Jes Michelsen og Else Sørensdatter.
Jes
Michelsen blev født
lørdag d. 21. april 1781 som søn af gårdmand Michel Jessen og hustru Bodil
Hansdatter i Almind i Brusk herred i Vejle amt. Han blev døbt derhjemme på gården
af sognepræsten lørdag d. 28. april 1781, og han havde Malene Hansdatter,
gårdmand Hans Conradsens kone Maren Jensdatter, gårdmand Morten Frederichs,
gårdmand Peder Jensen og Knud Rasmussen samt pigen Else Frederichsdatter, der
alle var fra Almind, som fadder. Hans dåb blev så senere bekræftet i Almind
kirke søndag d. 27. maj 1781. Jes havde en storebror ved navn Hans Michelsen, der var født omkring
1765, og en storesøster ved navn Else Michelsdatter der var født omkring 1767,
men hvor de er født har ikke været at finde. Foruden dem havde han også en
storebror der var født lørdag d. 13. maj 1775 og som hed Iver Michelsen, og
endnu en storebror der var født torsdag d. 21. maj 1778 og som hed Andreas Christian
Michelsen.
Jes var knap 8 år gammel, da hans storesøster Else om fredagen d. 9. januar 1789 blev
trolovede og derefter gift i Almind kirke med Hans Knudsen fra Brønsted, og
derefter overtog de så gården derhjemme i Almind, og Jes’ for og mor gik så på
aftægt. Kun kort tid derefter døde Jes’ far så om lørdagen d. 16. maj 1789 i en
alder af omtrent 65½ år. Han blev begravet på Almind kirkegård Kristi
Himmelfartsdag torsdag d. 21. maj 1789, og Jes’ mor stod nu alene tilbage som
enke. Sådan levede hun så i godt 4½ år, indtil hun fandt sig en ny livsledsager
i en enkemand ved navn Knud Rasmussen, og de blev så trolovede tirsdag d. 10.
december 1793 og derefter gift i Almind kirke. Jes, der nu var blevet godt 12½
år gammel, havde nu fået sig en stedfar.
Tiden
gik uden at der vides noget om hans opvækst, men søndag d. 23. april 1797 blev
han så i en alder af 16 år, konfirmeret i Almind kirke. Derefter er Jes givet
vis kommet ud at tjene, for ved folketællingen søndag d. 1. februar 1801 boede
han ikke længere derhjemme på gården i Almind
Hvordan
hans tilværelse ellers har formet sig, er ikke til at sige, men på et tidspunkt
har han truffet sin livsledsager, den 6 år yngre Else Sørensdatter. Hun
blev født i 1787 som ældste barn ud af en kendt søskendeflok på i alt 5 og som
datter af Søren Michelsen og Kirsten Jeppesdatter i Egtved by i Jerlev herred i
Vejle amt. Hun blev døbt i Egtved kirke søndag d. 22. april 1787 og hun blev
holdt til dåben af Christen Ebbes hustru i Fuglsang, og hendes øvrige faddere
var hendes morbror fra Tiufkær samt Jens Hans, Christian Jensen og Hans
Østergaards datter Anne fra Egtved. Else var så vidt vides deres ældste datter,
og da hun var blevet næsten 5 år fik hun i foråret 1792 en lillebror, som fik
navnet Michel Sørensen, og hvis dåb så blev bekræftet palmesøndag d. 1. april 1792
i Egtved kirke. Godt et par år senere fik Else så igen en lillebror på 2.
pinsedag mandag d. 9. juni 1794 og han fik navnet Jeppe Sørensen ved dåben derhjemme.
Først på året 1797 da Else efterhånden var blevet godt 9½ år gammel, fik hun
igen en lillebror, som fik navnet Jens Sørensen ved dåben mandag d. 30. januar
1797. Tiden gik, og Else var efterhånden blevet godt 13½ år gammel da hun endelig
fik en lillesøster. Hun blev født først på året 1801, og hun fik navnet Ane Sørensdatter
ved dåben onsdag 21. januar 1801.
