Søren Michelsen må være født omkring 1760 - 1761, men hvor han er født, eller hvem der var hans forældre, er ikke kendt. Han var gift med den omkring 2 år ældre Kirsten Jeppesdatter, der var født omkring 1759 i Smidstrup sogn i Holmans herred i Vejle Amt, men også her er det ikke kendt hvem der var hendes forældre, eller hvor mange søskende hun havde. Søren Michelsen og Kirsten Jeppesdatter var blevet trolovet d. 8. november 1785 og derefter gift i Smidstrup kirke d. 6. december 1785.

Søren og Kirsten blev altså begge to født mens Frederik V var konge i Danmark, og det var jo den konge der hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for var det A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins, der regerede landet. Da Frederik V døde d. 14. januar 1766, blev han efterfulgt af sin søn Christian VII. Om ham må både Søren og Kirsten have hørt, idet der i hans kølvand opstod en del virak. Han var nemlig blevet sindssyg, og udnævnte så Johann Friedrich Struensee til sin livlæge i januar 1769. Han tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse, og gjorde sig efterhånden til enehersker i Danmark. Han tog dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde, hvilket resulterede i et barn, men alt dette blev efterhånden kongen for meget, og ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev Struensee så arresteret, og derefter kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev derfor i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, henrettet for øjnene af en meget stor nysgerrig menneskemængde på Østre Fælled d. 28. april 1772, hvor han oppe på skafottet først fik sit adelige skjold slået i stykker, og derefter sin højre hånd afhugget. Efter dette fik han hovedet hugget af. Hans lig blev derefter parteret i fire dele og lagt på hjul og stejle og hans hovedet med hånden blev sat op på en stage. Det var barske løjer dengang, og nyheden om alt dette spredtes da også hurtigt ud over det ganske land.

Søren og Kirsten boede i Egtved by i Jerlev herred i Vejle amt og her fik de i 1787, så vidt vides, deres første barn. Det blev en pige, og hun fik navnet Else Sørensdatter ved dåben i Egtved kirke søndag d. 22. april 1787, hvor hun blev holdt til dåben af Christen Ebbes hustru i Fuglsang. Hendes øvrige faddere var hendes morbror fra Tiufkær samt Jens Hans, Christian Jensen og Hans Østergaards datter Anne fra Egtved.

Her i året 1787 kunne Søren og Kirsten så også mærke de nye tider der var ved at komme, idet kong Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og den fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, samt at bønderne nu ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtid med dette blev også træhesten, hundehullet og halsjernet forbudt som afstraffelsesmiddel. Kort tid efter, nemlig søndag d. 1. juli 1787, skulle Danmarks befolkning optælles, i Egtved sogn, der dengang hørte ind under Koldinghus amt, blev det noteret, at Søren Michelsen der var 26 år gammel, var husmand og var i første ægteskab med Kirsten Jeppesdatter, der var 29 år gammel og ligeledes i første ægteskab, og at de boede i Egtved by som den 18 familie sammen med deres lille datter Else Sørensdatter.

Året efter oplevede Søren og Kirsten så at stavnsbåndet ophævet, og det skete under stor offentlig bevågenhed. Stavnsbåndet skulle så afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig med dette overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. I 1791 kom der så igen forbedringer idet det da blev forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse deres hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt. Den samme begrænsning kom derimod dog ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Tiden gik nu frem til 1792 hvor Søren og Kirsten igen ventede et barn, og denne gang blev det en dreng som fik navnet Michel Sørensen ved dåben, som blev bekræftet palmesøndag d. 1. april 1792 i Egtved kirke, hvor der blev der så læst over ham. Det var Poul Michelsen, Jens Michelsen, Peder Madsen, Jens Hansens kone, der alle var fra Egtved, der stod fadder til den lille dreng.

Godt et par år senere ventede de så igen småfolk, og 2. pinsedag mandag d. 9. juni 1794 fik de så igen en dreng, der blev døbt derhjemme hvor han fik navnet Jeppe Sørensen. Det var Bodil Nielsdatter fra Gedbjerg samt Poul Michelsens datter Gertrud Jensen, Niels Christiansen og Jens Michels, der alle var fra Egtved, der stod fadder.

Først på året 1797 fik Søren og Kirsten deres fjerde barn, og det blev også en dreng, som fik navnet Jens Sørensen ved dåben mandag d. 30. januar 1797 med Jens Michelsens kone fra Egtved, Poul Michelsen, Niels__ og Peder Madsen, der alle var fra Egtved, som faddere.

