Anders Jensen blev født i året 1804 i en søskendeflok på kun drenge, som søn af Jens Jensen Væver og hustru Kiersten Sørensdatter i byen Karby på Mors. Han blev dødt 2. påskedag mandag d. 2. april 1804, og blandt hans faddere var en Else Jensdatter. Anders havde en storebror der var født i foråret 1794, og som hed Søren Jensen og som var blevet døbt søndag d. 23. februar 1794, derefter havde han en storebror ved navn Jens Jensen som var født i 1796 og døbt langfredag d. 25. marts, og endnu en storebror ved navn Hans Christian Jensen der var født i juli måned 1799, og døbt derhjemme mandag d. 8. juli 1799. Han havde også en storebror ved navn Niels Christian Jensen, der var født i april måned 1802 og døbt langfredag d. 16. april 1802. På et tidspunkt efter Anders fødsel flyttede hans forældre så fra Karby til Redsted, der ligeledes ligger på Mors, og her startede de så en ny tilværelse. Da Andres var blevet 2 år gammel fik han en lillebror søndag d. 4. maj 1806 og han blev så døbt i Redsted kirke søndag d. 15. juni 1806 hvor han fik navnet Peder Jensen. To år efter fik han så igen en lillebror om søndagen d. 1. maj 1808 og han blev så døbt i Redsted kirke søndag d. 19. juni 1808 hvor han fik navnet Poul Christian Jensen. Først i året 1810 fik Anders en søster. Hun blev født onsdag d. 5. december og hun blev så døbt søndag d. 10. marts 1811 i Redsted kirke hvor hun fik navnet Ellen Margrethe Jensdatter.

Anders blev altså født mens kong Christian VII var konge i Danmark. Han døde imidlertid i 1808, og hans efterfølger Frederik VI kom derefter på tronen. Anders må også have oplevet at der omkring 1814 blev indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen. Fag rækken var religion, skrivning, læsning, regning og sang og om muligt også gymnastik.

Da Anders efterhånden var blevet 10 år gammel fik han fredag d. 15. juli 1814 både en lillebror og en lillesøster, idet hans mor og far fik tvillinger. De blev så døbt derhjemme dagen efter om lørdagen d. 16. juli, hvor drengen fik navnet Peder Jensen og pigen fik navnet Anne Kierstine Jensdatter. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng, og knap 2 måneder gammel døde han så derhjemme om lørdagen d. 10. september 1814, og han blev så begravet på Redsted kirkegård søndag d. 18. september. To år senere fik Anders så igen en lillebror om lørdagen d. 26. oktober 1816 og han blev så døbt derhjemme dagen om søndagen d. 27. oktober hvor han fik navnet Peder Jensen.

Anders havde fået tilnavnet Væver, hvilket han må have fået efter sin far, men om det er et navn, eller om det har været et erhverv, vides der ikke noget om. Anders far Jens Jensen Væver døde derhjemme i efteråret 1818 i en alder af 61 år om torsdagen d. 24. september 1818 og han blev så derefter begravet på Redsted kirkegård søndag d. 4. oktober 1818. Hans mor Kiersten stod nu tilbage som enke.

Søndag d. 9. april 1820 blev Anders så konfirmeret i Karby kirke sammen med sin bror Niels Christian Jensen og de var da henholdsvis 16 og 18 år gamle. Hvorfor det foregik i Karby kirke, når de begge to boede i Redsted, vides ikke.

Der vides ikke noget om hans ungdomsår, men på et tidspunkt tjente han på hovedgården Højris i Lørslev sogn på Mors, og et eller andet sted har han så mødt den omkring 16 år yngre pige Karen Erichsdatter der var datter af husmand og fisker Erich Christensen Poder og hustru Kirsten Nielsdatter i Tæbring på Mors, men som nu boede i Kårup i Lødderup sogn på Mors. Karen blev født tirsdag d. 20. juni 1820 som det femte barn ud af en kendt søskendeflok på i alt seks. Hun blev hjemmedøbt samme dag, og blev fremstillet i Tæbring kirke søndag d. 30. juli 1820 med husmandskone Helvig Lene Nielsdatter, gårdmand Jacob Bach, ungkarlen Jens Christensen og Peder Christian Nielsen samt pigen Anne Kierstine Sørensdatter, der alle var fra Tæbring, som faddere.

