Morten Christensen må være født omkring 1758 til 1759, men hvor han er født eller hvem der var hans forældre vides der intet om. Hvor og hvornår han er blevet gift med Kirstine Christensdatter, vides der heller intet om, men det må være før 1789. Hun må være født omkring 1762 til 1765, og mere nøje kan det heller ikke fastsættes, idet der er uoverensstemmelse i hendes alder ved folketælling og ved død. Det vides heller intet om hvor hun er født, eller hvem der var hendes forældre.

Morten og Kirstine levede altså på Christian VII’s tid, så på én eller anden måde må de have hørt om al den virak der fandt sted i København omkring Christian VII’s livlæge Johann Friedrich Struensee, der havde taget dronning Caroline Mathilde som elsker og gjort hende med barn, og gjort sig selv til enehersker i Danmark, hvorefter han ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev arresteret, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev derefter henrettet på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, hvor han kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt. Derefter fik han sin højre hånd afhugget og derefter hovedet. Hans lig blev derefter parteret i fire dele, og lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Det var hårde tider dengang.

Morten og Kirstine må også have hørt om de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, som kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787, og som fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne nu ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhest, hundehul og halsjern fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Også stavnsbåndets ophævelse i 1788 må de have kunnet glæde sig over, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800, samtidig med at udskrivningen af soldater overgik til et statsligt sessionsvæsen. Ligeledes forbudet for godsejerne og deres fogeder om at de måtte revse de hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, der blev forbudt i 1791, må have gjort indtryk. Den samme begrænsning kom dog ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Morten og Kirstine boede i Grættrup i Junget Sogn i Salling, og her skulle Kirstine så føde, sit så vidt vides, sit første barn i 1789 men det var dødt ved fødslen. Kirstine blev så igen introduceret i kirken palmesøndag d. 5. april 1789, efter nu igen at være blevet ”ren”. Året efter ventede de så igen på barn, og i foråret 1790 fik de så en datter der ved dåben d. 11. april 1790 fik navnet Dorthe Mortensdatter. Det var Inger Hinderup fra Selde, der var barnets gudmor, og de øvrige faddere var Niels Christensen, Jens Christensen og Christen Sørensen fra Grættrup, samt Karin Hinderup og Else Hinderup fra Selde. Morten og Kirstine ventede så deres næste barn i 1792, og det blev en dreng, der blev døbt i Junget kirke skærtorsdag d. 5. april 1792, hvor han fik navnet Christen Mortensen. Det var bryggerpige på Jungetgård, Maren Christensdatter, der bar ham, og det var Peder Jensens datter Anne, Christen Sørensen, Michel Gaardboe fra Lille Torum, Christen Bondgaard fra Junget og Jens Christophersen fra Selde, der stod faddere til ham.

Det gik ikke så godt med deres lille datter Dorthe. Hun havde fået børnekopper, og af dette døde hun så kun 3½ år gammel og blev begravet på Junget kirkegård søndag d. 20. oktober 1793. Ovenpå denne sorg, kunne Morten og Kirstine så glæde sig over at det næste barn var på vej, og sidst på året 1793 eller meget først på året 1794 fik de så deres næste barn. Det blev en pige, og hun blev døbt søndag d. 19. januar 1794 i Junget kirke, hvor hun fik navnet Dorthe Mortensdatter ligesom sin afdøde søster. Det var Poul Jensens kone Inger Christensdatter fra Torp der bar hende til dåben, og det var Niels Christensen, Niels Sørensen der begge var fra Grættrup samt Jens Christensen fra Selde og Anne Christensdatter fra Hegnet, der stod faddere til hende.

I 1796 om tirsdagen d. 27. september fik de så deres næste barn. Det blev en pige, og hun blev hjemmedøbt og fik navnet Mette Mortensdatter. Hendes dåb blev bekræftet i Junget kirke søndag d. 30. oktober 1796, og det var pigen Boel Christensdatter fra Grættrup som bar den lille pige, mens Christen Bondgaard fra Junget, Peder Jensen og ungkarl Jens Christensen fra Selde og pigen Anne Christensdatter fra Hegnet stod faddere til hende.

Året efter fik Morten og Kirstine endnu et barn. Det blev denne gang en dreng, og han blev født torsdag d. 23. august 1798. Ved hjemmedåben fik han navnet Christen Mortensen, og dette blev bekræftet i Junget kirke søndag d. 30. september. Også denne gang var det pigen Boel Christensdatter fra Grættrup præstegård som bar den lille dreng til dåben, mens de øvrige faddere var Christen Bondgaard fra Junget, Niels Sørensen fra Grættrup og Niels Pedersen fra Møgeltorum samt konen Inger Christensdatter fra Torp. Man kan her undre sig over at denne søn også fik navnet Christen, idet deres første barn jo også hed det samme.

