Andreas Pedersen Sandvej blev født i september 1743 som søn af Peder Petersen Sandvej og hustru Anna Andresdatter i Holm ved Nordborg på Als, og han blev døbt i Nordborg kirke søndag d. 29. september 1743. Andreas kunne have haft en storebror ved navn Peder Pedersen og som var født i juli måned 1738 og døbt i Nordborg kirke søndag d. 20. juli 1738, men som døde kun 1½ år gammel, og som så blev begravet på Nordborg kirkegård søndag d. 13. december 1739. Han havde derimod en storesøster som hed Anne Pedersdatter og som var født i efteråret 1740 og døbt i Nordborg kirke søndag d. 9. oktober 1740. Da Andreas var blevet godt 6 år gammel, fik han lige før jul 1749 en storebror som fik navnet Peder Pedersen Sandvej ved dåben søndag d. 21. december 1749. Om Andreas havde flere søskende vides ikke, men det er ikke usandsynligt, idet der er meget langt imellem nogle af dem. I begyndelsen af året 1756 døde Andreas’ bror og han blev begravet på Nordborg kirkegård søndag d. 21. januar 1756, men om det var hans lillebror, eller om der har været en anden, der ikke er kendt, vides der ikke noget om. Der er ikke nævnt noget navn i kirkebogen. Andreas voksede op i Holm, og skærtorsdag d. 12. april 1759 blev han så konfirmeret i Nordborg kirke. Andreas var kun knap 20 år, da hans far Peder Petersen døde i en alder af 57 år i august 1763, og hans mor stod så tilbage som enke. Han blev begravet på Nordborg kirkegård torsdag d. 25. august 1763.

Andreas havde forelsket sig i den 5 år ældre Kirsten Christensdatter. Hun var datter af Christen Christensen Grau og hustru Thøre Hansdatter i Holm, og hun var født i september 1738 og døbt i Nordborg kirke søndag d. 14. september 1738. Kirsten havde en storebror ved navn Christen Christensen og han var født i september 1734 og døbt søndag d. 12. september 1734. Derefter havde hun endnu en storebror ved navn Hans Christensen, der var født i november 1736 og døbt søndag d. 18. november 1736. Da Kirsten var blevet 2 år gammel, fik hun en lillesøster som ved dåben søndag d. 9. oktober 1740 fik navnet Maren Christensdatter. 2 år senere da Kirsten efterhånden var blevet 4 år gammel fik hun en lillebror, der blev døbt Jeppe Christensen ved dåben søndag d. 18. november 1742. I foråret 1745, da Kirsten nu var blevet 6½ år gammel, fik hun en lillesøster der ved dåben onsdag d. 17. marts fik navnet Dorothea Christensdatter, og knap to år senere fik hun så igen en lillebror der blev navngivet Jes Christensen ved dåben søndag d. 8. januar 1747. I foråret 1750, da Kirsten efterhånden var blevet 11½ år gammel, fik hun en lillebror, der ved dåben søndag d. 19. april 1750 fik navnet Jens Christensen, og godt to år senere fik hun så igen en lillebror, som blev døbt Jørgen Christensen ved dåben søndag d. 2. juli 1752 i Nordborg kirke.

Kirsten voksede op derhjemme i Holm, og skærtorsdag d. 11. april 1754 blev hun så konfirmeret i Nordborg kirke. Et par måneder senere fik hun så igen en lillebror, og han blev døbt søndag d. 16. juni 1754 i Nordborg kirke hvor han fik navnet Nicolai Christensen. Han blev således Kirstens sidste søskende.

Andreas og Kirsten blev altså begge to født i Christian VI’s regeringstid, idet han jo var kommet på tronen i 1730 efter sin forgænger Frederik IV. Christian VI ændrede hurtigt forskellige ting, og bl.a. ophævede han landmilitsen, der ikke var særlig populær blandt bønderkarlene, men genindførte den så igen kun tre år efter. Godsejerne skulle så i stedet for stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård, og som modydelse for dette fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet indført, og det gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Dette blev så 2 år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år. Andreas er således vokset op under disse forhold.

Danmark fik ny konge da Christian VI døde d. 6. august 1746, og han blev efterfulgt af Frederik V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for blev A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins nu Danmarks nye stærke mand.

Kirsten havde som tidligere nævnt mødt Andreas, der nu var blevet boelsmand i Holm, og et ægteskab imellem dem kom på tale. Søndag d. 16. oktober 1763 blev de så forlovede og fredag d. 4. november 1763 blev de så gift i Nordborg kirke. De bosatte sig derhjemme på boelstedet i Holm, og året efter ventede de så deres første barn. Det blev en dreng, og han fik navnet Peder. Der er lidt uregelmæssigheder i det anførte i kirkebogen fra Nordborg, idet hans dåb er anført under Dom 16 p trin, altså søndag d. 7. oktober 1764, mens der står han blev født d. 10. oktober.

Andreas og Kirsten kunne så i 1766 opleve et kongeskift da Frederik V døde d. 14. januar 1766, blev han derefter efterfulgt af sin søn Christian VII. Han blev imidlertid sindssyg, og han gjorde så i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig imidlertid efterhånden større og større magt og indflydelse, og han blev også dronning Caroline Mathildes elsker. I dette forhold fik de så også et barn.