Karens havde en storesøster ved navn Anne Erichsdatter som blev født tirsdag d. 4. november 1806, og så havde hun en anden storesøster der hed Maren Erichsdatter, og søn var blevet født fredag d. 4. december 1812. Hun havde også en storebror der hed Peder Erichsen, og søn var født søndag d. 1. januar 1815, og endnu en storesøster der var født torsdag d. 20. februar 1817, og som hed Johanne Marie Erichsdatter. Da Karen var omkring 2½ år fik hun en lillebror der blev født søndagen d. 16 februar 1823, og som fik navnet Mads Erichsen.

Hvordan hendes opvækst har været, er ikke til at sige, men hun er ikke konfirmeret i Tæbring Sogn, så hvor det er sket er uklart.

På et tidspunkt traf hun så den omkring 16 år ældre Anders Jensen Væver, og dette bekendtskab resulterede så i en graviditet, så et giftermål var derfor nok det bedste. Der blev lyst for dem i Lødderup kirke, og fredag d. 21. juni 1839 blev Anders og Karen så gift i Lødderup kirke med Niels Christian Jensen og husmand Søren Nielsen fra Kårup som forlovere. Hun var da kun 19 år gammel og Anders var da 35 år gammel.

Karen og Anders bosatte sig i Kårup, og kun 2 måneder efter deres bryllup fik de deres første barn. Det var søndag d. 25. august 1839, og det blev en pige, der ved dåben i hjemmet i Kårup onsdag d. 4. september fik navnet Kirsten Andersdatter. Hendes faddere var pigerne Ellen Margrethe Jensdatter og Mette Kirstine Andersdatter, samt gårdmand Niels Chr. Jensen og karlene Niels Sørensen og Jens Thomasen, der alle var fra Kårup. Den lille Kirsten Andersdatter blev fremstillet i kirken i Lødderup søndag d. 10. november 1839.

Kong Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det Christian VIII der var Danmarks nye konge. Ønsket om en ændret forfatning ville Christian VIII ikke være med til, men han ville dog gerne medvirke til større lokalt selvstyre i såvel land sogne som byer, men enevælden ville han ikke rokke ved.

Knap 3 år efter deres sidste barn skulle Anders og Karen igen have børn, og det blev igen en datter. Det var fredag d. 3. juni 1842, og denne pige fik navnet Kirstine Andersdatter ved hjemmedåben søndag d. 12. juni. Hun blev fremstillet i Lødderup kirke søndag d. 9. oktober, og fadderne ved dåben var husmand Jens Christian Ibsens kone i Vejerslev, gårdmand Niels Chr. Jensen og karlene Svenning Jensen og N. P. Pedersen, der alle var fra Kårup.

Den 31. oktober 1843 rejste Anders med sin kone Karen og deres 2 døtre fra Kårup i Lødderup Sogn til Lørslev i Lørslev Sogn, og året efter i 1844 fødte Karen sin første søn, og dermed sit tredje barn. Han blev født tirsdag d. 19. november 1844, og blev hjemmedøbt torsdag d. 21. november, hvor han fik navnet Niels Christian Andersen. Han blev fremstillet i Lørslev kirke 2. påskedag mandag d. 24. marts året efter, og han blev frembåret af husmand Jens Chr. Jensens hustru Maren Erichsdatter fra Vejerslev, der jo var Karens søster. Som faddere havde han husmand Jens Chr. Jensen fra Vejerslev, og husmændene Christen Møller og Jens Højgaard samt pigen Ane Eriksdatter fra Lørslev. På dette tidspunkt ernærede Anders sig selv, sin kone og sine 3 børn, som fisker.

Torsdag d. 20. januar 1848 døde Kong Christian VIII, og Danmarks nye konge blev Frederik VII.

Karen var igen blevet gravid, og i året 1849 om lørdagen d. 17. februar nedkom hun med endnu en datter. Hun fik navnet Else Andersdatter, og hun blev hjemmedøbt lørdag d. 3. marts 1849. Hun blev fremstillet i Lørslev kirke 2. pinsedag mandag d. 28. maj 1849 og det var boelsmand Lars Nygaards datter Maren Cathrine Larsdatter fra Lørslev som bar barnet, og fadderne ved dåben var Karens far, husmand Erik Christensen fra Tæbring, samt husmand Lars Andersen i Lørslev, aftægtsmand Niels Christian Christensen i Kårup og pigerne Gertrud Marie Larsdatter og Mette Christensdatter Krog fra Lørslev.

Danmark fik sin første grundlov, og den blev underskrevet af kong Frederik VII d. 5. juni 1849.

Anders mor, Kiersten Sørensdatter, der boede hjemme hos Anders bror Jens, døde om fredagen d. 31. august 1849 i en alder af 77 år, efter at have levet som enke i knap 31 år, og hun blev derefter begravet på Redsted kirkegård søndag d. 9. september 1849.

