Jens Andersen blev født omkring 1692, men hvor han er født, eller hvem der var hans forældre er ikke kendt. Det ser ud til at han i hvert fald ikke er fra Flade sogn, idet han ikke er indført i denne kirkebog.

Han blev født på Christian V’s tid, idet han regerede indtil sin død i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden. Han blev efterfulgt af Frederik IV der regerede indtil sin død i 1730. På én ellen anden måde må Jens have bemærket det ejendommelige at en lang række dage i året 1700 forsvandt du af kalenderen. Det skete da man i Danmark udelod 11 dage i februar måned, således at søndag d. 18. februar 1700 blev efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. Alt dette skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender, i stedet for den tidligere Julianske kalender hvori der var en fejl, der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag. Dette skift til det nye kalendersystem blev dog indført meget forskelligt i de forskellige lande, så det må på tværs af grænserne have givet en del forviklinger.

Jens må således også have hørt nyheden om Frederik IV’s død natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730, og at den nye konge derefter blev Christian VI. Han ophævede landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. De næste år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte gå fra gården. Efter kun tre år blev landmilitsen dog indført igen, og godsejerne skulle nu stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet indført, der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet så udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

Omkring Jens Andersen er der en nogen usikkerhed idet man ikke med sikkerhed kan sige om der har boet en anden mand med samme navn i Flade sogn på samme tid.
Hvis der er tale om den samme mand, så var Jens Andersen gift med en Maren Pedersdatter, og i 1731 fik de en pige, der ved dåben søndag d. 19. august 1731 fik navnet Kirsten Jensdatter.

I 1736 var der så en Jens Andersen og Maren Nielsdatter der søndag d. 2. september 1736 fik et pigebarn døbt, som fik navnet Margrethe Jensdatter. Om præsten her har skrevet et forkert navn er ikke til at sige, og optræder navnet Maren Nielsdatter kun denne ene gang sammen med Jens Andersen.

Jens og Maren fik torsdag d. 24. august 1741 en datter, der ved dåben søndag d. 27. august 1741 fik navnet Anne Jensdatter. Det gik ikke så godt med den lille Anne, og i en alder af 8 måneder døde hun i april 1742. Samme år blev Jens også enkemand, idet hans hustru Maren døde torsdag d. 12. juli 1742 i en alder af 45 år. Hun blev derefter begravet på Flade kirkegård onsdag d. 18. juli 1742.

Jens Andersen blev gift med den omkring 28 år yngre Kirsten Frendesdatter, men hvornår dette har været vides ikke. Hun var datter af Frende Christensen og Abelone Madsdatter i nabosognet Sønder Dråby på Mors, og hun blev født i september 1720 og døbt søndag d. 8. september 1720. Hendes far havde tidligere været gift med en Kirsten Mogensdatter, men hun døde onsdag d. 12. april 1713, så Kirsten havde derfor en halvsøster ved navn Else Frendesdatter, der var født omkring 1704 til 1705, og en halvbror ved navn Peder Frendesen, der var født i oktober 1705 og døbt mandag d. 12. oktober 1705. Foruden de to havde Kirsten en bror ved navn Johannes Frendesen der var født i april 1717 og døbt mandag d. 26. april 1717, og så kunne hun have haft en lillesøster der også hed Kirsten Frendesdatter. Hun var født i slutningen af september måned 1714, men hun døde imidlertid kun 23 uger gammel om mandagen d. 18. marts 1715. Da Kirsten var 5½ år gammel fik hun en lillebror der blev døbt Mads Frendesen ved dåben derhjemme fredag d. 22. marts 1726, og da hun var knap 5½ år døde hendes mor i barselseng kun 35 år gammel om tirsdagen d. 10. februar 1728. Hun havde født tvillinger fredag d. 6. februar 1728, og det blev en dreng og en pige, men pigen var død ved fødslen, og drengen blev døbt så tirsdag d. 10. februar, men døde så samme dag efter dåben kun 4 dage gammel. Denne fødsel kom Kirstens mor altså ikke over, og hun blev formegentlig begravet på Sønder Dråby kirkegård samme dag som den døde dreng, nemlig om søndagen d. 15. februar 1728. Kirstens far stod igen tilbage som enkemand. Senere på året døde også Kirstens halvsøster Else om mandagen d. 25. oktober 1728 kun 23 år gammel, og hun blev begravet på Sønder Dråby kirkegård søndag d. 31. oktober 1728.

Jens og Kirsten var altså blevet gift, og de fik tilsyneladende deres første barn i 1745. Det blev en dreng, og han blev døbt søndag d. 24. oktober 1745 hvor han fik navnet Anders Jensen. Det var Peder Frendesens hustru af Sønder Dråby der bar ham til dåben, og de øvrige faddere var Villads Villadsen, Søren Christensen, Laus Michelsen og Sidsel Sørensdatter. Det gik bare ikke så godt med den lille Anders, og 11 dage gammel, døde han så torsdag d. 4. november 1745 og blev begravet på Flade kirkegård søndag d. 7. november 1745.

Danmark fik igen ny konge, da Christian VI døde d. 6. august 1746. Han blev efterfulgt af Frederik V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for blev A. C. Moltke nu Danmarks nye stærke mand. Han havde været Frederiks kammer page og opdrager mens han var kronprins.

2½ år senere ventede Jens og Kirsten så deres næste barn. Også dette blev en dreng, og han blev døbt søndag d. 28. maj 1747 hvor han fik navnet Anders Jensen ligesom deres afdøde søn. Han blev frembåret til dåben af Johanne Andersdatter, og de øvrige faddere var Laus Christensen, Peder Kortbach, Christen Christensen og Sidsel Sørensdatter.

