Niels Christensen må være født omkring 1745. Han er muligvis født i Helligsø i Thy, men det må forblive et gæt, og hvem der er hans forældre vides heller ikke, så det må derfor også stå hen i det uvisse. Hvordan hans opvækst har været vides der intet om, men på et tidspunkt er hans veje blevet krydset af den omkring 7 år yngre pige Inger Thomasdatter. Hun må være født omkring 1752, muligvis også i Helligsø, men det må også forblive et gæt.

Niels og Inger levede altså på den tid da Danmark blev regeret af Frederik V, idet han var regent fra 1746 til sin død døde tirsdag d. 14. januar 1766. Derefter var det så hans søn Christian VII, der blev konge. Han blev dog sindssyg og gjorde i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han overtog mere og mere af kongens magt, og sågar dronning Caroline Mathildes tog han fra kongen som sin elskerinde, hvilket der senere kom et barn du af. Dette blev så for meget for kongen, og ved ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev Struensee arresteret, og efter at være blevet kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden blev sat op på en stage. Hvor vidt Niels og Inger hørte om denne sag dengang skal være usagt, men det er uden tvivl blevet bekendtgjort rundt om i landets kirker.

Et ægteskab mellem Niels og Inger kom på tale, og fredag d. 7. marts 1777 blev ungkarl Niels Christensen fra Helligsø så gift i Helligsø kirke med pigen Inger Thomasdatter ligeledes fra Helligsø, efter at de 14 dage forinden var blevet trolovet. Deres forlovere var gårdmand Christen Pedersen og Thomas Holmgaard fra Helligsø, og man kan her så gætte på at Christen Pedersen er far til Niels Christensen, og at Thomas Holmgaard er far til Inger Thomasdatter. Dette har dog endnu ikke kunnet bevises, idet ingen af dem er fundet i nogen optegnelser.

Kun to måneder efter deres bryllup, fik Niels og Inger deres første barn. Det blev en pige, og hun blev døbt Johanne Nielsdatter ved dåben i Helligsø kirke søndag d. 11. maj 1777. Fadderne var degnens hustru Else Pedersdatter, Dorothea Olufsdatter, Jens Chrens hustru, Jens Lund, Matz Nørgaard og Poul Andersen, der alle var fra Helligsø.

Tiden gik nu frem til lørdag d. 2. september 1780 inden de fik barn nummer to. Det blev også en pige, og hun blev straks efter døbt derhjemme og fik navnet Kirsten Nielsdatter. Hendes dåb blev bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 1. oktober, og hendes faddere var Karen Madsdatter fra Grættrup, Else Thomasdatter, Jens Christensen, Anders Galsgaard og Poul Andersen, der alle var fra Helligsø.

Der gik nu næsten tre år igen inden der atter var familieforøgelse. Også denne gang blev det en pige, og hun blev født torsdag d. 10. juli 1783, og døbt derhjemme hvor hun fik navnet Anne Nielsdatter. Hendes dåb blev bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 3. august og som faddere til hende var Mette Jensdatter Bach, Kirsten Mortensdatter, Mads Nørgaard, Poul Andersen og Anders Lund, der alle var fra Helligsø.

Niels og Inger fik deres fjerde barn i 1785. Det skete onsdag d. 23. marts, og også denne gang blev det en pige. Hun blev hjemmedøbt og fik navnet Maren Nielsdatter. Hendes dåb blev bekræftet i Helligsø kirke på 2. pinsedag mandag d. 16. maj, og det var Maren Christensdatter, Dorthe Jensdatter, Anders Galsgaard, Poul Andersen og Niels Søndergaard, der alle var fra Helligsø, der stod fadder til hende.

Christian VII udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.