Efter dette gik der så tre år, inden Søren og Kirsten fik deres femte og sidste barn. Det blev en pige, og hun fik navnet Ane Sørensdatter. Hun blev døbt onsdag 21. januar 1801 med Lisbeth Christensdatter, Poul Michelsens kone, Niels Christian og Jens Hansen, der alle var fra Egtved, som faddere.

Søndag d. 1. februar 1801 var der så folketælling i Danmark for 2. gang, og på det tidspunkt boede Søren og Kirsten som den 28. familie i Egtved by som gårdbeboere sammen med deres 5 børn Else, Michel, Jeppe, Jens og Ane. Søren var da noteret til at være 41 år, og Kirsten 44 år. Hvordan livet har formet sig for familien på gården i Egtved er ikke til at sige.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke længere ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

I året 1808 kunne Søren og Kirsten så opleve at Danmark fik en ny konge, idet Christian VII døde og den nye konge blev Frederik VI.

Tiden gik og datteren Else havde forelsket sig i den 6 år ældre Jes Michelsen, der var søn af gårdmand Michel Jessen og hustru Bodil Hansdatter i Almind. De besluttede sig til at gifte sig, og det blev de så lørdag d. 15. februar 1812 i Egtved kirke. De slog sig ned i Egtved som parcellister, og inden længe ventede de deres første barn. Mandag d. 5. oktober 1812 fødte Else så en pige, og Søren og Kirsten var nu blevet bedsteforældre. Den lille pige fik navnet Kirsten Jesdatter ved dåben søndag d. 15. november 1812, men det gik bare ikke så godt med den lille pige, og i en alder af kun 7 uger gammel døde hun og blev så derefter begravet på Egtved kirkegård søndag d. 22. november 1812. Søren og Kirsten havde mistet deres lille barnebarn. Else ventede sig igen, men heller ikke det gik godt, idet hun d 2. februar 1814, fødte en dødfødt dreng. Tredje gang måtte så være lykkens gang for Else og Jes i Egtved, men også denne gang gik det galt, idet Else d. 13. juni 1815 fødte en dødfødt pige.

Der kom hele tiden nye forbedringer i landet, og omkring 1814 blev der indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen. Undervisningen skulle være religion, skrivning, læsning, regning og sang samt om muligt også gymnastik.

Datteren og svigersønnen Else og Jes rejste så i 1816 fra Egtved sogn til Jordrup sogn, hvor Jes slog sig ned som husmand i Kisbøl, og Else ventede sig nu igen. Fastelavnssøndag d. 16. februar 1817 fødte hun så en pige, som også fik navnet Kirsten Jesdatter ved dåben derhjemme den samme dag. Søren og Kirsten havde igen fået et barnebarn som de kunne være bedsteforældre til.

Søren og Kirstens yngste datter Ane Sørensdatter havde forelsket sig i den 11 år ældre Michel Jensen fra Ammitsbøl, og lørdag d. 18. september 1819 blev de så gift i Egtved kirke. Ved dette bryllup var Søren med som forlover for sin datter sammen med en Michel Jensen fra Ammitsbøl.

Der gik nu lang tid inden Ane og Michel fik deres første barn, men torsdag d. 2. maj 1822 fødte Ane en pige som fik navnet Kirsten Michelsdatter ved dåben søndag d. 30. juni i Egtved kirke. Ved denne dåb stod Søren faddere til sit lille barnebarn.

Hos Ane og Michel kom der så de næste år en del børn og flokken af børnebørn voksede dermed. I 1824 fik de mandag d. 30. august en pige der ved dåben derhjemme dagen efter fik navnet Anne Marie Michelsdatter. I 1827 fik de fredag d. 2. marts en pige der fik navnet Anne Michelsdatter ved dåben derhjemme dagen efter, og i 1829 om lørdagen d. 29. august fik de så igen en pige som blev døbt Else Cathrine Michelsdatter ved dåben i Egtved kirke søndag d. 4. oktober 1829. I 1832 fik de en dreng, og han blev født onsdag d. 20. juni og døbt Søren Michelsen ved dåben i Egtved Kirke søndag d. 8. juli 1832.