Godt to år senere ventede de igen på småfolk, og i august 1749 fik de igen en dreng. Han blev døbt Christen Jensen ved dåben søndag d. 24. august 1749, og han blev frembåret til dåben af Anna Frendesdatter, med Søren Sørensen, Niels Smed, Anne Michelsdatter og Anne Jensdatter som de øvrige faddere.

Tiden gik nu frem til efteråret 1753, hvor Kirsten fødte tvillinger om lørdagen d. 24. november 1753. Det blev både en dreng og en pige, og de blev begge to døbt straks efter derhjemme, hvor drengen fik navnet Thomas Jensen, og pigen fik navnet Maren Jensdatter. Det var Else Pedersdatter og Anne Sørensdatter der bar dem til dåben, og der var Søren Sørensen, Villads Villadsen, Jens Pedersen og Anne Michelsdatter der stod faddere. Dåben blev derefter bekræftet i Flade kirke søndag d. 2. december 1753. Det gik imidlertid ikke så godt med den lille Thomas, og torsdag d. 20. december 1753 døde han kun 4 uger gammel, og blev derefter begravet på Flade kirkegård.

Tiden gik nu for Jens og Kirsten, men i februar 1755 døde deres anden tvilling, datteren Maren i en alder af kun 2 år og 2 måneder, og hun blev derefter begravet på Flade kirkegård fastelavnssøndag d. 9. februar 1755.

Der har været megen modgang og elendighed dengang, men så onsdag d. 10. august 1757 fødte Kirsten igen tvillinger. Denne gang blev det 2 drenge. De blev begge to døbt derhjemme 2 dage senere om fredagen d. 12. august 1757 hvor de fik navnene Villads Jensen og Thomas Jensen. Der blev læst over dem begge to i Flade kirke søndag d. 14. august 1757 og der var Johanne Josephsen og Anne Sørensdatter der bar dem og det var Peder Frendesen, Jens Pedersen, Søren Sørensen, Villads Villadsen, Joseph Michelsen og Søren Josephsens hustru der stod faddere til dem.

Først på året 1760 må Jens og Kirsten have fået en datter, der fik navnet Karen Jensdatter, men hun er ikke fundet registreret i Flade sogns kirkebøger.

Danmarks konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. Han blev imidlertid sindssyg, og han gjorde Johann Friedrich Struensee til sin livlæge i januar 1769. Han fik efterhånden større og større magt og indflydelse, og han blev desuden også dronning Caroline Mathildes elsker, hvilket der kom et barn ud af.

Jens og Kirstens søn Anders, havde fået et godt øje til sin halvkusine Margrethe Pedersdatter. Hun var født i december 1744 som datter af Peder Frendesen og hustru ___ Christensdatter, så hun var altså datter af Anders’ mors halvbror. Da de var såkaldte slægts søskende børn, var de nødt til at søge om lov til at indgå ægteskab med hinanden, og efter kongelig allernådigst bevilling, som det står noteret, blev de så trolovede, og derefter gift i Flade kirke fredag d. 4. januar 1771. Tilsyneladende fik Anders og Margrethe deres første barn inden deres vielse, idet deres førstefødte blev født tirsdag d. 20. november 1770 og døbt Villads Andersen søndag d. 25. november 1770. Hvis ikke før, så var Jens og Kirsten i hvert fald nu blevet bedsteforældre.

I 1771 mistede Jens og Kirsten deres sidste tvilling søn Villads Jensen, idet han i en alder af kun 13½ år døde først i april måned 1771 hvorefter han blev begravet på Flade kirkegård søndag d. 7. april 1771.

Struensee var efterhånden blevet enehersker i Danmark, men ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han arresteret og kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev derefter henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, således at han kom op på skafottet, hvor han fik sit adelige skjold sønderbrudt, og derefter sin højre hånd afhugget og derefter hans hoved. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette må Jens og Kirsten have hørt om da nyheden derom kom til Mors.

Jens og Kirsten fik igen et barnebarn tirsdag d. 9. februar 1773, da Anders og Margrethe fik deres næste barn. Det blev en pige og hun fik navnet Johanne Andersdatter ved dåben om søndagen d. 14. februar 1773.

Jens Andersen døde fredag d. 16. april 1779 i en alder af 86 år og 10 måneder, og han blev derefter begravet på Flade kirkegård onsdag d. 21. april 1779, og Kirsten stod så derefter tilbage som enke.

Hos Anders og Margrethe var der nu så vidt vides gået næsten syv år siden de sidst fik barn, men nu ventede de sig igen, og Kirsten fik et nyt barnebarn onsdag d. 10. maj 1780 og døbt 2. pinsedag mandag d. 15. maj, hvor den lille pige fik navnet Anna Andersdatter. Tre år senere ventede de så igen familieforøgelse, og onsdag d. 14. maj 1783 fik Kirsten igen et barnebarn der ved dåben lørdag d. 17. maj 1783 fik navnet Maren Andersdatter. Det gik bare ikke så godt med hende, og i en alder af kun 13 måneder døde hun torsdag d. 17. juni 1784 og blev derefter begravet på Flade kirkegård søndag d. 20. juni 1784. Kun året efter fik Anders og Margrethe så deres femte barn, der blev en pige, om tirsdagen d. 29. marts 1785 og hun fik navnet Kirsten Andersdatter ved dåben søndag d. 3. april 1785. Atter et barnebarn kunne Kirsten notere.

Efter at have levet som enke i 7½ år , døde Kirsten så i en alder af 67 år og 6 måneder om fredagen d. 20. oktober 1786, og hun blev derefter begravet på Flade kirkegård lørdag d. 28. oktober 1786. Kort tid efter døde også hendes datter Karen Jensdatter om fredagen d. 10. november i en alder af 26 år og 9 måneder, og hun blev begravet på Flade kirkegård fredag d. 17. november 1786.