Jes og
Else blev altså begge to født mens Christian VII var konge i Danmark. Samme år
som Else blev født udstedte Christian VII i juni 1787 de første reformlove om
fæstebønders rettigheder og pligter, der fastslog, at bønderne ikke længere
måtte kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og samtidig med dette
blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som
afstraffelsesmiddel. Året efter ophævede han så også Stavnsbåndet, og i 1791
blev det så forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende
fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom dog ikke til
at gælde for fæstehusmænd. Begge to oplevede så også i 1803 at der kom en ny
fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne
ernære sig på anden vis, og rundt omkring i alle sogne blev der oprettet en
fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste
sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at
ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke
mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke
ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.
Jes og Else kunne så i året 1808 opleve et kongeskift, idet Christian VII døde
og Frederik VI blev landets nye konge.
Jes og
Else havde som tidligere nævnt mødt hinanden. De besluttede sig til at gifte
sig, og det blev de så lørdag d. 15. februar 1812 i Egtved kirke. De slog sig
ned i Egtved som parcellister, og inden længe ventede de så deres første barn.
De blev forældre til en pige, der blev født mandag d. 5. oktober 1812, og som
fik navnet Kirsten Jesdatter ved dåben søndag d. 15. november 1812. Hun blev
holdt til dåben af Hans Michelsens kone fra Nebel, og de øvrige faddere var
Jens Michels, Anders Michels og Christian Michels fra Vester Nebel.
Det gik
imidlertid ikke så godt med den lille pige, og Jes og Else havde så den sorg at
miste deres lille pige. I en alder af kun 7 uger døde hun og blev begravet på
Egtved kirkegård søndag d. 22. november 1812.
Else
ventede sig igen, men denne gang fik hun en dødfødt dreng. Det var d. 2.
februar 1814, og også tredje gang gik det galt, idet Else d. 13. juni 1815 fik
en dødfødt pige. Lykken tilsmilede ikke de to.
Omkring
1814 blev der indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var
skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog
kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i
hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen.
I 1816
rejste Jes og Else så fra Egtved sogn til Jordrup sogn, hvor Jes slog sig ned
som husmand i Kisbøl.
Else
ventede sig igen, og fastelavnssøndag d. 16. februar 1817 fødte hun en pige,
som blev døbt samme dag, og som fik navnet Kirsten Jesdatter, ligesom deres
første datter. Hendes dåb blev bekræftet i Jordrup kirke søndag d. 27. april
1817, og det var Anders Rasmussen, Hans Jørgen fra Nebel, Hans Jørgensen fra
Egtved, Hans Shulesens hustru og Anne Jensdatter fra Jordrup, der stod faddere
til hende. Alle var bondefolk, som præsten har noteret.
Jes mor,
Bodil Hansdatter, der nu havde levet i Almind by som aftægtskone og enke idet
hendes mand Knud Rasmussen menes at være død inden 1801, døde i en alder af 84½
år om søndagen d. 23. april 1820, og hun blev derefter begravet på Almind
kirkegård søndag d. 30. april 1820.
Elses
far Søren Michelsen er på et tidspunkt mellem maj måned 1822 og februar måned
1834 død, og hendes mor Kirsten
Jeppesdatter blev dermed enke. Hvornår dette er sket vides ikke, for han er
nemlig ikke fundet i kirkebogen, men der er dog i 1830 om onsdagen d. 10.
februar død en husmand i Egtved ved navn Søren Michelsen på 54 år, som blev
begravet fredag d. 19. februar 1830 på Egtved kirkegård, men det må have været
en anden Søren Michelsen, idet han er 16 år yngre end Elses far skulle være, så
det kan ikke være den rigtige, med mindre præsten har skrevet forkert.
