Jørgen Nielsen blev født i 1754 som søn af boelsmand Niels Nielsen og hustru Anna Pedersdatter i boel nummer 9 Dyndved i Egen sogn, og han blev døbt søndag d. 18. august 1754, men om det var hjemme eller i Egen kirke, vides ikke. Jørgen havde en storebror ved navn Niels Nielsen der var født i 1740, og en storesøster ved navn Anne Nielsdatter der var født i efteråret 1741. Derefter havde han en storebror ved navn Peder Nielsen der var født i sommeren 1743 og så kunne han have haft endnu en storebror der blev født sidst på året 1745, og som var blevet døbt Hans Nielsen, men som døde og som så blev begravet på Egen kirkegård d. 6. februar 1746.

Efter dette var der en storesøster ved navn Maren Nielsdatter der var født i efteråret 1747 og endnu en storesøster ved navn Kirsten Nielsdatter der var født sidst på året 1749, samt en storebror ved navn Christen Nielsen der var født i foråret 1752. I foråret året 1757 fik Jørgen så en lillebror der blev navngivet Hans Nielsen ved dåben onsdag d. 30. marts 1757, og så i efteråret 1759 fik han igen en lillebror der fik navnet Christian Nielsen ved dåben søndag d. 18. november 1759. Han blev således Jørgens sidste søskende.

Om Jørgens opvækst vides intet, men da han var omkring 19½ år gammel, døde hans far Niels Nielsen derhjemme på aftægten først på året 1774 i en alder af 66 år, og han blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 16. januar 1774. Hans mor Anna Pedersdatter levede derefter videre som enke i 6½ år indtil hun døde i sommeren 1780 i en alder af 62 år, og blev begravet på Egen kirkegård om torsdagen d. 13. juli 1780.

På et ukendt tidspunkt har han overtaget, eller muligvis købt kroen “Finnen” i Dyndved, og derefter fik han tilnavnet Finmann, og som kromand, i en alder af 31 år, blev han om lørdagen d. 6. August 1785 gift i Egen kirke med den 10 år yngre pige Margrethe Pedersdatter fra Guderup. Hun var datter af kådner og urmager Peder Nicolaisen og hustru Adelheit Marie Hansdatter i Guderup, og hun var født i 1764 og døbt søndag d. 26. august 1764. Da Margrethe var blevet godt 2 år gammel fik hun en lillebror der blev døbt Hans Pedersen ved dåben søndag d. 5. oktober 1766, og så fik hun endnu en lillebror i januar 1770 da hun var blevet knap 5½ år. Han fik navnet Nicolaj Pedersen ved dåben søndag d. 28. januar 1770. Tiden gik og i en alder af 8¼ år fik hun så en lillesøster, der blev dødt Kirsten Pedersdatter ved dåben søndag d. 20. december 1772, men det gik bare ikke så godt med den lille pige og kun kort tid efter døde hun og blev så begravet på Egen kirkegård søndag d. 27. december 1772. To år senere fik Margrethe så igen en lillesøster og hun fik også navnet Kirsten Pedersdatter ved dåben søndag d. 19. december 1773. Margrethe var nu blevet 12¼ år da hun sidst på året 1776 igen fik en lillesøster, og hun blev navngivet Mette Marie Pedersdatter ved dåben søndag d. 15. december 1776. Margrethes anden lillebror Nicolaj døde i en alder af 8 år da Margrethe var blevet 14 år og han blev begravet på kirkegården i Egen engang i 1778. Senere på året mistede hun også sin sidstfødte lillesøster Mette Marie, idet hun døde i en alder af kun 2 år og blev ligeledes begravet på Egen kirkegård søndag d. 6. december 1778. Margrethe var nu blevet 15 år da hun fik en ny lillesøster der også fik navnet Mette Marie Pedersdatter, ligesom hendes nylig afdøde søster, ved dåben onsdag d. 15. september 1779.

Tiden gik, og da Margrethe var omkring de 19 år, døde hendes mor i september 1783 i en alder af kun 41 år, og hun blev så begravet på Egen kirkegård søndag d. 21. september 1783. Det varede dog ikke så længe inden hendes far havde fundet sig en nu kone, og lørdag d. 7. maj 1785 blev han så gift i Notmark kirke med en Kirsten Jørgens fra Hundslev, og Margrethe havde dermed fået sig en stedmor. Kun tre måneder senere var det så at Margrethe blev gift i Egen kirke lørdag d. 6. August 1785 med Jørgen Nielsen.