Fredag d. 1. februar 1850 var der igen folketælling i Danmark, og på det tidspunkt arbejdede den nu 45 årige Anders som grøftsoptager, og alle børnene boede derhjemme i huset i Lørslev hos ham og Karen.

Tirsdag d. 3. februar 1852 var der igen familieforøgelse. Karen fødte sin anden søn, og hermed sit femte barn, og han blev hjemmedøbt lørdag d. 7. februar og fik navnet Erik Andersen. Han blev frembåren af husmand Jens Jensens Kone Johanne Johannesdatter fra Redsted ved fremstillingen i Lørslev kirke 2. pinsedag mandag d. 31. maj. Fadderne var husmand Jens Jensen fra Redsted, tjenestekarl Peder Christian Christensen fra Kirstinedal, samt tjenestekarl Mikkel Christian Larsen og pigen Maren Cathrine Larsen fra Lørslev.

I 1854 var Anders blevet selvejerhusmand på Lørslev mark og sammen med mor Karen fik de deres sjette barn, som blev en datter. Hun blev født mandag d. 27. november og hjemmedøbt to dage senere om onsdagen d. 29. november 1854. Hun fik navnet Maren Christine Andersen og hun blev frembåren i Lørslev kirke af pigen Trine Nielsen fra Kirstinedal på 2. juledag tirsdag d. 26. december 1854. De øvrige fadderne var gårdmand Boile Christensen, indsidder Jens Andersen og ungkarl Mikkel Christian Larsen, der alle var fra Lørslev samt ungkarl Christen Christensen fra Kirstinedal.

Danmarks befolkning skulle igen skrives i mandtal og torsdag d. 1. februar 1855 står der noteret, at Anders nu arbejdede som tjenestekarl på Hoines hovedgård. I det 33. hus i Lørslev boede Karen nu sammen med sine 5 børn Kirstine, Niels Christian, Else, Erik og Maren Christine. Den ældste datter Kirsten var rejst hjemmefra på det tidspunkt.

Der gik nu knap to et halvt år siden de sidst fik barn og Anders, der nu var næsten 53 år, og Karen, der var næsten 37 år, fik deres syvende barn torsdag d. 26 marts 1857. Det var en pige og hun blev hjemmedøbt straks den samme dag. Hun kom til at hedde Marianne Andersen, og hun blev fremstillet i Lørslev kirke søndag d. 26. april og blev frembåren af pigen Karen Marie Larsen. De andre faddere var husmændene Lars Andersen Rytter, Berte Christensen og en Jens ____ samt forpagter Jens Andersen Brogaard. Alle var de fra Lørslev.

Den ejderdanske november forfatning blev af et stort flertal vedtaget d. 13. november 1863, og den manglede nu kun kongens underskrift, men netop i disse dage blev Kong Frederik VII syg, og han døde d. 15. november. Den nye konge, Christian IX, frygtede dog at der ville blive krig mellem Danmark og Preussen, hvis han underskrev forfatningen, men d. 18. november underskrev han så dog alligevel den såkaldte november forfatning. Dette blev starten på den krig, hvor preusserne besejrede danskerne ved slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864. Alt dette mærkede de givet vis intet til på Mors.

Fra året 1857 og frem til 1883 vides der ikke hvordan livet derefter er gået for familien.

Deres næstældste datter Kirstine Andersdatter ventede et barn, og lørdag d. 18. oktober 1862 fødte hun så en såkaldt uægte dreng, der blev døbt Anders Christian Andersen ved dåben i Lørslev kirke onsdag d. 22. oktober. Der var en Anders Christian Frederiksen der var blevet udlagt som far til den lille dreng.

Ved folketællingen der fandt sted tirsdag d. 1. februar 1870 boede den nu 65 årige tjenestekarl Anders Jensen Væver i et hus i Lørslev sammen med sin hustru Karen der nu kun var 49 år og deres yngste datter Marianne Andersen på 12 år og så deres barnebarn, den nu 7 årige Anders Christian Andersen.

Anders Jensen Væver døde fredag d. 20. juli 1883 som almisselem i Lørslev, i en alder af 79 ¼ år og efterlod sig sin hustru Karen som enke. Anders blev begravet torsdag d. 26 juli 1883 på Lørslev kirkegård.

Karen Erichsdatter levede derefter som enke i Lørslev i 17 år indtil hun døde søndag d. 5. august 1900 i en alder af 80 år, hvorefter hun ligeledes blev begravet på Lørslev kirkegård fredag d. 10 august af sognepræst Estrup.