Christen Espensen og Anna Nielsdatter.
Christen
Espensen blev født
omkring 1729, og han er sandsynligvis født i Fjelstrup sogn, men
Fjelstrup kirkebog fra 1727-1763 er
meget dårlig bevaret. Flere sider mangler, af andre sider er der afrevet store
stykker, og ellers er siderne snavsede eller overtegnede, så det er derfor
næsten umuligt at finde noget i denne bog. Det opgives derfor indtil videre at
finde flere oplysninger om ham, og derfor vides det heller ikke hvem han var
søn af, eller hvor mange søskende han havde.
Han var gift med Anna Nielsdatter. Hun må være født omkring 1727 sikkert også i Fjelstrup,
men som før nævnt er det heller ikke her muligt at se hvem hun var datter af
eller hvor mange søskende hun havde.
Christen
og Anna blev gift omkring 1754, men hvis de er gift i Fjelstrup er det ikke muligt at
finde, idet kirkebogen som før nævnt er meget dårlig, og så det faktum ar der
ikke findes nogen vielses registreringer mellem 1755 og 1759.
Både Christen og Anne blev altså født i slutningen af Frederik IV’s regeringstid, idet han
jo døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Han blev efterfulgt af
Christian VI, der kort tid efter med et pennestrøg ophævede landmilitsen, der
ikke var særlig populær blandt bønderkarlene. Christen og Anne har således
også nok fået de nye hårde tider at mærke idet der de næste år kom en alvorlig afsætningskrise
i landbruget, hvor mange bønder måtte gå fra gården, og såkaldte gårdforsiddere
blev mere og mere almindelig de steder hvor bønderne havde misligholdt deres
del af fæstekontrakten. Efter kun tre år blev landmilitsen så igen indført og
godsejerne skulle nu herefter stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn,
eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for dette, fik de så
til gengæld stavnsbåndet indført, og det gik ud på at ingen dreng eller mand
mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet så
udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år. Det system har Christen så
måttet leve under, og har derfor følt stavnsbåndet på sin krop. Da kong
Christian VI døde d. 6. august 1746, blev landets nye regent Frederik V, men
han havde hverken lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for blev A.
C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var
kronprins, nu Danmarks nye stærke mand.
Christen
Espensen arbejdede som skibstømrer i Fjelstrup, og ham og Anna fik en datter
søndag d. 30. maj 1756 ved 18 tiden. Hun blev hjemmedøbt hvor hun fik navnet
Magdalene Christensdatter, og på Sankt Hans dag torsdag d. 24. juni 1756 blev
hendes dåb så bekræftet i Fjelstrup kirke. Det er ikke helt klart om hun var
deres første barn.
Christen
og Anna ventede igen familieforøgelse, og fredag d. 19. oktober 1759 klokken
seks om aftenen fik de en lille pige. Hun blev også døbt derhjemme hvor hun fik
navnet Mette Maria Christensdatter, og hun blev så fremstillet i Fjelstrup
kirke søndag d. 23. december 1759. Det gik imidlertid ikke så godt med den lille
pige, og fredag d. 13. februar 1761 døde hun, og blev derefter begravet på
Fjelstrup kirkegård onsdag d. 18. februar 1761. Anna ventede sig igen og oven
på dette triste, kunne hun nu trods alt glæde sig og se frem til et nyt barn,
men det gik imidlertid heller ikke som det skulle, for tirsdag d. 6. oktober
1761 fødte Anna en dødfødt pige. Lykken var ikke rigtig med dem. Søndag d. 11.
oktober 1761 blev den lille pige så begravet på Fjelstrup kirkegård.
Foruden
de nævnte tre børn havde Christen og Anna også børnene Hans Christensen og
Marie Christensdatter samt endnu en pige ved navn Mette Maria ligesom deres afdøde datter, men
om dem vides der intet.
Det har ikke været muligt at finde dem.
Danmarks
konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin
søn Christian VII, der senere blev sindssyg, og han gjorde så i januar 1769
Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig imidlertid mere og
mere magt og indflydelse, og tog også dronning Caroline Mathilde som
elskerinde, hvilket der så også kom et barn ud af.
Midt i
al den virak der efterhånden var skabt i hovedstaden, blev Christen og Annas
datter Magdalene Christensdatter så konfirmeret i Fjelstrup kirke palmesøndag
d. 24. marts 1771. Situationen omkring Struensee blev mere og mere tilspidset,
og da han nu efterhånden var blevet enehersker i Danmark, blev det for meget,
og ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han så arresteret, og
senere kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev så henrettet for øjnene
af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april
1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog,
4. kapitel paragraf 1. Han kom således op på skafottet hvor hans adelige skjold
blev slået i stykker, og derefter blev hans højre hånd afhugget. Derefter blev
hovedet adskilt fra kroppen, og liget parteret i fire dele, der så blev lagt på
hjul og stejle, og hovedet og hånden blev sat på en stage. Alt dette grusomme,
der jo var normalt dengang, blev hurtigt kendt i det ganske land.
