Michel Jessen og Bodil Hansdatter.
Michel
Jessen blev født
omkring 1721 til 1723. Den upræcise tidsangivelse skyldes forskellig
aldersangivelse, idet det ved udregning via folketælling i 1787 må være 1721,
og ved udregning ved hans dødsfald må være sidst på året i 1723. Det er ikke
kendt hvor han er født, ej heller hvem der er hans forældre, eller hvor mange
søskende han havde.
Han var
gift med Bodil Hansdatter, og hun blev født omkring 1735 til 1738, og
ligesom ved Michel er der uoverensstemmelse imellem aldersangivelserne ved
folketællingerne og ved dødsfald. Hvor hun blev født samt hvem hun var datter
af, eller hvor mange søskende hun havde vides der intet om.
Michel blev altså født mens Frederik IV var konge i Danmark,
mens Bodil først blev født i Christian
VI’s regeringstid, idet han jo blev konge efter at Frederik IV døde natten
mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Den nye konge ophævede kort tid efter sin
tiltrædelse den blandt bønderkarlene meget upopulære landmilits, men
genindførte den så igen kun tre år senere, og da skulle godsejerne så stille en
soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård.
Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne så til
gengæld indført stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18
og 36 år måtte forlade sit fødegods. Dette blev så 2 år senere udvidet til at
gælde fra det fyldte fjortende år. For Michel betød dette jo en stavnsbinding,
og begge har så levet under dette system. De har således også oplevet et
kongeskift, idet Christian VI døde d. 6. august 1746 og han blev så efterfulgt
af Frederik V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så i
stedet for ham blev A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og
opdrager mens han var kronprins i stedet for den nye stærke mand i Danmark.
Michel og Bodil må være blevet gift før 1765, men hvor
det har været er ikke kendt. Det har ikke været i Almind kirkesogn. Michel var
gårdmand i Almind i Brusk herred i Vejle amt, men som dengang hørte under
Koldinghus amt, og han og Bodil havde en søn ved navn Hans Michelsen, der var født omkring
1765, og en datter ved navn Else Michelsdatter der var født omkring 1767, men
hvor de er født har ikke været at finde. De er ikke registreret i Almind kirkesogn.
Michel og Bodil oplevede igen et kongeskift i 1766, da
Frederik V døde tirsdag
d. 14. januar 1766, og landets nye regent derefter blev hans søn Christian VII.
Han blev imidlertid senere sindssyg, og gjorde derfor i januar 1769 Johann
Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig imidlertid større og større
magt og indflydelse, og tog også dronning Caroline Mathilde til sig som sin
elskerinde, hvilket de fik et barn ud af. Han var som tiden gik efterhånden
blevet enehersker i Danmark, og da dette var ved at blive for meget, blev han
om aftenen d. 16. januar 1772 arresteret ved et hofbal, og derefter kendt
skyldig i majestætsforbrydelse. Straffen derfor blev så udført i
overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel
paragraf 1, og for øjnene en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker blev
han så henrettet på Østre Fælled d. 28. april 1772, hvor han oppe på skafottet
først fik sit adelige skjold ødelagt og derefter sin højre hånd afhugget, og
derefter hovedet. Hans lig blev derefter parteret i fire dele og lagt på hjul
og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Det var barske tider dengang.
Tiden
gik for Michel og Bodil, og de ventede igen på familieforøgelse. Lørdag d. 13.
maj 1775 fødte Bodil så en dreng, der dagen efter om søndagen d. 14. maj blev
døbt derhjemme af pastor Hegelund i Kolding, og som derved fik navnet Iver
Michelsen. Dåben blev bekræftet ved fremstillingen i Almind kirke søndag d. 21.
maj 1775, og det var Hans Møters kone Dorthe Hansdatter der bar barnet,
mens Berthel Jørgensens kone Maren Andersdatter, Fester Knud Rasmussen, ungkarl
Hans Friderichsen og pigen Birthe Andreasdatter, der alle var fra Almind, der
stod fadder.
Tre år senere blev familien igen større, idet Bodil om
torsdagen d. 21. maj 1778 igen fødte en dreng, og han fik navnet Andreas
Christian Michelsen ved dåben i Almind kirke søndag d. 24. maj 1778. Mette
Hansdatter , Henrik Foskers kone fra Kolding, Dorthe Christiansdatter, Christen
Iversens kone, Gårdmand Peder Jensen, ungkarl Jacob Falk og pigen Else
Frideriksdatter, der alle var fra Almind, stod fadder.
Michel
og Bodil fik deres femte og sidste barn i 1781. Det skete født lørdag d. 21.
april 1781 da Bodil igen fødte en dreng. Han blev døbt derhjemme på gården i
Almind af sognepræsten lørdag d. 28. april 1781, og han fik navnet Jes
Michelsen. Han havde Malene Hansdatter, gårdmand Hans Conradsens kone Maren
Jensdatter, gårdmand Morten Frederichs, gårdmand Peder Jensen og Knud Rasmussen
samt pigen Else Friderichsdatter, der alle var fra Almind, som fadder. Dåben
blev bekræftet i Almind kirke søndag d. 27. maj 1781.
Tiden
gik og søndag d. 18. april 1784 blev Michel og Bodils datter Else så
konfirmeret i Almind kirke
Der kom
nye tider, og Michel og Bodil har derfor også mærket e første reformlove om
fæstebønders rettigheder og pligter, som kong Christian VII udstedte d. 8. juni
1787. De slog fast, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved
fæsteindgåelse og afståelse, og bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra
deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev også træhest, hundehul og
halsjern fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.