Søren Michelsen, der nu var aftægtsmand hos sin datter og svigersøn Ane og Michel Jensen, døde d. 27. juni 1833 i en alder af 72 og han blev derefter begravet på Egtved kirkegård d. 5. juli 1833. Kirsten Jeppesdatter sad derefter tilbage som enke..

Ved folketællingen tirsdag d. 18. februar 1834 boede Kirsten, der nu var blevet 75 år gammel, som aftægtsenke på gården i Egtved, og hendes datter og svigersøn Ane og Michel boede på gården sammen med deres børn Kirsten, Anne Marie, Anne, Else Cathrine og Søren.

Kirsten fik endnu flere børnebørn, idet Ane og Michel om onsdagen d. 26. februar 1834 fik en datter som blev døbt derhjemme fredag d. 28. februar hvor hun fik navnet Jensine Michelsdatter, og i 1838 fik de en dreng der blev født søndag d. 7. januar og døbt søndag d. 18. marts 1838 i Egtved kirke hvor han fik navnet Jens Michelsen.

Kirsten kunne atter engang opleve et kongeskift, idet Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, hvorefter det så var Christian VIII der blev landets nye konge. Et voksende ønske om en ændret forfatning ville kongen dog ikke være med til, men han ville gerne medvirke til et større lokalt selvstyre i såvel land sogne som byer. Enevælden ville han derimod ikke rokke ved.

Lørdag d. 1. februar 1840 var der igen folketællingen i Danmark, og Kirsten, der nu var blevet 81 år gammel, boede stadigvæk som aftægtsenke på gården i Egtved, sammen med sin datter og svigersøn Ane og Michel og deres børn Anne Marie, Anne, Else Cathrine, Søren, Jensine og Jens.

Ane og Michel fik deres sidste barn i 1844, da de om lørdagen d. 20. april fik en pige, som blev døbt i Egtved kirke søndag d. 23. juni hvor hun fik navnet Maren Michelsen

Kun 5 år efter sidste folketælling, var der lørdag d. 1. februar 1845 igen en folketælling, og Kirsten, der nu var 86 år gammel, boede fortsat som aftægtsenke på gården i Egtved, sammen med Ane og Michel og deres børn Anne, Søren, Jensine, Jens og Maren. Desuden havde de et barn ved navn Niels Michelsen, på 7 år og altså jævnaldrende med sønnen Jens, men Niels er ikke fundet i kirkebogen som deres søn. Om det er en dreng de har taget til sig som deres egen, er ikke til at sige.

Kirsten kunne nu i 1848 opleve sin femte konge i sin levetid, idet Christian VIII døde torsdag d. 20. januar 1848 og Danmarks nye konge derefter blev Frederik VII, og den såkaldte treårs krig mellem danskerne og slesvig-holstenerne blev indledt med et stort slag ved Bov d. 9. april 1848. Mens krigen stod på fik Danmark sin første grundlov, idet den blev underskrevet af Frederik VII d. 5. juni 1849.

Atter var der gået 5 år siden sidste folketælling, og fredag d. 1. februar 1850 var der så igen folketælling i Danmark. Kirsten, der nu var blevet 91 år gammel, levede fortsat som aftægtsenke på gården i Egtved, sammen med datteren Ane og svigersønnen Michel og deres børn Søren, Jensine, Jens og Maren. Denne gang boede der så en dreng ved navn Mads Mikkelsen på 10 år som er noteret som deres barn, men heller ikke han er fundet i kirkebogen som deres barn. Det er måske det samme forhold som med drengen Niels Michelsen ved sidste folketælling der gør sig gældende. Hvor Niels er henne denne gang vides der intet om.

Krigen mellem danskerne og slesvig-holstenerne varede ved indtil d. 25. juli 1850, hvor krigens største slag fandt sted ved Isted i Slesvig, og som blev indledt klokken 3.30 om morgenen, og varede ved til middagstid, hvor slesvig-holstenerne overgav sig til danskerne.

Tirsdag d. 1. april 1851 blev det første danske frimærke udsendt. Det var et 4 rigsbank skillings mærke, og 4 uger senere kom så også et 2 skillings mærke.

I en alder af 91½ år døde Kirsten Jeppesdatter så derhjemme på aftægten hos Ane og Michel om fredagen d. 9. maj 1851, efter at have levet som enke i 18 år, og hun blev så derefter begravet på Egtved kirkegård søndag d. 18. maj 1851. Hun havde da levet et langt og måske slidsomt liv som nu var tilendebragt.