Anders Christian Andersen blev født mandag d. 27. april 1885, som ældste barn ud af en søskendeflok på tre, og som søn af indsidder Niels Andersen og hustru Maren Christine Andersen i Flovtrup i Selde Sogn i Salling. Han blev døbt i Selde kirke 2. pinsedag mandag d. 25. maj 1885, og som faddere havde han pigen Mette Marie Jacobsen fra Lime, pigen Maren Kathrine Andersen fra Thise, husmand Villads Peter Andersen fra Flovtrup, gårdmand Anders Jensen fra Selde og ungkarl Jens Pedersen fra Flovtrup.

Da Anders var blevet knap 4½ år gammel, fik han en lillesøster. Hun blev født torsdag d. 19. september 1889 og ved dåben Selde kirke søndag d. 10. november 1889 fik hun navnet Karen Nielsine Andersen. Da Anders var knap 7 år ventede hans mor og far igen familieforøgelse, men det gik bare ikke så godt, idet hans mor mandag d. 8. februar 1892 fødte en dødfødt pige, som så blev begravet på Selde kirkegård søndag d. 14. februar 1892. Anders var nu blevet 9 år, da han igen fik en lillesøster. Hun blev født fredag d. 11. maj 1894 og hun fik navnet Karoline Kristine Andersen ved dåben i Selde kirke søndag d. 17. juni 1894.

Tiden gik, og Anders blev konfirmeret i Selde kirke søndag d. 9. april 1899. På et senere tidspunkt kom han i lære som murer, og som sådan arbejdede han i Flovtrup, da hans hjerte blev sat i brand af den fire år yngre pige fra Roslev, Petrea Kristine Mortensen. Hun boede i Roslev hos sine forældre landpost Niels Christian Mortensen og hustru Benned Marie Pedersen, der var fætter og kusine til hinanden, men hun var født i Kybe i Vile sogn onsdag d. 17 juli 1889 og døbt i Vile kirke søndag d. 11 august 1889. Hendes faddere var foruden hendes forældre, Bodil Nielsen der var enke efter boelsmand Jens Christian Andersen i Vile, hendes morbror ungkarl Mikkel Pedersen der tjente i Roslev og ungkarl Kristian Nielsen fra Vile.

Da Petrea var blevet 3½ år gammel fik hun en lillesøster. Hun blev født onsdag d. 8. februar 1893, og hun fik navnet Ane Margrethe Mortensen ved dåben i Vile kirke søndag d. 19. marts 1893. På et tidspunkt herefter flyttede hun så sammen med sin mor og far og lillesøster fra Kybe til Roslev, og her fik Petrea, da hun var på vej mod de 7 år, en lillebror, der blev født fredag d. 24. april 1896, og som fik navnet Emil Marinus Mortensen ved dåben i Roslev kirke søndag d. 31. maj 1896. Tiden gik, og da Petrea var på vej mod de 10 år fik hun igen en lillebror. Han blev født tirsdag d. 28. marts 1899 og han fik navnet Jens Peter Mortensen ved dåben i Roslev kirke søndag d. 30. april 1899.

Tiden gik, og Petrea blev konfirmeret søndag d. 4. oktober 1903 i Roslev kirke. Da Petrea var blevet 15 år fik hun igen en lillebror, og han blev født søndag d. 21. august 1904. Han blev døbt i Roslev kirke søndag d. 25. september 1904 hvor han fik navnet Aksel August Mortensen.

Petrea havde som nævnt Anders, der ligesom hende selv var født mens Frederik VIII var konge i Danmark. De ville giftes, og da Petrea var blevet gravid, var det jo nok også det bedste. Der blev lyst for dem på søndagene d. 1., 8. og 15. november 1908 i Roslev Kirke, og søndag d. 22. november 1908 blev de så viet af sognepræsten i Roslev kirke. Deres forlovere var Anders’ far Niels Andersen fra Flovtrup og Petreas far Niels Christian Mortensen.

Det nygifte par kom til at bo på Engholm i den lejlighed der lå til højre i bygningen, og et halvt år senere fødte Petrea, i en alder af knap 20 år, sit første barn, der blev en dreng, og som blev født i maj måned 1909 og døbt Niels Pilgaard Andersen.

