det skulle være dem. De blev derfor trolovet lørdag d. 26. januar 1811, og dette blev så bekendtgjort søndag d. 27. januar 1811 i Fjelstrup kirke. De blev derefter gift i Fjelstrup kirke fredag d. 15. februar 1811, og deres forlovere var Nis Pedersen fra Sillerup og Hans Christensen Dal fra Fjelstrup.

De nygifte bosatte sig i Fjelstrup, og knap to en halv måned efter deres bryllup, fik de deres første barn. Det blev en pige, og hun blev født palmesøndag d. 7. april 1811. Hun blev døbt dagen efter og fik navnet Kirsten Christensdatter Dal. Som faddere havde hun Anna Kirstina Hanses på Fuglsang, Anna Maria Jensdatter fra Ørby og Hans Christensen Dal fra Fjelstrup.

Næsten to år senere fik de så deres andet barn. Også det blev en pige. Hun blev født onsdag d. 3. marts 1813 og døbt dagen efter om torsdagen. Hun fik navnet Magdalena Dal, og hendes faddere var Christine Windekilde, Marie Elisabeth Pedersdatter og Jess Boysen der alle var fra Fjelstrup.

Der gik igen to år inden der igen skulle være familieforøgelse. Også denne gang fik de en pige. Det var påskedag søndag d. 26. marts 1815, og hun blev døbt samme dag og fik navnet Anne Maria Dal. Som faddere havde hun Maren Mikkels og Anna Cathrina fra Have, samt Hans Jensen fra Sillerup.

Godt to år senere fik Christen og Gunder deres fjerde barn. Det var om tirsdagen d. 22. juli 1817, og som de tidligere gange var også dette en pige. Hun blev døbt samme dag og fik navnet Mette Kirstine Dal. Hendes faddere var Anna Maria Jesses fra Have, Mette Kirstine Dal fra Fjelstrup og Nicolai Espersen af Fjelstrup Sogn.

Familien er derefter på et tidspunkt flyttet fra Fjelstrup til Sillerup, og her fødte Gunder så om mandagen d. 18. september 1820 sit femte barn. Det blev en dreng, og han blev døbt samme dag og fik navnet Jens Christensen Dall. Hans faddere var Peder Nissen og Hans Pedersen W____ fra Sillerup samt Elisabeth Christensdatter Dall fra Fjelstrup.

Godt to år senere fik de igen familieforøgelse. Det var om onsdagen d. 15. januar 1823 da Gunder fødte sit sjette barn. Det blev en pige som blev døbt dagen efter og som fik navnet Anna Dorthea Christensdatter Dall. Det var Christoffer Bramsens hustru Kirsten, Dorthea Hansdatter Lund og Jens Olsen Dall der alle var fra Sillerup, der stod fadder til hende.

Christen var nu blevet husmand på Sillerup Mark, og da der nu igen var gået godt to år efter sidste fødsel, fik de om fredagen d. 6. maj 1825 igen en datter. Hun blev dagen efter, og hun fik navnet Anne Cathrine Dall. Hun havde Maren Jørgens og hendes mand Jørgen Sørensen fra Fuglsang samt Jensine Tietche som faddere. Desværre gik det ikke så godt for den lille pige. Hun døde en uge efter om fredagen d. 13. maj og blev begravet på Fjelstrup kirkegård søndag d. 15. maj.

Året efter at de mistede deres syvende barn, var det så vidt at deres første barn, datteren Kirsten Christiansdatter Dal skulle konfirmeres. Det blev hun palmesøndag d. 19. marts 1826.

Gunder var gravid igen, og ventede nu sit ottende barn. Det blev en søn, og han blev født fredag d. 4. august 1826. Han blev døbt samme dag og han fik navnet Christen Dall. Han havde Jørgen Jørgensen Barsøe fra Lund, Peder Hansen fra Sillerup og Eleonora Hansen fra Keldet som faddere.

Tiden gik nu frem til året 1829 hvor de igen skulle have familieforøgelse. Det skete om mandagen d. 27. april hvor Christen og Gunder fik endnu en datter. Hun blev døbt dagen efter og fik navnet Ellen Christensdatter Dall. Hendes faddere var Asmus Hansens hustru fra Keldet, Maria Lind fra Fjelstrup og Ewald Hansen fra Fuglsang.

Da Christen og Gunder i 1832 fik deres tiende barn boede de i Vadhus i Sillerup Mark. Det blev igen en pige, og hun blev født lørdag d. 7. juli og døbt to dage senere d. 9. juli. Hendes navn blev Anne Cathrine Dall. Som faddere havde hun Louise ___ og Anna Nielsdatter fra Fjelstrup samt Carl Christensen der tjente på Fuglsang.

Christen og Gunders datter Mette Kirstine blev konfirmeret i Fjelstrup kirke palmesøndag d. 15. april 1832, og to år senere om lørdagen d. 1. november 1834, blev deres ældste datter Kirsten så gift i Fjelstrup kirke med ungkarl Niels Jensen Ahrendt fra Knud. Han var søn af aftægtsfolkene Adam Nielsen og hustru Anna Jesdatter i Ravnsbjerg i Guldager sogn ved Varde.