Søndag d. 1. juli 1787 var der folketælling i Danmark for første gang nogensinde, og på det tidspunkt boede den 41 årige Niels Christensen i Helligsø by som den fjerde familie sammen med sin 32 årige kone Inger Thomasdatter og deres to døtre Johanne på 9 år og Kirsten på 7 år, men hvor deres to yngste piger, Anne og Maren på 4 og 2 år var henne på det tidspunkt vides ikke. De opholdt sig tilsyneladende et helt andet sted. Måske har de været i pleje hos andre mennesker, hvilket ikke var unormalt dengang.

Året efter i 1788 fødte Inger sit femte barn. Igen blev det en lille pige, og hun blev født onsdag d. 16. januar. Hun fik navnet Christiane Nielsdatter ved hjemmedåben straks efter fødslen, og denne dåb blev bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 17. februar 1788. Hendes faddere var Kirsten Hansdatter, Dorthe Olesdatter, Mads Houe fra Gadgaard, Christen ___ der alle var fra Helligsø samt Peder Christensen fra Grættrup.

I 1788 blev stavnsbåndet ophævet under stor offentlig bevågenhed, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen.

Mandag d. 12. april 1790 fik Niels og Inger langt om længe deres første søn. Han blev hjemmedøbt og fik navnet Søren Christian Nielsen. Hans dåb blev bekræftet i Helligsø kirke 2. pinsedag mandag d. 24. maj. Hans gudmor var Anders Borres hustru, og de øvrige faddere var Mads Houes hustru, Jens Christensen, Peder Christensen og Poul Søndergaard.

I 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Tiden var nu efterhånden kommen til Niels og Ingers første barn, datteren Johanne Nielsdatter skulle konfirmeres, og der blev hun så Gettrup kirke søndag d. 15. april 1792. To år senere om søndagen d. 27. april 1794 var det så deres næste datter Kirsten Nielsdatter der blev konfirmeret. Det vides ikke om det var i Helligsø eller Gettrup kirke.

For Niels og Inger gik tiden, og i 1796 ventede de så deres sidste barn. Også dette blev en dreng, og han blev hjemmedøbt onsdag d. 29. juni 1796, hvor han fik navnet Peder Christian Nielsen. Hans dåb blev bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 7. august, og det var Maren Jensdatter Gadgaard, Else Larsdatter, Jens Christensen Gadgaard, P. Andersen og Ole Jensen Gadgaard, der alle var fra Helligsø, der var fadder.

Niels og Ingers næste datter Maren Nielsdatter havde nu også nået konfirmationsalderen, og søndag d. 20. april 1800 blev hun konfirmeret i Helligsø kirke.

Danmarks næste folketælling fandt sted søndag d. 1. februar 1801, og Niels, der nu var 55 år, og Inger, der nu var 47 år, boede stadigvæk i Helligsø by, nu som den elvte familie, og hjemme hos dem boede døtrene Kirsten på 21 år, Anne på 17 år, Maren på 15 år, Christiane på 12 år samt sønnerne Søren på 10 år og Peder Christian på 5 år. Døtrene Anne og Maren er altså på et tidspunkt kommet tilbage til deres forældre igen.

Hvordan tilværelsen herefter har formet sig for Niels og Inger er ikke til at sige, men i 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Søndag d. 8. april 1804 blev Niels og Ingers datter Christiane Nielsdatter konfirmeret i Helligsø kirke, og søndag d. 13. april 1806 var det så deres søn Søren Nielsen der blev konfirmeret i Gettrup kirke. To år senere i 1808 fik Danmark en ny konge idet Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen.

Tiden gik, og i en alder af 66 år, døde gårdmand Niels Christensen i Helligsø om tirsdagen d. 24. september 1811, efterladende sig sin hustru som enke. Han blev begravet fredag d. 4. oktober på Helligsø kirkegård.

Ingers yngste søn Peder Christian så blev konfirmeret i Gettrup kirke et halvt år senere om søndagen d. 5. april 1812. Om Peder Christian så herefter har overtaget gården vides ikke, men 10 år senere døde Inger Thomasdatter så som aftægtsenke i en alder af 70 år om fredag d. 14. juni 1822, og hun blev så begravet på Helligsø kirkegård lørdag d. 22. juni 1822.