Frende Christensen må være født i Sønder Dråby sogn, men hvornår han er født vides ikke. Det må være før den første kirkebog er påbegyndt i 1688, og han var søn af en mand ved navn Christen der var født omkring 1642 og dennes hustru der var født omkring 1649. Ellers vides der ikke noget om hans fortid.

Frende må således være født mens kong Frederik III regerede i Danmark. Han døde onsdag d. 9. februar 1670, hvorefter hans søn Christian V automatisk blev arvekonge og enevoldsherre. Han døde så i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden, og han blev efterfulgt af den kun 27 årige Frederik IV.

Frende må således også have oplevet det ejendommelige at der i året 1700 forsvandt en lang række dage ud af kalenderen. Det skete da man i Danmark udelod 11 dage i februar måned, således at søndag d. 18. februar 1700 blev efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. Dette skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender, idet man havde opdaget at der i den tidligere Julianske kalender var en fejl, der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag. Dette skift til det nye kalendersystem blev dog indført meget forskelligt i de forskellige lande, så det må på tværs af grænserne have givet en del forviklinger.

Frende havde truffet hende han ville dele sit liv med. Hun hed Kirsten Mogensdatter, og efter at de var blevet trolovet, blev de så gift i Sønder Dråby kirke søndag d. 12. februar 1702. Omkring 1704 til 1705 må Frende og Kirsten have fået en datter ved navn Else, men denne pige er ikke fundet registreret i kirkebogen for Sønder Dråby sogn. Derimod fik de i oktober 1705 en søn der ved dåben mandag d. 12. oktober 1705 fik navnet Peder, og som bl. a. havde Bertel Jensen, Peder Sallingbo, Villads M____ og Christine H_mands kone som faddere. Torsdag d. 29. januar 1707 fik Frende og Kirsten igen et drengebarn, men han døde straks efter og blev så begravet dagen efter om fredagen d. 30. januar 1707 på Sdr. Dråby kirkegård.

Frendes far Christen døde fredag d. 23. juli 1707 i en alder af 65 år, og han blev derefter begravet på Sdr. Dråby kirkegård tirsdag d. 27. juli 1707. Knap 2½ måned senere døde også Frendes mor i en alder af kun 58 år om lørdagen d. 2. oktober 1707, og hun blev også begravet på Sdr. Dråby kirkegård tirsdag d. 5. oktober 1707.

I begyndelsen af marts måned 1709, må Frende og Kirsten have fået et barn, der ikke er at finde indskrevet i kirkebogen, men i en alder af bare 42 uger døde dette barn så på 2. juledag torsdag d. 26. december 1709, og er derefter så blevet begravet på Sønder Dråby kirkegård.

Frende har muligvis også i sin tid set eller hørt om Danmarks første pengeseddel, der blev udstedt i 1713 i forbindelse med den store nordiske krig, og der blev i alt udsendt 120.000 én rigsdaler sedler. Samtidig med udstedelsen af sedlerne kom der et påbød om at sedlerne skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt. Ikke mange danskere havde stor tillid til sedlerne, og de faldt da også snart så meget i værdi at de måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere.

Livet gik videre men onsdag d. 12. april 1713 blev der sat en brat stopper for deres tilværelse, idet Kirsten døde i en alder af kun 41 år, og hun blev derefter begravet på Sønder Dråby kirkegård tirsdag d. 18. april 1713. Frende stod nu tilbage som enkemand.

Der gik dog ikke lang tid inden Frende havde fundet sig en ny livsledsager. Hun hed Abelone Madsdatter, og hun var født i 1693 som datter af Mads Michelsen i Sønder Dråby. Hun var blevet døbt søndag d. 7. maj 1693 med bl. a. Peder Sallingbo og Jens Michels som faddere. Ud over dette kendes der ikke noget til hendes fortid. Frende og Abelone blev trolovet søndag d. 2. juli 1713 og derefter gift i Sønder Dråby kirke tirsdag d. 10. oktober 1713.

I slutningen af september måned 1714 må Frende og Abelone have fået en datter der har fået navnet Kirsten Frendesdatter, men hun er ikke fundet registreret i kirkebogen. Denne pige døde imidlertid kun 23 uger gammel om mandagen d. 18. marts 1715 og hun blev derefter begravet på Sønder Dråby kirkegård onsdag d. 20. marts 1715.

Mandag d. 26. april 1717 havde Frende og Abelone så fået en søn, der den dag blev døbt Johannes Frendesen. Tiden gik nu frem til september 1720 hvor Frende og Abelone igen fik en datter. Den lille pige blev døbt Kirsten Frendesdatter ved dåben søndag d. 8. september 1720. Herefter fik de tilsyneladende ingen børn før i marts 1726. Det blev denne gang en dreng, og han blev døbt derhjemme om fredagen d. 22. marts 1726 hvor han fik navnet Mads Frendesen.

Frende og Abelone ventede igen familieforøgelse, og fredag d. 6. februar 1728 fødte Abelone tvillinger. Det var en dreng og en pige, men pigen var død ved fødslen. Drengen blev døbt tirsdag d. 10. februar, men døde så samme dag efter dåben kun 4 dage gammel, og for Abelone blev denne fødsel også skæbnesvanger, idet hun også samme dag tirsdag d. 10. februar døde i barselseng kun 35 år gammel. Søndag d. 15. februar 1728 blev den lille dreng begravet på Sønder Dråby kirkegård, og det må således også formodes at Abelone er blevet begravet samtidig med. Frende stod igen tilbage som enkemand.

Livet var hårdt for Frende, og mandag d. 25. oktober 1728 mistede han også sin datter Else, der nu var blevet 23 år gammel. Det var hende der blev født omkring 1704 til 1705, men ikke blev fundet registreret i kirkebogen for Sønder Dråby sogn. Else blev begravet på Sønder Dråby kirkegård søndag d. 31. oktober 1728.

Danmark fik en ny konge i 1730 da Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Han blev efterfulgt af Christian VI, der kort tid efter med et pennestrøg ophævede landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. De næste år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte gå fra gården. Efter kun tre år blev landmilitsen igen indført og godsejerne skulle stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

Hvordan livet derefter er gået for Frende vides ikke. Det er heller ikke kendt hvornår han døde, så det er et indtil videre ubesvaret spørgsmål.