Jørgen og Margrethe blev altså født i Frederik V’s regeringstid, selv om det var A. C. Moltke der styrede landet på det tidspunkt da Frederik hverken havde lyst eller evne til dette. Da Frederik V så døde d. 14. januar 1766, blev han efterfulgt af sin søn Christian VII. Han blev imidlertid sindssyg, og gjorde Johann Friedrich Struensee til sin livlæge i januar 1769. Denne Struensee fik efterhånden større og større magt og indflydelse, og blev til sidst næsten enehersker. Han fik sågar også et barn med dronning Caroline Mathilde. Alt det postyr der efterhånden var med Struensee har både Jørgen og Margrethe givet vis også hørt om, og ligeledes at han blev arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse, hvilket jo betød døden. Som det stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, blev han så i fuld overensstemmelse med dette ritual henrettet offentligt for øjnene af en stor skare nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772, hvor hans adelige skjold blev først ødelagt, og derpå blev hans højre hånd afhugget og derefter hovedet. Hans krop blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Nyheden om alt dette grusomme kom også til Jørgen og Margrethes kendskab.

Efter brylluppet bosatte Jørgen og Margrethe sig på kroen i Dyndved, og sammen stiftede de to så hjem og familie. Kort tid efter fødte Margrethe en søn, og han fik navnet Niels Jørgensen, men det kan desværre ikke læses hvornår han blev født, og der vides ikke andet end at han er døbt i 1785.

Der begyndte at komme nye tider i Danmark da kong Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og de fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og samtidig blev træhesten, hundehul og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.

Året efter fik Jørgen og Margrethe så i 1788 deres andet barn. Det blev en dreng, der ved dåben i Egen kirke søndag d. 12. maj 1788 fik navnet Peder Nielsen. Det var hans morfar Peder Nicolaisen der bar ham til dåben, og de øvrige faddere var Peder Smed fra Sjellerup, Erik Hansen fra Stolbro samt Mette Nielsen og Kirstine Hanses fra Dyndved. Det var så også i 1788 at Jørgen og Margrethe oplevede at stavnsbåndet blev ophævet. Den skulle nu afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800, og samtidig overgik udskrivningen af soldater nu til et statsligt sessionsvæsen.

Der gik nu knap 2 år, og Jørgen og Margrethe ventede deres tredje barn. Det blev en dreng, og han blev døbt Hans Nielsen ved dåben søndag d. 24. januar 1790. Det var Hans Nielsen i Guderup der holdt ham til dåben, og de øvrige faddere var Hans Mathiesen og Kirsten Peters i Dyndved samt Jørgen Hansen og Maria Jørgens i Guderup. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng, idet han døde kun 5 uger gammel, og blev begravet på Egen kirkegård skærtorsdag d. 1. april 1790.

Der kom flere reformlove, og i 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse deres hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Godt to år senere ventede Jørgen og Margrethe igen familieforøgelse, og denne gang blev det igen en dreng. Ved dåben i Egen kirke søndag d. 11. marts 1792 blev han døbt Jørgen Nielsen, og det var kromand Fr. Krog i Egen der holdt ham ved dåben, og hans øvrige faddere var Jes Jørgensen, Niels Nielsen, Anna Maria Nielsen og Kirstina Jesses, der alle var fra Dyndved.

På kroen i Dyndved ventede man i 1794 igen på småfolk, og her fødte Margrethe sit femte barn. Denne gang fik de en pige, deres første, og hun blev døbt på Kristi himmelfartsdag torsdag d. 29. maj 1794 i Egen kirke, hvor hun fik navnet Anna Marie Elisabeth Nielsdatter. Det var madam Juhler i Dyndved som holdt hende over dåben, mens Peder Jensen af Kismishaus samt Peder Nielsen, Kirsten Peders og Marie Jørgens fra Dyndved stod faddere. Hun blev døbt Anna Marie Elisabeth Nielsen.

I begyndelsen af året 1797 kunne man igen høre barnegråd på kroen. Margrethe havde født en dreng, og han blev døbt Christian Nielsen ved dåben søndag d. 22. januar 1797 i Egen kirke. Det var Christian Nielsen fra Majbøl der holdt ham ved dåben, og de øvrige faddere var Christen Lind, Jørgen Jørgensen, Kirstine Peders og Anna Nielsen, der alle var fra Dyndved.

To et halvt år senere fik de så deres syvende barn. Det blev en pige og hun blev døbt Kirsten Nielsen ved dåben i Egen kirke søndag d. 29. september 1799. Det var Kirstina Nielsen fra Dyndved der holdt hende ved dåben, og Peder Brag, Jacob Nielsen, Kirstine Peders og Anna Hansen, der alle var fra Dyndved stod faddere.

