Niels Pedersen og Inger Marie Nielsdatter.
Niels
Pedersen blev født
omkring 1795 til 1796 som søn af husmand Peder Madsen og hustru Maren
Pedersdatter i Sønder Thise i Salling. Helt nøjagtig hvornår han er født, eller
hvornår han er døbt vides ikke, idet den første kirkebog der findes fra Thise
Sogn, først begynder i 1813, og det er derfor ikke muligt at finde. Niels havde
en omkring to år ældre bror ved navn Peder Pedersen, men hvor mange søskende
han reelt har haft kan ikke siges. Hans opvækst vides der intet om, men han er
givet vis kommet tidligt ud at tjene på forskellige gårde.
I 1822
arbejdede han på Torumgård, og om det var der han havde truffet sit livs lys,
den jævnaldrende Inger Marie Christensdatter, vides ikke. Hun var født
tirsdag d. 18. august 1795 som datter af Christen Nielsen Moesgaard og hustru
Anne Nielsdatter ved Torum Kirke, og døbt derhjemme. Hendes dåb var herefter
blevet bekræftet i Torum kirke søndag d. 27. september 1795, og det var Jacob
Moesgaards datter Maren fra Thise som havde båret hende til dåben, og Niels
Vest der havde stået fadder til hende. Inger Marie havde haft en storesøster
med samme navn, der var født i 1785 og døbt i Torum kirke søndag d. 12. juni
1785, men som døde kun 5 år gammel i 1790 og som var blevet begravet søndag d.
24. januar på Torum kirkegård. Hun havde også haft en storebror ved navn
Frederik Christensen, der var født i 1787, og døbt søndag d. 15. juli 1787 i
Torum kirke, men som døde af kopper i en alder af kun 7 år, hvorefter han var
blevet begravet søndag d. 5. januar 1794 på Torum kirkegård.
Inger
Marie havde derved kun én storebror, og han hed Mikkel Christensen. Han var
født i 1792 og døbt søndag d. 22. april 1792, så han var altså omkring 3 ¼ år
ældre end hende. Da Inger Marie var knap 3 år fik hun tirsdag d. 3. juli 1798
en lillebror, der fik navnet Jesper Christensen, og hans dåb blev bekræftet i
Torum kirke søndag d. 15. juli 1798.
Hvordan
hendes opvækst har været er ikke til at sige, og hvornår hun er kommet
hjemmefra vides heller ikke, men ved folketællingen søndag d. 1. februar 1801
boede hun sammen med sine brødre Mikkel og Jesper hjemme hos sin mor og far.
Da Inger
Marie var 26 år gammel døde hendes far Christen Nielsen Moesgaard i en alder af
72 år om onsdagen d. 23. maj 1821. Han blev derefter begravet på Torum
kirkegård på Kristi himmelfartsdag torsdag d. 31 maj 1821.
Niels og Inger Marie levede altså på den tid da Christian VII, og de må
således have oplevet at der i 1803 kom en ny fattiglov, der gav alle fattige
ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis. Rundt
omkring i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som
født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd, og der blev bygget
fattighuse i næsten alle sogne. Muligheden for at ældre og syge husmænd og
deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da
husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i
det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd. Året efter, i 1808, døde
Christian VII, og hans efterfølger blev Frederik VI, der så nu var landets nye
regent. Han fik omkring 1814 indført en landsdækkende undervisningspligt, men
ikke skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret.
Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var
i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen.
Som
tidligere nævnt havde Niels og Inger
Marie mødt hinanden, og et
ægteskab mellem dem kom på tale, idet hun var blevet gravid og ventede sit
første barn. De blev derfor om lørdagen d. 18. maj 1822 indskrevet til
ægteskab, og fredag d. 14. juni 1822 blev de så gift i Torum kirke, med Niels
far Peder Madsen fra Sønder Thise og Christen ____ ved Torum Kirke som
forlovere.
Det
nygifte par bosatte sig i Møgeltorum i Torum sogn i Salling, hvor Niels
arbejdede som tjenestekarl, og kun godt en måneds tid efter deres bryllup fødte
Inger Marie så sit første barn. Det blev en dreng, og han blev født mandag d.
29. juli 1822. Han blev døbt hjemme samme dag og han fik navnet Peder Christian
Nielsen. Han blev fremstillet i Torum kirke søndag d. 1. september og som
faddere til Peder Kristian var der en Maren Christensdatter. Præsten har
noteret at det var konens søster, men hvis det er rigtigt, så havde Inger Marie
altså en søster, som ikke er kendt, og heller ikke fundet. Foruden hende var
Søren Smed fra Møgeltorum og Friedrich Christensen ved Kirken med som faddere.
