Peder Madsen må være født omkring 1753 til 1757, mere præcist kan det ikke fastslås, idet der er uoverensstemmelse med hans alder ved folketælling og ved død. Hvor han er født eller hvem der var hans forældre vides der intet om, men hvis han er født i Thise Sogn i Salling, er det heller ikke muligt at finde, idet den første kirkebog fra Thise Sogn der findes, først begynder i 1813.

Han var gift med Maren Pedersdatter, men hvornår det er sket, og hvor det er sket vides der intet om, men det må være før 1794. Omkring hendes fødselsår er der også uoverensstemmelse ved folketælling og ved død, men hun må være født omkring 1755 til 1758. Hvis hun er født i Thise Sogn, er det som tidligere beskrevet heller muligt at finde ud af.

Peder og Maren levede altså på den tid da Frederik V var konge, men hvor landets stærke mand i stedet for ham var A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins. De må således også have hørt om kongens død i januar 1766, og at han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. De må også på forskellig måde have hørt om al den virak der var efter at Christian VII, der var blevet sindssyg, havde gjort Johann Friedrich Struensee til sin livlæge, og at han havde gjort sig til enehersker i landet og taget dronning Caroline Mathilde som elskerinde, hvor han ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev arresteret, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, hvor han kom op på skafottet, og senere blev parterede lig lagt på hjul og stejle.

Peder og Maren oplevede også Christian VII’s reformlove der blev udstedt d. 8. juni 1787 om fæstebønders rettigheder og pligter, der fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere måtte kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev det forbudt fremover at anvende træhest, hundehul og halsjern som afstraffelsesmiddel. Også stavnsbåndets ophævelse i 1788, må Peder og Maren have følt som en befrielse. Den blev afviklet over en årrække frem til 1800, og samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. Også loven om at det fra 1791 ikke længere var tilladt godsejerne og deres fogeder at revse deres fæstegårdmænd og deres koner korporligt, må have vagt begejstring. Samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Hvor mange børn de har haft vides heller ikke med sikkerhed, men ved folketællingen søndag d. 1. februar 1801 boede Peder og Maren i Thise, sammen med børnene Peder på 6 år og Niels på 4 år. Peder Madsen var da husmand med lidt jord. Sønnen Peder må være født omkring 1794 til 1795 og Niels omkring 1795 til 1796. Også her er det ikke muligt at finde mere på grund af manglende kirkebog fra Thise Sogn.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Året efter fik Danmark en ny konge idet Kong Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen. Han fik omkring 1814 indført en landsdækkende undervisningspligt, men ikke skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen.

Hvordan tiden har været for Peder og Maren kan der kun gættes på. På et tidspunkt havde deres søn Niels forelsket sig i den jævnaldrende pige Inger Marie Christensdatter, der var datter af Christen Nielsen Moesgaard og hustru Anne Nielsdatter ved Torum Kirke i Salling, og lørdag d. 18. maj 1822 blev de så indskrevet til ægteskab. De blev derefter gift i Torum kirke fredag d. 14. juni 1822, og ved dette bryllup var Peder Madsen med som forlover. Det nygifte par bosatte sig i Møgeltorum og kun kort tid efter deres bryllup fik de deres første barn. Det blev en dreng, og han blev født mandag d. 29. juli 1822, og døbt hjemme samme dag hvor han fik navnet Peder Kristian Nielsen. Hvis ikke før, så kunne Peder og Maren nu kalde sig bedsteforældre til et lille barnebarn. I 1825, da Niels og Inger Marie var flyttet til Torum Kirke, fik de søndag d. 5. juni 1825 en pige som blev hjemmedøbt samme dag, hvor hun fik navnet Anne Margrethe Nielsdatter. Niels og Inger Marie flyttede til Lille Torum, og her fik de så deres tredje barn i 1829. Det var om fredagen d. 2. oktober, og det blev en dreng, der ved dåben i Torum kirke søndag d. 11. oktober 1829 fik navnet Rasmus Nielsen.

På et ukendt tidspunkt er Peder og Maren kommet på aftægt, og de levede så deres liv som fattige mennesker, der levede af almisser. Søndag d. 20. marts 1831 døde Maren Pedersdatter så i en alder af 73 år, hvorefter hun blev begravet på Thise kirkegård palmesøndag d. 27 marts 1831. Kun knap 5 måneder senere døde aftægtshusmand Peder Madsen i en alder af 74 år om fredagen d. 5. august 1831 og han blev også begravet på Thise kirkegård søndag d. 14. august 1831.