Tiden gik nu frem til 1776 hvor Christen og Anna igen ventede på
familieforøgelse, og torsdag d. 21. november 1776 fødte Anna så en dreng, der
blev døbt Christen Espensen, ligesom sin far, derhjemme den samme dag, og han blev så
derefter fremstillet i Fjelstrup kirke søndag d. 19. januar 1777.
Omkring
1779 kunne Christen og Anna så fejre deres sølvbryllup, men hvor meget man har
gjort ud af dette på denne tid, vides naturligvis ikke. Midlerne har jo givet
vis været små, så det har nok ikke været det helt store.
Det gik
ikke som det skulle med deres sidstfødte søn, og i en alder af kun 4 år og 7
måneder døde han om onsdagen d. 20. juni 1781 og blev så derefter begravet på
kirkegården i Fjelstrup søndag d. 24. juni 1781. Lykken tilsmilede i hvert fald
ikke Christen og Anna.
Datteren
Magdalene har på et tidspunkt truffet på en ung mand ved navn Jens Hansen, der
var søn af inderste Hans Matthiasen og hustru Anna Dorothea Christensdatter i
Aller. Magdalene var blevet med barn, og fredagen d. 30. november 1781 blev de
gift i Fjelstrup kirke. Kun godt 5 uger senere, fik de deres første barn, og
Christen og Anna havde fået et barnebarn. Det var mandag d. 7. januar 1782, og
den nyfødte pige fik navnet Anna Maria Bekling. Hvis ikke før, så kunne
Christen og Anna i hvert fald nu kalde sig bedsteforældre. To år senere fik
Christen og Anna igen et barnebarn, der denne gang blev en dreng. Det var
langfredag d. 9. april 1784 da Magdalene og Jens fik deres andet barn. Han fik
navnet Christen Espensen Bekland. På et tidspunkt derefter er deres datter og
svigersøn Magdalene og Jens så flyttet fra Fjelstrup til Stenderup, og godt to
år efter deres sidste barn, fik de om torsdagen d. 13. juli 1786 en pige der
fik navnet Anna Dorthea Jensdatter.
Tiderne
ændrede sig, og kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787 de første
reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter. Den fastslog at der nu
skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at
bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse.
Samtidig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som
afstraffelsesmiddel. Året efter blev stavnsbåndet så ophævet under stor
offentlig bevågenhed, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800,
og samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen.
Christen
og Anna fik igen et barnebarn tirsdag d. 24. februar 1789, da datteren
Magdalene fødte en pige, og hun fik navnet Mette Maria Jensdatter.
I 1791
blev det så forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende
fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke
til at gælde for fæstehusmænd.
Tiden
gik nu frem til 1793, hvor Magdalene og Jens ventede deres femte barn. Denne
gang blev det en dreng, og han blev født lørdag d. 11. maj. Han fik navnet Hans
Jensen. Tre år senere fik de så deres sjette og sidste barn, og det blev også
en dreng. Han blev født tirsdag d. 7. juni 1796, og han fik navnet Nicolai
Christian Jensen.
Alt
dette kunne Christen og Anna så glæde sig over, men også dette fik en ende,
idet de mandag d. 28. september 1801 modtog den triste besked, at deres datter
Magdalene i en alder af kun 45½ år var afgået ved døden. Hun blev begravet på
Stenderup kirkegård fredag d. 2. oktober 1801, og kun godt to måneder senere
fik de så igen en trist besked, idet deres svigersøn Jens Hansen også var død.
Han var sikkert aldrig kommet sig over sin kones død, for om onsdagen d. 9.
december endte han også sine dage i en alder af kun 44 år. Han blev begravet på
Stenderup kirkegård søndag d. 13. december 1801.
Kun seks
dage sene døde Christen Espensen i Fjelstrup i en alder af 72 år om lørdagen d.
19. december 1801, og Anna stod nu tilbage som enke efter 47 års ægteskab med
hele sin sorg. Om det har været sorgen over sin datter og svigersøn der har
gjort sit til det, eller om der har været sygdom, skal være usagt. Christen
stod julen over, og blev begravet på Fjelstrup kirkegård 2. juledag lørdag d.
26. december 1801. Anna var nu alene tilbage sammen med sine 3 børn, døtrene
Marie og Mette Maria samt sønnen Hans
I 1803
kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke
de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission,
med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev
bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge
husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807,
da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig
i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.
Anna
kunne så i året 1808 opleve en ny konge i Danmark idet Christian VII døde og
Frederik VI kom på tronen. Han blev således den femte konge i Annas levetid.