Jeppe Nielsen blev født omkring 1713, men hvor han er født eller hvem der var hans forældre vides der intet om, dog er det sikkert at hans far hed Niels.
Jeppe blev altså født på det tidspunkt da Frederik IV regerede i Danmark, og samtidig med at Danmarks første pengeseddel blev udstedt i 1713 i forbindelse med den store nordiske krig. Det var en én rigsdalerseddel og der blev udsendt i alt 120.000 sedler. Samtidig blev der udsendt en forordningen, der påbød at sedlerne skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt. Ikke mange havde tillid til sedlerne, og meget snart faldt de så meget i værdi at de måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere.

På et ukendt tidspunkt har han fået et godt øje til den omkring 22 år yngre pige Sidsel Lauritsdatter. Hun var født omkring 1735, men hvor hun er født eller hvem der var hendes forældre vides der intet om. Et er dog sikkert, og det er at hendes far hed Laurits.

Danmark fik ny konge i 1746, da Christian VI døde d. 6. august 1746. Han blev efterfulgt af Frederik V, men da han hverken havde lyst eller evne til at styre landet, blev hans kammer page og opdrager mens han var kronprins, A. C. Moltke, i stedet for landets nye stærke mand.

Jeppe og Sidsel blev trolovede lørdag d. 21. april 1764, og de blev så derefter gift i Jørsby kirke torsdag d. 20. september 1764. Sidsel er her benævnt Sidsel Lauritsdatter Kiærsgaard, så om Kiærsgaard er et sted hun har tjent eller om det er en del af hendes navn, skal være usagt.

Jeppe var husmand i Jørsby på Mors og hørte derfor til under Ullerup gods. Han og Sidsel ventede deres første barn, og det blev en pige, der blev født fredag d. 31. maj 1765. Hun fik navnet Else Jeppesdatter ved dåben søndag d. 9. juni 1765, med Christen Pedersen i Sejerslev, Morten Schierbech, Niels Kiærgaard, Zidsel Nielsdatter og Anna Sørensdatter som faddere.

Kong Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. Han blev sindssyg, og han gjorde Johann Friedrich Struensee til sin livlæge i januar 1769. Denne tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse, og han tog sågar dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde, hvilket der så senere kom et barn ud af. Struensee var nu blevet enehersker i Danmark, men ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han arresteret, og efter at være kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han så henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, hvor han fik sit adelige skjold sønderbrudt. Derefter fik han den højre hånd afhugget og derefter hovedet. Hans lig blev derefter parteret i fire dele, og lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette må Jeppe og Sidsel have hørt om da nyheden derom kom til Mors.

I året 1767 ventede Jeppe og Sidsel så deres andet barn. Det blev en dreng, og han blev født lørdag d. 19. september 1767. Den lille dreng blev døbt Niels Jeppesen derhjemme om søndagen d. 20. september idet han ikke ville die og tage mad til sig. Denne dåb blev så bekendtgjort i Jørsby kirke søndag d. 27. september 1767. Hvordan det så i tidens løb er gået med den lille dreng kan man kun gætte på, men i en alder af 5 år og 4 måneder døde han så om søndagen d. 10. januar 1773. Han blev derefter begravet på Jørsby kirkegård.

Godt et par år senere fødte Sidsel igen en dreng. Det var påskedag søndag d. 16. april 1775, og han blev døbt derhjemme dagen efter 2. påskedag mandag d. 17. april hvor han fik navnet Niels Jeppesen ligesom sin afdøde bror. Dåben blev derefter bekendtgjort i Jørsby kirke. Det var Jens Langager, Niels Poulsen Øster, Jens Nielsen Toft, Mette Michelsdatter og Maren Nielsdatter Toft, der stod faddere til ham.

Tiden gik nu frem til 1782, hvor Sidsel blev enke, idet Jeppe døde i en alder af 69 år om mandagen d. 2. september 1782, og han blev derefter begravet på Jørsby kirkegård. Sidsel var ikke længe om at finde sig en ny samlever, og allerede om tirsdagen d. 29. oktober 1782 blev hun trolovet med den jævnaldrende skolemester Clement Jacobsen i Jørsby. Et lovligt skifte blev afholdt, og skiftebrevet blev forevist præsten, og da der ellers blev lovet at der imellem dem ikke var noget slægtskab eller svogerskab, blev de så om tirsdagen d. 19. november 1782 gift i Jørsby kirke. Gårdmændene Søren Jacobsen og Christen Pedersen fra Jørsby sogn var deres forlovere.

Kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og afstraffelsesmidler så som træhest, hundehul og halsjern blev fremover forbudt. Kort tid efter var der om søndagen d. 1. juli 1787 folketælling i Danmark, og Sidsel og Clement boede da alene i Jørsby’s nittende hus. Året efter blev stavnsbåndet under stor offentlig bevågenhed ophævet i 1788, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen.

Sidsels datter Else var kommet ud som tjenestepige hos gårdmand Jens Borch i Sejerslev på Mors, og her var også den 4 år ældre Niels Poulsen ansat som tjenestekarl. Han var søn af Poul Nielsen og Kirsten Pedersdatter i Sønder Dråby på Mors. De blev så forelskede i hinanden, at de besluttede sig for at dele livets glæder og sorger med hinanden, og fredag d. 18. marts 1791 blev de trolovede. Christen Andersen og Peder Poulsen bevidnede at intet slægtskab, svogerskab eller noget ægteskabsløfte kunne hindre deres kommende ægteskab, og om fredagen d. 8. april 1791 blev de så gift i Sejerslev kirke.

Pludselig om lørdagen d. 21. maj 1791 døde Clement i en alder af 56 år og 9 måneder, og han blev derefter begravet på Jørsby kirkegård, så Sidsel stod nu tilbage igen som enke for anden gang. 1791 blev også det år, hvor det blev forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Efter deres ægteskab bosatte Else og Niels sig i Jørsby, hvor Niels blev husmand, og der fik de deres første barn, der blev født fredag d. 16. september 1791. Det var en pige, og hun blev hjemmedøbt søndag d. 18. september hvor hun fik navnet Kirsten Nielsdatter. Dåben blev senere bekendtgjort i Jørsby kirke søndag d. 30. oktober1791. Sidsel havde nu fået sit første barnebarn, og hun var nu derefter blevet bedstemor.

Sidsel fik sit næste barnebarn, da Else og Niels fik deres næste barn. Det blev igen en pige, og hun blev født mandag d. 13. januar 1794 og døbt samme dag derhjemme, hvor hun fik navnet Anna Nielsdatter.

Året efter om mandagen d. 18. maj 1795, fødte Else igen en lille pige, og hun blev hjemmedøbt pinsedag søndag d. 24. maj og hendes navn blev Maren Nielsdatter. Dåben blev bekendtgjort i Jørsby kirke søndag d. 7. juni 1795. Sidsels søn Niels boede på det tidspunkt i Grinderslev, og blandt andre stor han fadder til den lille pige.

På et ukendt tidspunkt herefter blev Sidsels søn Niels Jeppesen gift med en Kierstine Christensdatter.

Mængden af børnebørn voksede og voksede, og hos Else og Niels fik de deres fjerde og femte barn i 1798, idet de fik tvillinger. Det blev en dreng og en pige, og de blev døbt derhjemme mandag d. 26. november hvor de fik navnene Poul Nielsen og Anna Nielsdatter. Præsten har i kirkebogen skrevet: Poul er død, og derfor er det lidt uvist hvad der er sket. Der står at det var Kirstine Sørens som bar barnet og det var Peder Poulsen Hanstholm, Hans Christensen, Niels Jepsen og Kierstine Nielsen som var faddere. Det tyder her på at der kun var et barn, men der er ikke fundet nogen døde drenge, med navnet Poul, ved denne tid. Det ser lidt mystisk ud. Dåben blev bekendtgjort i Jørsby kirke søndag d. 30. december. Det er også underligt hvorfor de har kaldt datteren Anna idet deres anden datter også hed Anna ? Der var folketælling i Danmark søndag d. 1. februar 1801. og på dette tidspunkt boede Sidsels datter og svigersøn Else og Niels sammen med deres børn Kirsten på 10 år, Anna på 7 år, Maren på 5 år og Poul på 2 år. Her bliver forvirringen endnu større, hvis man ser tilbage på tvillingefødslen i 1798, for Poul lever i bedste velgående. Er det så Anna der er død i stedet for ? Dette spørgsmål har endnu ikke fundet noget svar.

Ved samme folketælling boede Sidsel nu i hus nummer 34 som en svagelig gammel kone der ernærede sig som tigger i Jørsby. Sammen med hende boede også hendes søns kone Kierstine Christensdatter og hendes søn, den 2 årige Christen Nielsen. Hvor Sidsels søn Niels var henne på det tidspunkt vides der intet om.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

I 1804 boede Sidsel hos en Jens Toft i Jørsby, og her døde hun så først i marts måned 1804 i en alder af 69 år. Hun blev begravet på Jørsby kirkegård onsdag d. 7. marts 1804.