Søndag
d. 1. juli 1787 var der folketælling i Almind sogn der dengang hørte ind under
Koldinghus amt, og her blev der noteret at Michel Jessen, der var husbond,
bonde og gårdmand på 66 år, og som var i første ægteskab med Bodil Hansdatter,
der var madmoder og 49 år og som også var i første ægteskab, boede i Almind by som den femte familie
sammen med deres børn Hans på 22 år, Else på 20 år, Iver på 12 år, Andreas
på 10 år og Jes på 6 år.
Året
efter blev stavnsbåndet så ophævet under stor offentlig bevågenhed, og den
skulle så afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig overgik
udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen.
Michel
og Bodils datter Else havde forelsket sig i en ungkarl ved navn Hans Knudsen
fra Brønsted, og fredag d. 9. januar 1789 blev de så trolovede og derefter gift
i Almind kirke.
Else og
Hans overtog gården, og Michel
og Bodil gik så på aftægt, og her døde Michel
så om lørdagen d. 16. maj 1789 i en alder af omtrent 65½ år. Han blev begravet
på Almind kirkegård Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 21. maj 1789. Bodil stod
nu alene tilbage som enke, sammen med sine børn, hvoraf den yngste kun var 8
år.
Bodils
søn Iver blev konfirmeret i Almind kirke søndag d. 1. maj 1791, og 1791 var
desuden også året hvor det blev forbudt for godsejerne og deres fogeder at
revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt. Den samme
begrænsning kom derimod dog ikke til at gælde for fæstehusmænd.
Bodil
havde nu levet som enke i godt 4½ år, og det har hun nok ikke syntes om, for
hun fandt sig en ny livsledsager i en enkemand ved navn Knud Rasmussen, og de
blev så trolovede tirsdag d. 10. december 1793 og derefter gift i Almind kirke.
På
gården i Almind ventede Else og Hans deres førstefødte, og fredag d. 14. marts
1794 fik de så en pige, der blev døbt derhjemme af sognepræsten om søndagen d.
16. marts 1794, hvor hun fik navnet Ane Marie Hansdatter, og derefter
fremstillet i Almind kirke påskedag søndag d. 20. april 1794. Hvis ikke før, så
var Bodil i hvert fald nu blevet bedstemor. En uge senere om søndagen d. 27.
april 1794 blev Bodils søn Andreas så konfirmeret i Almind kirke. Året efter
fik Bodil så sit næste barnebarn, da Else og Hans fik deres næste barn. Det
blev også en pige, og hun blev født torsdag d. 8. oktober 1795 og døbt
derhjemme af sognepræsten søndag d. 11. oktober 1795 hvor hun blev opkaldt
efter Bodil og fik navnet Bodil Hansdatter. Hun blev så fremstillet i Almind
kirke søndag d. 18. oktober 1795.
Søndag
d. 23. april 1797 blev Bodils søn Jes så konfirmeret i Almind kirke.
Bodils
mand Knud Rasmussen er død på et ukendt tidspunkt og det må være før 1801.
Derefter levede Bodil så videre som enke for anden gang.
Søndag
d. 1. februar 1801 var der så igen folketælling, og i Almind sogn, der nu hørte
ind under Vejle amt, blev der som den femte familie noteret, at Bodil boede som
aftægtskone på gården hos sin datter og svigersøn Else og Hans Knudsen og deres
børn Ane Marie Hansdatter og Bodil Hansdatter. Foruden dem var Bodils søn Andreas
Christian også registreret på bopælen, selv om han var indkaldt som national
soldat. Der boede desuden nogle tjenestefolk en dreng ved navn Mikkel Hansen på
11 år og en pige ved navn Maren Sørensdatter på 21 år. Hvor Bodils mand Knud Rasmussen er på det
tidspunkt, eller om han i så fald er død før 1801, vides der ikke noget om.
I 1803
kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke
de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en
fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste
sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at
ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke
mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke
ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.
Bodil
kunne så i året 1808 opleve endnu et kongeskift, idet Christian VII døde og
Frederik VI derefter kom på tronen.
Bodils
søn Jes havde truffet sin livsledsager. Det var den 6 år yngre Else
Sørensdatter, der var datter af husmand Søren Michelsen og Kirsten
Jeppesdatter i Egtved. De ville giftes, og
lørdag d. 15. februar 1812 blev de så gift i Egtved kirke. De slog sig ned i
Egtved som parcellister, og inden længe ventede de også barn. De blev forældre
til en pige, der blev født mandag d. 5. oktober 1812, og som fik navnet
Kirsten. Bodil havde fået endnu et barnebarn. Det gik ikke så godt med den
lille pige, for i en alder af kun 7 uger døde hun og blev begravet på Egtved
kirkegård søndag d. 22. november 1812. Den 2. februar 1814 fødte svigerdatteren
Else en dødfødt dreng, og også tredje gang gik det galt, da Else d. 13. juni
1815 fik en dødfødt pige.
Omkring
1814 blev der indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var
skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog
kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i
hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen.
Sønnen
og svigerdatteren Jes og Else, der i 1816 var rejst fra Egtved Sogn til Jordrup
Sogn, hvor Jes havde slået sig ned som husmand i Kisbøl, ventede igen på at få
et barn, og fastelavnssøndag d. 16. februar 1817 fik de så en pige, som blev
døbt samme dag, og som fik navnet Kirsten Jesdatter, ligesom deres første
datter.