Jes og
Else fik kun Kirsten som deres eneste barn. Hun voksede op, og søndag d. 10.
april 1831 blev hun konfirmeret i Lejrskov kirke. Præsten havde givet hende
karakteren lidt godt for kundskab og meget godt for opførsel. Derefter er hun
så kommet hjemmefra, og Jes og Else boede nu alene på deres husmandssted ved
folketællingen tirsdag d. 18. februar 1834, hvor de levede af deres jordlod.
Datteren
Kirsten havde truffet en 12 år ældre ungkarl fra Harte ved navn Jeppe Jensen,
og de havde besluttet sig til at blive gift, og det blev de så lørdag d. 2.
juli 1836 i Lejrskov kirke. Jes og Else gik på aftægt, og Jeppe og Kirsten
overtog husmandsstedet. Året efter blev de bedsteforældre, da Kirsten om
lørdagen d. 18. februar 1837 fødte sit første barn, der blev en pige. Dåben
blev foretaget derhjemme om lørdagen d. 25. februar 1837, og hun fik navnet
Inger Marie Jeppesdatter, og dermed opkaldt efter sin farmor. Hendes dåb blev
bekræftet i Lejrskov kirke søndag d. 23. april 1837.
Kirsten
ventede sit andet barn, og Jes og Else fik deres andet barnebarn om tirsdagen
d. 6. august 1839, da Kirsten fødte en dreng, der ved dåben i Lejrskov kirke
søndag d. 22. september 1839 blev opkaldt efter sin farfar og fik navnet Jens
Jeppesen. Det var Peder Schjønneman fra Jordrup, Jens Jeppesen fra Knudbøl,
Søren Jensen fra Harte, Karen Jensen fra Kisbøl og Jeppe Sørensen fra Gesten,
der stod fadder til ham.
Jes og
Else oplevede et kongeskift i 1839, da Frederik VI døde om morgenen d. 3.
december 1839. Danmarks nye konge blev derefter Christian VIII. Et voksende
ønske om en ændret forfatning ville den nye konge dog ikke være med til, men
han ville dog gerne medvirke til et større lokalt selvstyre i såvel land sogne
som byer, men enevælden ville han ikke rokke ved.
Lørdag
d. 1. februar 1840 var der folketælling i Danmark, og da boede de alle i det
12. hus i Kisbøl. Jes og Else på deres aftægt, og datteren og svigersønnen
Kirsten og Jeppe samt deres to børn Inger Marie og Jens, der levede af det som
deres jord nu kunne give dem.
Tiden gik
nu frem til 1844, hvor Jes og Else blev bedsteforældre for tredje gang.
Datteren Kirsten fødte om søndagen d. 16. juni en datter. Hun blev døbt i
Lejrskov kirke søndag d. 15. september og hun fik navnet Else Jeppesen, og
dermed opkaldt efter sin mormor. Hun havde Marie Mikkelsen og Mette Mikkelsen
fra Egtved Sogn samt Peder Schönnemann fra Jordrup og Peder Andersen og Hans
Andersens tjenestepige fra Kisbøl som faddere.
Jes var
blevet syg af brystbetændelse, og det kom han sig aldrig over. Han døde i en
alder af 65 år på 1. juledag onsdag d. 25. december 1844, og Else stod nu
tilbage som aftægtsenke. Jes stod nytåret over og blev derefter begravet på
Lejrskov kirkegård fredag d. 3. januar 1845.
Året
efter om søndagen d. 2. august 1846 blev Else igen bedstemor, da Kirsten denne
gang fødte en søn. Han blev døbt søndag d. 20. september i Lejrskov kirke og
han fik navnet Jes Jeppesen. Han blev dermed opkaldt efter sin morfar.
Else
oplevede igen et kongeskift, da Christian VIII døde torsdag d. 20. januar 1848,
og herefter var Danmarks nye konge Frederik VII. Der var udbrudt krig mellem
danskerne og slesvig-holstenerne, og den såkaldte treårs krig blev indledt med
et stort slag ved Bov d. 9. april 1848, og varede ved indtil d. 25. juli 1850,
da krigens største slag ved Isted i Slesvig blev indledt klokken 3.30 om
morgenen, og hvor slesvig-holstenerne ved middagstid overgav sig til danskerne.