Morten Christensen var såkaldt gårdfæster og som sådan levede han ved folketællingen søndag d. 1. februar 1801, hvor han nu var omkring de 42 år og fattig. Han boede i et hus i Grættrup by sammen med sin nu 36 årige kone Kirstine og børnene Christen på 9 år, Dorthe på 7 år, Mette på 5 år og Christen på 3 år.

Morten og Kirstine ventede igen på familieforøgelse og tirsdag d. 16. marts 1802 fødte hun så en pige der fik navnet Kiersten Mortensdatter. Denne dåb blev så bekræfter i Junget kirke søndag d. 25. april 1802; der var pigen Maren Iversdatter fra Lendum der bar barnet, og de ovrige faddere var Niels Christensen og Christen Jensen i Grættrup, mølleren Povel Rav i Selde og hans pige Johanne Christensdatter.

For Morten og Kirstine må den nye fattiglov, der blev indført i 1803 have haft betydning. Den gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og rundt omkring i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Hvordan livet og tilværelsen herefter har formet sig for den lille familie vides der ikke noget om, så det må bero på et gæt, og da man i året 1808 fik en ny konge i Danmark, idet Kong Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen, har nok ikke gjort de store ændringer i deres liv. Også indførelsen af en landsdækkende undervisningspligt i 1814, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret, har ikke haft nogen betydning for Morten og Kirstine. Den fastslog at man godt kunne nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen.

Morten og Kirstine ældste datter Dorthe blev torsdag d. 8. januar 1818 gift i Junget kirke med den omkring 16 år ældre Jacob Pedersen, der var søn af husmand og daglejer Peder Jacobsen og hustru Anne Nielsdatter i Møgeltorum i Torum Sogn i Salling. Det nygifte par bosatte sig i Hinnerup i Torum Sogn, og her fødte Dorthe så sit første barn om onsdagen d. 17. marts 1819. Det blev en dreng der blev hjemmedøbt dagen efter hvor han fik navnet Morten Jacobsen. Han blev fremstillet i Torum kirke søndag d. 25. april 1819. Hvis ikke før, så havde Morten og Kirstine nu fået et barnebarn, og dermed var de så også nu blevet bedsteforældre.

Dorthe og Jacob fik deres andet barn torsdag d. 28. december 1820 og han blev døbt hjemme dagen efter, hvor han fik navnet Peder Jacobsen. Søndag d. 4. februar 1821 blev han så fremstillet i Torum kirke, og Morten var her med som fadder til den lille dreng. Dorthe og Jacob fik igen en dreng lørdag d. 19. april 1823. Han blev døbt hjemme dagen efter hvor han fik navnet Jens Jacobsen. Ved denne barnedåb var Morten Christensens datter Kirsten og søn Christen fra Grættrup faddere, men det er ikke kendt at Morten også havde en datter ved navn Kirsten. I så fald vides der intet om hende.

Flokken af børnebørn gik støt fremad, og livet gik videre, men lørdag d. 18. juni 1825 døde Kirstine Christensdatter i en alder af 63 år, og Morten stod derefter tilbage som enkemand. Kirstine blev begravet på Junget kirkegård onsdag d. 22. juni 1825.

Dorthe og Jacob skulle igen have børn, og denne gang blev det tvillinger. Det blev en dreng og en pige, og de blev født lørdag d. 20. august 1825. De blev begge to døbt dagen efter hjemme i Hinnerup, hvor drengen fik navnet Michel Jacobsen, og pigen fik navnet Kirsten Jacobsdatter. Også ved denne barnedåb var Morten Christensens datter Kirsten og søn Christen fra Grættrup med som faddere. Det gik bare ikke så godt for de to nyfødte tvillinger, og i en alder af 10 uger døde de begge. Først døde Michel om tirsdagen d. 25. oktober og Kirsten døde tre dage senere om fredagen d. 28. oktober. De blev begge begravet om søndagen d. 6. november på Torum kirkegård.

Dorthe og Jacob ventede igen familieforøgelse, og onsdag d. 16. august 1826 fik de en pige som blev døbt dagen efter derhjemme hvor hun fik navnet Anne Kirstine Jacobsdatter. Tre år senere fik de igen en pige, og hun blev født torsdag d. 16. juli 1829 og døbt søndag d. 19. juli 1829 hvor hun fik navnet Anne Jacobsdatter. Blandt hendes faddere var Mortens datter Mette fra Grættrup.

Morten fik flere og flere børnebørn, og hos Dorthe og Jacob i Hinnerup fik de torsdag d. 27. september 1832 en dreng der blev døbt Michel Jacobsen ved dåben derhjemme søndag d. 30 september 1832.

Morten, der levede som aftægtsgårdmand i Grættrup døde i en alder af 75 år, efter at have levet som enkemand i 7½ år, søndag d. 27. januar 1833. Han blev derefter begravet på Junget kirkegård søndag d. 3. februar 1833.