I de følgende år fik Anders og Petrea en lang række børn, men da en stor del af disse stadigvæk lever, er ingen af de efterfølgende børns præcise data nævnt i denne beskrivelse.

I maj måned 1911 fik Anders og Petrea datteren Emmy Pilgaard Andersen, og på et tidspunkt derefter købte Anders og Petrea et hus i Roslev, og flyttede derfor væk fra Engholm. Der boede de så et stykke tid indtil de igen solgte huset, hvorved Anders ved denne handel kunne tjene 50 Kr. Meningen har så sikkert været, at de senere ville købe et andet hus. I stedet for bosatte de sig igen på Engholm, og denne gang i husets venstre side. I alt boede der 7 familier på Engholm på én gang. Om det hele lige præcis har været på dette her tidspunkt er lidt usikkert. men det er her omkring denne tid.

Anders og Petrea oplevede et kongeskifte i 1912, da Frederik VIII døde og Christian X derefter blev landets nye regent, og året efter fik de så i marts måned 1913 datteren Sigrid Pilgaard Andersen.

Petrea fik en lillesøster da hun var blevet 24 år. Det var en lille efternøler, og hun blev født søndag d. 19. oktober 1913, efter at Petrea nu selv havde fået 3 børn. De lille pige blev døbt i Roslev kirke søndag d. 16. november 1913, hvor hun fik navnet Asta Elvira Mortensen. Hun var altså moster til nogen der var ældre end hende selv.

Ude i den store verden var der uro, og i begyndelse af august 1914 udbrød den første verdenskrig, hvor Danmark erklærede sig neutral, men på trods af det blev Anders så indkaldt til sikringsstyrelsen.

I januar 1915 fik Anders og Petrea sønnen Viktor Pilgaard Andersen, og årer efter i januar 1916 enedes den danske og den amerikanske regering endnu engang om salg af Dansk Vestindien. Torsdag d. 14. december 1916 var der så folkeafstemning om Danmark skulle sælge de vestindiske øer til USA, og dette resulterede i at et flertal gik ind for dette, og overdragelsen til USA fandt så sted søndag d. 1. april 1917.

I maj måned 1917 fik de så datteren Edel Pilgaard Andersen, og 2 år senere i juni 1919 fik de datteren Elna Pilgaard Andersen. Igen efter knap 2 år fik de sønnen Gunnar Pilgaard Andersen, og vanen tro efter igen næsten to år datteren Rigmor Pilgaard Andersen i marts måned 1923. I maj måned 1925 fik Anders og Petrea så deres niende barn og det var datteren Ingrid Pilgaard Andersen.

Der var trange kår på Engholm, og med nutidens øjne kan det være svært at forstå, hvordan man kunne leve så mange sammen på så lille et areal. Familien opbevarede deres madvarer i et lille flueskab nede i kælderen, men når de fik stablet friske tørv op i kælderen som brændsel til de kolde vintre, blev det for varmt dernede og de kunne ikke længere holde noget mad dernede. Anders, der jo arbejdede som murer, blev altid arbejdsløs om vinteren hvor de ikke kunne bygge, og da han var selverhvervende kunne han ikke få understøttelse. I stedet for fik han krisehjælp der beløb sig til 25 kr. om ugen. Deraf fik han 15 øre som han så kunne bruge hos sin svoger Jens til at få sig barberet. Købmandsregning, husleje og brændsel blev betalt med veksler, og når de var forfalden og skulle betales, skete det ofte at Anders gik frem og tilbage på gulvet om natten, og viste ikke hvor han skulle få pengene fra.

I december måned 1926 fik Anders og Petrea deres tiende barn, og det var datteren Ida Pilgaard Andersen. Derefter fik de i januar 1929 sønnen Aage Pilgaard Andersen, og i november 1931 fik de så deres tolvte og sidste barn, sønnen Emil Pilgaard Andersen. 2 år senere kunne Anders og Petrea så om onsdagen d. 22. november 1933 fejre deres sølvbryllup sammen med deres store børneflok.

Anders's forældre, Niels Andersen og Maren Christine Andersen i Flovtrup, kunne onsdag d. 27. februar 1935 fejre deres guldbryllup, og der har Anders og Petrea uden tvivl været til gilde på denne store dag.