To et halvt år efter deres sidste barn, fik Christen og Gunder så deres elvte og sidste barn. På dette tidspunkt var deres ældste datter næsten 24 år gammel. Deres sidste barn blev som de fleste andre en pige, og hun blev født mandag d. 12. januar 1835 og døbt dagen efter hvor hun fik navnet Anne Kirstine Dall. Hendes faddere var Maria Jørgen Sørensens hustru fra Fuglsang, Anna Hansdatter der tjente på Keldet og Mathias Christian Matzen der ligeledes tjente på Keldet.

Knap et par måneder senere mistede Gunder så også sin mor Kirsten Pedersdatter, idet hun døde i en alder af 75 år i Roi, kun 4 uger før sin 75 års fødselsdag. Det skete om mandagen d. 2. marts 1835 og hun døde efter at have levet som enke i 29 år. Hun blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård lørdag d. 7. marts 1835.

Året efter blev sønnen Jens konfirmeret på palmesøndag d. 24. marts 1836 i Fjelstrup kirke, og to år senere blev datteren Anna Dorthea også konfirmeret på palmesøndag d. 8. april 1838 i Fjelstrup kirke.

Kong Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det så Christian VIII der blev landets nye konge. Der var et voksende ønske om en ændret forfatning i landet, men det ville kong Christian VIII ikke være med til. Han ville dog gerne medvirke til et større lokalt selvstyre i såvel landsogne som i byerne, men enevælden ville han ikke rokke ved.

Ved folketællingen lørdag d. 1. februar 1840 var Christen Jensen efterhånden blevet knap 56 år, og han levede af almisser som fattig husmand i Vadhus på Sillerup Mark sammen med Gunder, der nu var blevet 50 år gammel og deres børn Christen på 13 år, Ellen på 11 år, Anna Cathrine på 7 år og Anna Kirstine på 5 år.

Palmesøndag d. 20. marts 1842 blev deres ottende barn, sønnen Christen Dall så konfirmeret i Fjelstrup kirke.

Tiden gik nu frem til året 1845, hvor Christen og Gunder havde den sorg at miste deres tredje barn, datteren Anne Maria. Hun døde om tirsdagen d. 7. januar 1845 og blev begravet på Fjelstrup kirkegård lørdag d. 11. januar 1845. Hun blev kun 30 år gammel.

Christen og Gunders femte barn, søn Jens, havde forelsket sig i den fire år ældre pige Maria Hendricksdatter Fricke fra Knud, der var datter af landboelsmand Hendrick Fricke og hustru Kirstine fra af Vonsild, og de blev så gift i Fjelstrup kirke tirsdag d. 27. april 1847.

Torsdag d. 20. januar 1848 døde Kong Christian VIII, og Danmarks nye konge blev Frederik VII. Den såkaldte treårs krig mellem danskerne og slesvig-holstenerne blev indledt med et stort slag ved Bov d. 9. april 1848, og mens den stod på fik Danmark sin første grundlov, som blev underskrevet af Frederik VII d. 5. juni 1849.

Fredag d. 8. februar 1850 døde Christen Jensen i en alder af knap 66 år og Gunder stod nu tilbage som enke. Han blev derefter begravet på Fjelstrup Kirkegård onsdag d. 13. februar 1850, og han er her benævnt som Christen Espensen Beseland af Vadhus i Sillerup. Ved sin død efterlod han sig sine 9 børn. Krigen fortsatte indtil d. 25. juli 1850, da krigens største slag ved Isted i Slesvig blev indledt klokken 3.30 om morgenen, og endte med at slesvig-holstenerne ved middagstid overgav sig til danskerne.

Året efter fik Danmark sit første frimærke. Det var et 4 rigsbank skillings mærke, og det blev udsendt d. 1. april 1851. 4 uger senere kom et 2 skillings mærke.

Gunder havde året efter desuden den sorg at miste sit niende barn, datteren Ellen. Hun døde søndag d. 24. august 1851 i en alder af kun knap 22½ år, og hun blev så derefter begravet på Fjelstrup kirkegård fredag d. 29. august 1851. Også Gunders tiende barn, datteren Anne Cathrine døde, men det er ikke kendt hvornår dette er sket. Det må være sket mellem 1850 og 1864.

Den såkaldte ejderdanske november forfatning blev af et stort flertal vedtaget d. 13. november 1863, og den manglede nu kun kong Frederik VII’s underskrift, da han netop i disse dage blev syg, og døde d. 15. november 1863. Danmarks nye konge, Christian IX, frygtede dog at der ville blive krig mellem Danmark og Preussen, hvis han underskrev, men d. 18. november 1863 underskrev han den dog alligevel og det blev starten på krigen, hvor preusserne besejrede danskerne ved slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864.

Gunder havde nu levet som enke i Vadhus i 14 år, og mens krigen var i gang døde hun 14 dage efter sin 74 års fødselsdag om tirsdagen d. 8. marts 1864. Hun blev derefter begravet mandag d. 14. marts 1864 på Fjelstrup kirkegård, og ved sin død efterlod hun sig sine syv børn. Kirsten, der var gift med Niels Ahrendt i Vadhus. Magdalene der var gift med murer Niels Jensen Bok. Mette Kirstine der nu var enke i Kaad. Jens der var gift i Vonsbæk. Anna Dorthea der var gift på Fobesletmark. Christen der endnu ikke var gift, og Anne Kirstine der heller ikke var gift og som boede i Skovhus.