Tiden gik derhjemme i Holm, og mandag d. 9. november 1767 fik Andreas og Kirsten tvillinger. Det blev to drenge, og de blev begge to døbt den samme dag derhjemme hvor den ene fik navnet Christen og den anden fik navnet Andreas. Det gik imidlertid ikke så godt med den lille Andreas, og han døde kun omkring 1½ måned senere. Han blev så begravet på Nordborg kirkegård fredag d. 18 december 1767.

Tiden gik, og Andreas og Kirsten ventede deres næste barn. Det blev en dreng og han blev født søndag d. 4. juni 1769 og derefter døbt hvor han fik navnet Jens. I efteråret 1771 fødte Kirsten så om søndagen d. 10. november en dreng der blev døbt Andreas.

Struensee, der efterhånden havde gjort sig til enehersker i Danmark, blev ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 arresteret, og efter at være kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Rygtet om det skete bredte sig hurtigt ud over det ganske land.

Først i 1774 fik Andreas og Kirsten deres første pige. Hun blev født onsdag d. 19. januar 1774 og hun fik navnet Anna. Efter hende fik de så igen en pige, og hun blev født søndag d. 21. april 1776 og døbt Thøre. Hun blev således deres syvende barn.

Andreas mor Anna Andresdatter, der nu havde levet som enke i godt 14 år, døde i november 1777 i en alder af 69 år, og hun blev derefter begravet på kirkegården i Nordborg torsdag d. 27. november 1777.

Tirsdagen d. 24. marts 1778 fik Andreas og Kirsten Christensdatter så deres ottende barn, og også det blev en pige. Hun blev døbt søndag d. 29. marts 1778 i Nordborg kirke hvor hun fik navnet Ellen, og hendes faddere var Ellen Hinrichs, Ingeborg Graus, Jacob Hansen, Nicolai Christensen og Anna Maria Christians, der alle var fra Holm.

Derefter gik tiden frem til onsdag d. 5. september 1781, hvor Andreas og Kirsten fik deres sidste barn, og det blev en dreng. Han blev døbt Hans Sandvej ved dåben søndag d. 9. september 1781 i Nordborg kirke, og det var Hans Grau, Jørgen Jørgensen, Christen ____s kone og Peder Smidts kone, der alle var fra Holm, der stod fadder.

Kirstens mor Thøre Hansdatter der nu havde levet som enke i 9½ år døde søndag d. 30. oktober 1785 i en alder af 73 år, og hun blev så derefter begravet på Nordborg kirkegård torsdag d. 3. november 1785.

Tiderne ændrede sig da kong Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter. Det betød at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og bønderne måtte nu ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig med dette blev det fremover forbudt at anvende træhesten, hundehullet og halsjernet som afstraffelsesmiddel. Året efter blev stavnsbåndet så også ophævet, hvilket skete under stor offentlig bevågenhed, og den skulle så afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig med dette gode overgik udskrivningen af soldater fremover til et nyt statsligt sessionsvæsen. I 1791 blev det endvidere forbudt for godsejerne og deres fogeder at afstraffe og irettesætte deres hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom dog endnu ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Andreas og Kirstens ældste datter Anna havde forelsket sig i ungkarl Hans Hansen Jollmand, der var halvboelsmand i Holm, og lørdag d. 4. oktober 1794 blev de så gift i Nordborg kirke. De bosatte sig i Nørrelykke ved Holm, og året efter ventede de så deres første barn. , og torsdag d. 26 marts 1795 fik de en dreng, der ved dåben palmesøndag d. 29. marts i Nordborg kirke fik navnet Hans Jollmand. Andreas og Kirsten var nu blevet bedsteforældre. To år senere fik Anna og Hans Jollmand så deres næste barn, og denne gang blev det en pige. Hun blev født torsdag d. 10. november 1796 og døbt søndag d, 13. november 1796 i Nordborg kirke. Andreas og Kirsten havde nu to børnebørn.

Tilværelsens dagligdag for Andreas og Kirsten blev pludselig afbrudt, da Kirsten døde i en alder af kun 58 år om fredagen d. 3. februar 1797. Hun blev begravet på Nordborg kirkegård onsdag d. 8. februar 1797. Andreas stod så tilbage som enkemand, men det gjorde han ikke længe, for allerede lørdag d. 1. april 1797, kun knap 2 måneder efter sin kones død, blev han gift i Nordborg kirke med afdøde Jørgen Bhuus enke Elisabeth fra Nordborg.

Andreas’ datter Ellen havde forelsket sig i den omkring 2 år ældre Hans Christian Nymand, der var søn af Hans Hansen Nymand og hustru Helene Margrethe Christiansdatter i Pøl, og søndag d. 2. september 1798 blev de trolovet, og derefter gift i Nordborg kirke lørdag d. 29. september 1798.

Hos datteren og svigersønnen Anna og Hans Jollmand i Nørrelykke ventede de deres tredje barn, og onsdag d. 5. december 1798 fik Andreas så sit tredje barnebarn, der blev en dreng der ved dåben mandag d. 10. december 1798 fik navnet Andreas Jollmand.

Andreas fik kun 2½ år sammen med sin nye hustru, idet han i en alder af kun 56 år, døde derhjemme i Holm om søndagen d. 20. oktober 1799 og blev derefter begravet på kirkegården i Nordborg torsdag d. 24. oktober 1799.