I året 1802 blev Jørgen og Margrethes første barn, sønnen Niels, konfirmeret i Egen kirke.

Ved folketællingen søndag d. 13. februar 1803, boede Jørgen Nielsen Finmann i Dyndved som den 11. familie og som inderste med land og kro sammen med Margrethe og deres børn Jørgen på knap 11 år, Anna Maria på knap 9 år, Christian på 6 år og Kisten på 3½ år samt en logerende enkemand på 60 år ved navn Jens Pare. Kort tid efter fødte Margrethe sit ottende barn. Det skete om tirsdagen d. 3. maj 1803, og det blev en datter der blev døbt Ellen Nielsen ved dåben bededag fredag d. 6. maj 1803. Om det var hjemme eller i Egen kirke er uklart, men hun blev holdt til dåben af Ellen Jørgens enke, og hendes faddere var Anne Hansens, Nis Hansen Wrang og Jørgen Nissen, der alle var fra Dyndved. Det var så også i 1803 at der kom en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Året efter var det så Jørgen og Margrethes andet barn, sønnen Peder Jørgensen der i 1804 blev konfirmeret i Egen kirke.

I 1805 fik Jørgen og Margrethe så deres sidste barn, en søn der blev døbt Hans Nielsen ved dåben tirsdag d. 12. november 1805, men om det var hjemme eller i Egen kirke vides ikke. Hans faddere var Peder Nielsen Brag, Jes Christensen, Eleonore Jessen, Peder Christensen og Maria Hansen, der alle var fra Dyndved.

Margrethes stedmor døde om torsdagen d. 28. november 1805 i en alder af 65 år, og hun blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 1. december. Hendes far var nu blevet enke for anden gang, men året efter om torsdagen d. 16. oktober 1806, giftede han sig igen for tredje gang. Det var i Egen kirke, og hans nye kone var en enke ved navn Birgitte.

Jørgen og Margrethes fjerde barn, sønnen Jørgen, blev konfirmeret i Egen kirke i 1807, og året efter fik Danmark en ny konge da Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen. I 1810 var det så deres femte barn, datteren Anna Marie der stod for tur til at blive konfirmeret i Egen kirke.

D. 5. januar 1813 blev der udstedt en forordning om forandring af pengevæsnet i forbindelse med statsbankerotten, der var en udløber af den voldsomme inflation der var kommet i krigsårene 1807 til 1813 og hvor lønningerne var steget med flere hundrede procent. Regeringen havde ladet seddelpressen køre og fra 1806 til 1813 steg den samlede seddelmængdes pålydende værdi til det seksdobbelte, mens sedlernes reelle værdi samtidig faldt betydeligt mere. Mange mistede penge og værdier ved indførelsen af de nye rigsbank daler sedler, hvor der skulle ca. ti af de gamle kurantdalere til en ny rigsbank daler.

Jørgen og Margrethes ældste søn Niels der på et tidspunkt var blevet gift med en Kirstine Marie havde i 1818 fået en søn ved navn Niels Nielsen Finmann, og de rejste i 1819 fra Egen sogn til Broballe, hvor de slog sig ned som boelsfolk. Senere hen flyttede de så derfra til Bovrup.

Jørgen og Margrethes yngste søn Hans Jørgensen Finmand, der var døbt Hans Nielsen, blev i en alder af knap 16½ år konfirmeret i Egen kirke i foråret 1822, og på et ikke kendt tidspunkt gik Jørgen og Margrethe så på aftægt.

Margrethes far, urmager Peder Nicolaisen i Guderup, der nu var blevet 90½ år gammel, døde om søndagen d. 22. marts 1829, og efterlod sig sin enke Birgitte og sin datter Margrethe. Han blev begravet på Egen kirkegård onsdag d. 25. marts, men kun godt 2½ år senere døde også Margrethe i en alder af 67½ år. Det var om fredagen d. 9. december 1831, og hun blev begravet på Egen kirkegård onsdag d. 14. december 1831. Jørgen stod nu tilbage som enkemand sammen med sine 5 børn Niels, Peder, Jørgen, Hans og Anne Marie, så børnene Christian, Kirsten og Ellen må så alle tre være døde, hvilket ikke er kendt.

Det har sikkert taget hårdt på Jørgen at han havde mistet sin hustru, for kun ni måneder senere om onsdagen d. 19. september døde også han i en alder af 78 år. Han blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 23. september 1832.