Christen Sørensen og Anne Eriksdatter.
Christen
Sørensen må være
født omkring 1731 til 1736, men hvor han er født og hvem der er hans forældre
vides ikke. Man kan gætte uden at få noget svar derpå, dog er det sikkert at
hans far har heddet Søren. De usikre årstal skyldes uregelmæssigheder i
folketællingslisterne og ved død.
Om hans
opvækst er der heller intet kendt, men på et tidspunkt er hans veje blevet
krydset af den omkring 12 år yngre Anne Eriksdatter , der må være født
omkring 1748, men ligesom ved Christen kendes hendes fødested ikke, og
ligeledes heller ikke hvem der er hendes forældre. Dog kan man med sikkerhed
sige at hendes far hed Erik.
De blev
gift, men hvor og hvornår de er blevet gift vides der intet om, dog er det
sikkert, at det er før 1776, altså på den tid da Christian VII var konge i
Danmark. Kongen, der jo var blevet sindssyg, havde tidligere gjort Johann
Friedrich Struensee til sin livlæge, hvorved han efterhånden fik større og
større magt og indflydelse, ligesom han også blev dronning Caroline Mathildes
elsker, hvilket der også kom et barn ud af. Struensee var nu efterhånden
enehersker i Danmark, men ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han
arresteret, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev henrettet for
øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28.
april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6.
bog, 4. kapitel paragraf 1. Struensee kom op på skafottet, og fik sit adelige
skjold sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet.
Liget blev derefter parteret i fire dele. Den mishandlede krop blev derefter
lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Hvor vidt
Christen og Anne hørte noget om alt dette skal være usagt.
Christen
og Anne fik deres tilsyneladende første barn i juli 1776. Det blev en pige, og
hun blev døbt Johanne Marie Christensdatter ved dåben søndag d. 14. juli 1776.
Hun blev båret til dåben af Zidsel Koldberg, og de øvrige faddere var
Karen Vestergaard, Jens Pode og Peder Christensen. Omkring 3 år senere fik de
en søn, der blev døbt Erich Christensen, men han er ikke at finde indført i
kirkebogen for Ljørslev-Ørding sogne. Han blev født omkring 1779. Tiden gik nu
frem til maj 1783, hvor Anne fødte en dreng, der ved dåben søndag d. 25. maj 1783
fik navnet Lars Christensen. På det tidspunkt er Christen benævnt som Poder,
men hvorfra det navn stammer eller om det er et erhverv, vides der intet om.
Godt 2 år senere, fik Christen og Anne igen en dreng, der ved dåben søndag d.
21. august 1785 fik navnet Thomas Christensen.
Kong
Christian VII, udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders
rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn
og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne
sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhesten,
hundehullet og halsjernet fremover forbudt. Kort tid derefter blev
danmarkshistoriens første folketælling gennemført. Den fandt sted søndag d. 1.
juli 1787 og i den blev det noteret, at den 56-årige fisker og husmand,
Christen Sørensen, sammen med sin hustru , den 40-årige Anne Eriksdatter, boede
i Ljørslev Sogn under Dueholm Amt på Mors, sammen med datteren Johanne
Christensdatter og sønnerne Erich Christensen, Lars Christensen og Thomas
Christensen. Desuden boede der hos dem en 74-årig spinderske der var enke efter
første ægteskab og som hed Kirsten K____ , men hvem hun var kan der kun gættes
på.
I 1788
blev stavnsbåndet under stor offentlig bevågenhed ophævet, og den skulle så
afvikles over en årrække frem til 1800, og samtidig overgik udskrivningen af
soldater til et statsligt sessionsvæsen. I 1791 blev det forbudt for godsejerne
og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner
korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for
fæstehusmænd.
Christen
og Anne er på et ukendt tidspunkt flyttet fra Ljørslev sogn til Lødderup sogn
på Mors, og her bosatte de sig i Fredsø by, hvor de boede ved Danmarks næste
folketælling fandt sted søndag d. 1. februar 1801, som den syttende familie.
Christen var da noteret som værende 65 år og hvor han ernærede sig som husmand
med jord, og Anne var 53 år og væverske. Foruden Christen og Anne boede der
også en kvinde ved navn Birthe Povlsdatter på 51 år, der ernærede sig som
spinderske.
I 1803
kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke
de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en
fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste
sognemænd. Samtidig med blev der bygget fattighuse i næsten alle sogne.