Inger
Maries mor Anne Nielsdatter var flyttet fra Torum til Møgeltorum, og har
muligvis bosat sig hos Inger Marie og Niels, hvor hun levede af almisser. Efter
at have levet som enke i knap 2 år døde hun så lørdag d. 11. januar 1823 i en
alder af 80 år, og hun blev derefter begravet på Torum kirkegård søndag d. 19.
januar 1823.
I 1825,
da Niels og Inger Marie nu boede ved Torum Kirke, fik familien et nyt medlem.
Det var søndag d. 5. juni 1825, og denne gang blev det en pige. Hun blev
hjemmedøbt samme dag, og fik navnet Anne Margrethe Nielsdatter, og derefter
fremstillet i Torum kirke søndag d. 10. juli 1825. Som faddere havde hun Melsen
Jensens datter Frederikke, Esper Moesgaard. og Frederica Moesgaard fra Lille
Torum.
Niels og
Inger Marie flyttede til Lille Torum, og her fik de så deres tredje barn i 1829.
Det var om fredagen d. 2. oktober, og det blev en dreng, der ved dåben i Torum
kirke søndag d. 11. oktober fik navnet Rasmus Nielsen. Hans faddere var Michel
Christensens hustru Benned fra Grættrup, Christopher Jensen ved Torum Kirke,
gårdmand Jens Pedersen fra Lille Torum.
Niels
forældre Peder Madsen og Maren Pedersdatter i Sønder Thise var kommet på
aftægt, hvor de levede deres liv som fattige mennesker af almisser, men søndag
d. 20. marts 1831 døde Niels mor så i en alder af 73 år, hvorefter hun blev
begravet på Thise kirkegård palmesøndag d. 27 marts 1831. Kun knap 5 måneder
senere døde også Niels far i en alder af 74 år om fredagen d. 5. august 1831,
og han blev ligeledes begravet på Thise kirkegård om søndagen d. 14. august
1831.
Ved
folketællingen tirsdag d. 18. februar 1834 arbejdede Niels som tjenestekarl hos
gårdmand Peder Christensen i Lille Torum, mens Inger Marie boede i Møgeltorum i
et hus, hvori der boede i alt to familier, sammen med sine tre børn Peder
Christian, Anne Margrethe og Rasmus. Hun arbejdede som spinder.
Året
efter om tirsdagen d. 3. februar 1835, var der igen familieforøgelse. Denne
gang blev det en dreng, og han blev døbt Michel Nielsen i Torum kirke søndag d.
8. februar 1835. Som faddere havde han pigen Rasmus Erichsens datter Maren fra
Junget, husmand Michel Christensen fra Grættrup og Frederica Christensen fra
Møgeltorum.
Kong
Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det Christian
VIII der var Danmarks nye konge. Ønsket om en ændret forfatning ville Christian
VIII ikke være med til, men han ville dog gerne medvirke til større lokalt
selvstyre i såvel land sogne som byer, men enevælden ville han ikke rokke ved.
Ved
folketællingen lørdag d. 1. februar 1840 arbejdede Niels, der nu var 45 år, som
tjenestekarl hos gårdmand Jacob Nielsen ved Torum Kirke, og ikke langt derfra
boede Inger Marie sammen med børnene Anne Margrethe, Rasmus og Mikkel. Den
ældste søn Peder Christian var nu rejst hjemmefra.
To et
halvt år senere døde Niels Pedersen i en alder af 47 år. Det skete søndag d. 21
august 1842, og han blev derefter begravet på Torum kirkegård søndag d. 28.
august 1842. Inger Marie stod nu tilbage som enke.
Sønnen
Rasmus blev konfirmeret i Torum kirke søndag d. 14. april 1844, og ved
folketællingen lørdag d. 1. februar 1845 boede Inger Marie sammen med sine to
sønner Rasmus og Michel hos gårdmand Jens Andersen i Lille Torum, og hun
ernærede sig ved sin håndgerning. Datteren Anne Margrethe var nu også flyttet
hjemmefra.
Torsdag
d. 20. januar 1848 døde Kong Christian VIII, og Danmarks nye konge blev
Frederik VII. Den såkaldte treårs krig mellem danskerne og slesvig-holstenerne
blev indledt med et stort slag ved Bov d. 9. april 1848, og varede ved indtil
d. 25. juli 1850, da krigens største slag ved Isted i Slesvig blev indledt
klokken 3.30 om morgenen, og hvor slesvig-holstenerne ved middagstid overgav
sig til danskerne, men alt dette mærkede de intet til på Salling land.