Onsdag d. 10. maj 1939 kunne Petreas forældre, Niels Christian Mortensen og Benned Marie Pedersen, fejre deres guldbryllup, så også her har der uden tvivl været gilde. Ikke så lang tid derefter flyttede Niels Christian og Benned Marie så fra deres lejlighed i Jernbanegade 23 i Roslev til Skive, hvor de bosatte sig på Aakjærsvej nr. 4 i Skive, og Anders og Petrea kunne derefter overtage deres lejlighed, så de flyttede derfor fra Engholm til Jernbanegade.

Også Anders’ far og mor, Niels Andersen og Maren Christine Andersen var flyttet. De var flyttet fra Flovtrup til Skive, hvor de bosatte sig på Nørre Allé nr. 6, men efter et stykke tid blev Niels syg og kom på sygehuset. Her døde han så onsdag d. 18 juni 1941, hvorefter han blev begravet på Skive kirkegård søndag d. 22 juni 1941. Maren Christine kom derefter på de gamles hjem i Skive, og her døde hun året efter om søndagen d. 5 juli 1942, og hun blev så derefter begravet på Skive kirkegård torsdag d. 9 juli 1942.

Petreas far Niels Christian Mortensen blev også syg og han kom på Skive sygehus hvor han så døde søndag d. 5. september 1943 i en alder af 86 år, efter at have ligget der et stykke tid. Han blev derefter begravet på Roslev kirkegård torsdag d. 9. september 1943. Petreas mor Benned Marie Pedersen flyttede derefter tilbage til Roslev hvor hun så døde året efter om mandagen d. 7. august 1944. Hun blev begravet torsdag d. 10. august 1944 på Roslev kirkegård.

Anders og Petrea oplevede igen et kongeskifte i 1947, da Christian X døde, og hans søn Frederik IX derefter blev landets nye regent.

Søndag d. 17. juli 1949 kunne Petrea fejre sin 60 års fødselsdag, og da blev der festet sammen med børn og svigerbørn. Livet fortsatte derefter sin vante gang i Roslev, men pludselig om onsdagen d. 8. oktober 1952 døde Petrea i en alder af kun 63 år. Det kom som et voldsomt chok for alle. Hun blev derefter begravet på Roslev kirkegård lørdag d. 11. oktober 1952.

Efter Petreas død, boede Anders fortsat på Jernbanegade i de næste 4 år, men omkring 1956 flyttede han om på Engholm igen ovenpå i kvistlejligheden. Han kom derved tilbage igen, og han havde nu næsten boet i alle lejligheder i denne bygning.

Anders fik en hjerneblødning og blev lam i den ene side. Han kom på plejehjemmet i Roslev, og her fik han med stor vilje trænet sig så meget op at han igen kunne gå lidt rundt. På et tidspunkt faldt han og brækkede sit ene ben, og kom derfor på sygehuset i Skive. Han fik lungebetændelse, og det gik den forkerte vej med ham. Han døde på sygehuset på årets første dag i 1963 omkring midt på formiddagen om tirsdagen d. 1. januar i en alder af 77 år. Han blev begravet på Roslev kirkegård lørdag d. 5. januar 1963.

I den lokale avis stod følgende nekrolog at læse:

Dødsfald Murermester Kristian Pilgaard, Roslev, er død, 77 aar gammel. I over 50 aar har han arbejdet som murer i Roslev, deraf den meste tid som mester sammen med afdøde Per Vestergaard. Det var to meget dygtige murere. Pilgaard havde det rigtige haandelag for arbejdet, han kunne snart få en sten til at ligge, som den skulle. Han har været med til at bygge meget i Roslev, og ogsaa i omegnen ville man gerne have fat paa Pilgaard, for han var en mand, der baade kunne og ville bestille noget, ligegyldigt om det var paa dagløn eller akkord. Hans hustru er død for 10 aar siden. I hjemmet var der en stor børneflok. For nogle aar siden havde Pilgaard den glæde at besøge en datter, der bor i Amerika. Det hørte til hans største oplevelser. For en tid siden faldt han og brækkede sit ene ben, han blev indlagt paa sygehuset, hvor han nu er død. Vi vil mindes ham i Roslev som den dygtige haandværker, han var.