Peder Jacobsen og Anne Nielsdatter.
Peder
Jacobsen må være
født omkring 1738. Hans fødselsår er usikkert, idet der er uoverensstemmelse i
alder ved folketællinger og ved død. Det vides heller ikke hvor han er født,
eller hvem der er hans forældre, dog kan der siges at hans far må have heddet
Jacob.
På et tidspunkt er hans veje blevet krydset af en næsten jævnaldrende Anne
Nielsdatter. Hun må være født omkring 1737 men hendes alder svinger lige så
meget ved folketællingerne og ved død som ved Peders. Det er ikke kendt hvor
hun er født, eller hvem der er hendes forældre, men hendes far må have heddet
Niels til fornavn.
Peder og
Anne voksede op da Christian VI var konge i Danmark. De må således have
hørt nyheden om at han døde d. 6. august 1746, og at han blev efterfulgt
af Frederik V. Den nye konge havde hverken lyst eller evner til at styre
landet, og den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der
havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins. Da
Frederik V døde d. 14. januar 1766, blev han efterfulgt af sin søn Christian
VII, der senere blev sindssyg, og han gjorde i januar 1769 Johann Friedrich
Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig større og større magt og indflydelse,
og han tillod sig tillige at blive dronning Caroline Mathildes elsker. Han blev
ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 arresteret, og efter at være kendt
skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet for øjnene af en
tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i
overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4.
kapitel paragraf 1. Struensee kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold
sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget
blev derefter parteret i fire dele. Den mishandlede krop blev derefter lagt på
hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette mærkede de
givet vis intet til i det nordjyske, men rygtet derom må uden tvivl være kommet
dem til kende.
Det
vides heller ikke med sikkerhed hvornår Peder og Anne blev gift, men det er
givet vis i 1772 eller lidt før. Peder og Anne bosatte sig i Møgeltorum i Torum
Sogn i Salling, og på et tidspunkt i 1772 fik de en datter, der blev navngivet
Anne Pedersdatter. Senere i 1775 fik de en søn der blev navngivet Jacob
Pedersen. Ingen af børnene blev døbt ved fødslen, og først da de var
henholdsvis 7 og 4 år blev de på årets sidste dag i 1779 om fredagen d. 31.
december, døbt i Torum kirke. Omkring 1777 fik Peder og Anne endnu en søn, der
fik navnet Niels Pedersen.
Christian
VII, udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder
og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn
både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes
fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhesten, hundehullet og
halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.
Ved
Danmarkshistoriens første folketælling, der fandt sted søndag d. 1. juli 1787,
boede den nu 50 årige husmand og daglejer Peder Jacobsen i Torum Sogn som den
syttende familie sammen med sin 50 årige kone Anne Nielsdatter og sønnen Niels
Pedersen på 10 år i et hus i Møgeltorum. Børnene Anne og Jacob er altså på
dette tidspunkt rejst hjemmefra, og måske kommet ud at tjene, eller er kommet i
pleje hos andre.
Året
efter ophævede Christian VII så stavnsbåndet, og den skulle så afvikles over en
årrække frem til 1800. Udskrivningen af soldater overgik derefter til et
statsligt sessionsvæsen. I 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres
fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men
samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.
Ved den
næste folketælling der fandt sted søndag d. 1. februar 1801, boede den nu 57
årige Peder Jacobsen, som en husfæster uden formue sammen med sin kone Anne på
59 år, og her ses der en tydelig fejlskrivning med hensyn til alderen fra
sidste folketælling.