Hans Matthiasen og Anna Dorothea Christensdatter.
Hans
Matthiasen blev
født omkring 1712 i Aastrup by og sogn i Haderslev herred og amt som søn af Mathias
Jensen og Anna Dorothea Hansdatter i Aastrup, men der vides intet om hans
opvækst, ej heller om hvor mange søskende han havde.
Han var
gift med den omkring 6 år yngre Anna Dorothea Christensdatter, og hun
var født omkring 1718, muligvis i Hejls i Nørre Tyrstrup herred i Vejle amt som
datter af sognefoged Christian Pedersen og Else Hansdatter i Hejls, men Hejls Kirkebog
først begynder i 1729, så det er derfor ikke muligt at finde hendes fødsels- og
dåbs dato. Der er dog et andet sted skrevet at hun var en pige fra Boyskov,
hvilket godt kan være Bojskov i Tyrstrup sogn, Sønder Tyrstrup herred. Dette må
dog forblive et åbent spørgsmål.
Hans og
Anna Dorothea blev altså begge to født på Frederik IV’s tid, og da dan døde
natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730, kunne de så opleve landets nye regent
Christian VI, og de ændringer der herefter fulgte efter, bl.a. da han ophævede
landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. De oplevede
således også at de efterfølgende år blev præget af en alvorlig afsætningskrise
i landbruget, og at mange bønder måtte gå fra gården. Som følge af at bønderne
havde misligholdt sin del af fæstekontrakten, blev det mere og mere almindelig
at der blev indsat såkaldte gårdforsiddere. Efter kun tre år blev landmilitsen
så igen indført og godsejerne skulle herefter stille en soldat for hver 60
tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for
dette fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet indført, og den gik ud på at
ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Det blev
så 2 år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.
Hans og
Anna Dorothea oplevede så også endnu et kongeskift, idet Christian VI døde d.
6. august 1746, og han blev så efterfulgt af Frederik V, der dog hverken havde
lyst eller evne til at styre landet, så den nye stærke mand i Danmark blev i
stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens
han var kronprins.
Hans og
Anna Dorothea havde 4 børn, nemlig 4 sønner. Det var Christian,
Matthias, Hans og Jens, der må være født omkring
1757. De tre førstnævnte sønners omtrentlige fødselsår er ikke kendt, hvorfor
rækkefølgen kan være tilfældig.
Atter
engang kunne Hans og Anna Dorothea opleve et kongeskift, idet Frederik V døde
d. 14. januar 1766, og han blev så efterfulgt af sin søn Christian VII.
Hans og
Anna Dorothea havde levet deres liv som inderste folk i Aller, men pludselig
fik det hele en ende, idet Anna Dorothea i en alder af 48 år døde om søndagen
d. 20. juli 1766, og Hans stod så tilbage som enkemand sammen med sine 4
sønner. Anna Dorothea blev begravet på Aller kirkegård tirsdag d. 22. juli 1766
uden nogen form for ceremoni. Hans Matthiasen fandt sig derefter hurtigt en ny
livsledsager i en enke ved navn Catharina Nielsdatter, der var datter af en Niels E____
og Catharina Bertelsdatter i Moug, og som var enke efter afdøde Peder Steen i Aller. De blev
gift i Aller kirke torsdag d. 30. april 1767.
De efterfølgende år blev præget af en del virak.
Starten på dette blev skabt da Christian
VII, der var blevet sindssyg, havde gjort Johann Friedrich Struensee til sin
livlæge. Han tiltog sig større og større magt og indflydelse og tog sågar
dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde. Hvilket resulterede i et
barn. Struensee blev arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772, og
efter at være kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet for
øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28.
april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6.
bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, hvor han fik sit adelige
skjold sønderbrudt, og derefter afhugget sin højre hånd og derefter hovedet.
Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter
lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Det var barske
løjer dengang, og nyheden herom blev da også hurtigt spredt over det ganske
land.
Sønnen
Jens er på et tidspunkt rejst til Fjelstrup sogn, og her er han truffet på en
pige ved navn Magdalene Christensdatter. Hun var datter af skibstømrer Christen
Espensen og hustru Anna Nielsdatter i Fjelstrup, og med hende blev han gift i
Fjelstrup kirke om fredagen d. 30. november 1781. Kun godt 5 uger senere, fik
de deres første barn, og Hans havde nu, hvis ikke før ved nogen af de andre
sønner, fået et barnebarn. Det var mandag d. 7. januar 1782, og den nyfødte
pige fik navnet Anna Maria Bekling. To år senere fik Hans så igen et barnebarn,
der denne gang blev en dreng. Det var langfredag d. 9. april 1784 da Jens og
Magdalene fik deres andet barn. Han fik navnet Christen Espensen Bekland. På et
tidspunkt derefter er Hans’s søn og svigerdatter Jens og Magdalene flyttet fra
Fjelstrup til Stenderup, og godt to år efter deres barn nummer to, fik de om
torsdagen d. 13. juli 1786 en pige der fik navnet Anna Dorthea Jensdatter.
Nye
tider med nye love kom, og Hans oplevede således også da Christian VII d. 8.
juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter,
og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse
og afståelse. Samtidig måtte bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård
uden en retskendelse, og endelig blev træhest, hundehul og halsjern fremover
forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter oplevede Hans så også at
stavnsbåndet blev ophævet, og den skulle så afvikles over en årrække fra 1788
frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt
sessionsvæsen.