Midt under denne krig, fik Danmark sin første grundlov, idet den blev
underskrevet af Frederik VII d. 5. juni 1849.
Da der
igen om fredagen d. 1. februar 1850 var folketælling i Danmark, var Elses
første barnebarn Inger Marie kommet ud at tjene, men ellers var alt ved det
gamle i huset i Kisbøl. Else som aftægtskone, og Jeppe og Kirsten, der levede
af deres jordlod, samt deres børn Jens, Else og Jes.
Sidst på
året 1850 fik Else så sit femte barnebarn. Det blev en pige, og hun blev født
mandag d. 4. november 1850. Hun fik navnet Marie Cathrine Jeppesen ved dåben i
Lejrskov kirke søndag d. 29. december 1850.
Danmark
fik sit første frimærke nogensinde. Det var et 4 rigsbank skillings mærke, og
det blev udsendt d. 1. april 1851. 4 uger senere kom der så også et 2 skillings
mærke.
Elses
mor Kirsten Jeppesdatter, der nu efterhånden var blevet 91½ år døde
derhjemme på aftægten i Egtved fredag d. 9. maj 1851, og hun blev så derefter
begravet på Egtved kirkegård søndag d. 18. maj 1851.
Elses
første barnebarn, Inger Marie Jeppesdatter, der var ude at tjente hos en P.
Jensen i Vrå, afgik ved døden i en alder af kun 16½ år om tirsdagen d. 9.
august 1853. Hun blev begravet på Lejrskov kirkegård søndag d. 14. august 1853.
Dette har uden tvivl givet stor sorg derhjemme i huset i Kisbøl.
Året
efter om søndagen d. 19. februar 1854 fik Else igen et barnebarn. Det var da
Jeppe og Kirsten fik deres sjette barn. Det blev en pige, og hun blev født
søndag d. 19. februar 1854. Hun blev døbt Inger Marie Jeppesen ligesom sin
afdøde søster i Jordrup kirke 2. påskedag mandag d. 17. april.
Og der
kom flere børnebørn, for om mandagen d. 17. juni 1857 fødte Kirsten tvillinger,
og det blev to piger. De blev døbt i Lejrskov kirke søndag d. 26. juli, og den
ene pige fik navnet Maren Jeppesen, og den anden pige fik navnet Louise
Jeppesen. Det gik bare ikke så godt for de to tvillinger, for Maren døde om
fredagen d. 7. august, og blev begravet på Lejrskov kirkegård onsdag d. 12.
august, og kun 9 dage efter begravelsen om fredagen d. 21. august døde også
Louise. Hun blev begravet på Lejrskov kirkegård om tirsdagen d. 25. august
1857. De blev kun henholdsvis 7 og 9 uger gamle. Også barnebarnet Jens
Jeppesen, der kun var 19 år døde om torsdagen d. 24. juni 1858 og han blev
begravet på Jordrup kirkegård onsdag d. 30. juni 1858.
Oven på
alt det tragiske, var der trods alt atter lyspunkter, og om mandagen d. 8.
august 1859 kom der igen en lille pige til verden i huset i Kisbøl. Hun blev
døbt i Jordrup kirke søndag d. 18. september 1859 hvor hun fik navnet Jensine
Jeppesen.
Den
såkaldte ejderdanske november forfatning blev af et stort flertal vedtaget d.
13. november 1863, og den manglede nu kun kongens underskrift, men netop i
disse dage blev Kong Frederik VII syg, og han døde d. 15. november 1863.
Landets nye konge blev derefter Christian IX, og han frygtede at der ville
blive krig mellem Danmark og Preussen hvis han underskrev, men d. 18. november
underskrev han den dog alligevel, og det blev så starten på krigen, hvor
preusserne besejrede danskerne ved slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864.