Peder Jacobsen må være født omkring 1738. Hans fødselsår er usikkert, idet der er uoverensstemmelse i alder ved folketællinger og ved død. Det vides heller ikke hvor han er født, eller hvem der er hans forældre, dog kan der siges at hans far må have heddet Jacob.
På et tidspunkt er hans veje blevet krydset af en næsten jævnaldrende Anne Nielsdatter. Hun må være født omkring 1737 men hendes alder svinger lige så meget ved folketællingerne og ved død som ved Peders. Det er ikke kendt hvor hun er født, eller hvem der er hendes forældre, men hendes far må have heddet Niels til fornavn.

Peder og Anne voksede op da Christian VI var konge i Danmark. De må således have hørt  nyheden om at han døde d. 6. august 1746, og at han blev efterfulgt af Frederik V. Den nye konge havde hverken lyst eller evner til at styre landet, og den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins. Da Frederik V døde d. 14. januar 1766, blev han efterfulgt af sin søn Christian VII, der senere blev sindssyg, og han gjorde i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig større og større magt og indflydelse, og han tillod sig tillige at blive dronning Caroline Mathildes elsker. Han blev ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 arresteret, og efter at være kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Struensee kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele. Den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette mærkede de givet vis intet til i det nordjyske, men rygtet derom må uden tvivl være kommet dem til kende.

Det vides heller ikke med sikkerhed hvornår Peder og Anne blev gift, men det er givet vis i 1772 eller lidt før. Peder og Anne bosatte sig i Møgeltorum i Torum Sogn i Salling, og på et tidspunkt i 1772 fik de en datter, der blev navngivet Anne Pedersdatter. Senere i 1775 fik de en søn der blev navngivet Jacob Pedersen. Ingen af børnene blev døbt ved fødslen, og først da de var henholdsvis 7 og 4 år blev de på årets sidste dag i 1779 om fredagen d. 31. december, døbt i Torum kirke. Omkring 1777 fik Peder og Anne endnu en søn, der fik navnet Niels Pedersen.

Christian VII, udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.

Ved Danmarkshistoriens første folketælling, der fandt sted søndag d. 1. juli 1787, boede den nu 50 årige husmand og daglejer Peder Jacobsen i Torum Sogn som den syttende familie sammen med sin 50 årige kone Anne Nielsdatter og sønnen Niels Pedersen på 10 år i et hus i Møgeltorum. Børnene Anne og Jacob er altså på dette tidspunkt rejst hjemmefra, og måske kommet ud at tjene, eller er kommet i pleje hos andre.

Året efter ophævede Christian VII så stavnsbåndet, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Udskrivningen af soldater overgik derefter til et statsligt sessionsvæsen. I 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Ved den næste folketælling der fandt sted søndag d. 1. februar 1801, boede den nu 57 årige Peder Jacobsen, som en husfæster uden formue sammen med sin kone Anne på 59 år, og her ses der en tydelig fejlskrivning med hensyn til alderen fra sidste folketælling.

I en alder af 71 år, som det står skrevet i kirkebogen, døde boelsmand i Møgeltorum, Peder Jacobsen, og han blev begravet på Torum kirkegård onsdag d. 24. maj 1809. Knap otte måneder senere døde Anne Nielsdatter, som der står skrevet, i en alder af 73 år, og hun blev begravet på Torum kirkegård torsdag d. 11. januar 1810.