Christian Hansen Leimann og Mette Madsdatter.
Christian Hansen Leimann må være født
omkring 1733, men hvor han er født, og hvem der er hans forældre vides ikke.
Der vides derfor heller intet om hans søskende og om hans opvækst i det hele
taget.
Christian har på et tidspunkt truffet på den lidt yngre Mette
Madsdatter, der var datter af kådner Mads Madsen og hustru Eleonore i
Sjellerup ved Guderup i Egen sogn på Als, og som var født i juli måned 1735, og
døbt i Egen kirke søndag d. d. 31. juli 1735. Da Mette var blevet 4 år fik hun
en lillebror, der var født i september 1739 og døbt søndag d. 13. september
1739 hvor han fik navnet Mads Madsen. Hvor mange søskende hun egentlig havde vides der
intet om, ej heller hvordan hendes opvækst har formet sig, dog vides det at hun
er blevet konfirmeret i Egen kirke.
Christian og Mette levede altså på Christian VI’s tid, og voksede
således op i stavnsbåndets tid, hvor ingen dreng eller mand mellem 14 og 36 år
måtte forlade sit fødegods. De oplevede således også et kongeskifte da
Christian VI døde d. 6. august 1746, hvorefter han blev efterfulgt af Frederik
V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet. Danmarks nye
stærke mand blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks
kammerpage og opdrager mens han var kronprins.
Som nævnt, så havde Christian og Mette mødt hinanden, og de blev enige om
at gifte sig, og bryllupsklokkerne ringede da også for dem i Egen kirke lørdag d.
12. december 1761. Det nygifte par bosatte sig i Sjellerup, hvor Christen slog sig ned som
kådner, og her gik tiden helt frem til 1764 inden de fik børn. Der er i hvert
fald ikke fundet nogen tidligere, men i 1764 fødte Mette tvillinger. Det blev
to drenge, og de fik navnene Hans og Christian ved dåben søndag d. 5. februar 1764.
Det gik bare ikke så godt med de små drenge, idet de begge to døde lørdag d.
11. februar 1764 og de blev derefter begravet på Egen kirkegård onsdag d. 15.
februar 1764.
Året efter havde Mette den sorg at miste sin far Mads Madsen. Han døde i
august måned 1765 i en alder af 75 år og blev så derefter begravet på Egen
kirkegård søndag d. 18. august 1765. Christian og Mette ventede nu deres næste barn, og det
blev en pige. Hun blev født i september 1766, og hun fik navnet Anne
Marie ved dåben mikkelsdag d. 29. september 1766.
Atter engang oplevede Christian og Mette et kongeskift, da Frederik V
døde tirsdag d. 14. januar 1766, og hans søn Christian VII derefter overtog
tronen. 1½ år efter at have mistet sin far, mistede Mette nu også sin mor, idet
hun døde i en alder af 66 år i februar 1767 og hun blev derefter begravet på
Egen kirkegård søndag d. 8. februar 1767. Christian og Mette ventede deres barn nummer fire, og
det blev en pige. Hun blev døbt i Egen kirke søndag d. 4. december 1768
og hun fik navnet Eleonore, og dermed opkaldt efter sin mormor.
Danmarks konge Christian VII var blevet sindssyg, og i januar 1769
udnævnte han Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig
imidlertid større og større magt og indflydelse, og han tog også dronning
Caroline Mathilde som sin elskerinde, hvilket der så kom et barn ud af.
Tiden gik, og Mette ventede sit femte barn. Det blev en dreng, og han
blev født først i april 1771 og døbt i egen kirke søndag d. 7. april 1771. Han
fik navnet Johannes. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng idet han i en
alder af kun godt 1 år døde og blev derefter begravet på kirkegården i Egen
søndag 24. maj 1772.
Struensee, der efterhånden havde gjort sig til enehersker i Danmark,
blev ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 arresteret, og efter at være
kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet for øjnene af en
tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i
overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4.
kapitel paragraf 1. Struensee kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold
sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget
blev derefter parteret i fire dele. Den mishandlede krop blev derefter lagt på
hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette mærkede de
givet vis intet til i det alsiske, men nyheden derom blev hurtigt spredt. Det
var barske tider dengang.
På et ukendt tidspunkt flyttede Christian og Mette fra Sjellerup til Hjortspring hvor
Christian slog sig ned som såkaldt kolonist på een af Hjortsprings parceller, og det
er sikkert sket omkring 1772 da den store udparcellering fandt sted. Han er dog
ikke opført på listen over de første beboere efter udparcelleringen.
Christian og Mette ventede igen familieforøgelse, og i november 1774 fik
de en dreng, som blev døbt i Svenstrup kirke søndag d. 13. november og som fik
navnet Matthias. Det var Hans Dam, Claus Jepsen, Hans Pedersen og Peder
Jacobsens kone, der stod fadder til ham. På et tidspunkt fik den lille dreng
børnekopper og af det døde han i marts 1778 i en alder af kun knap 3½ år. Han
blev begravet på Svenstrup kirkegård lørdag d. 14. marts 1778.
Tiden var nu kommet til deres ældste datter, Anne
Marie, skulle konfirmeres, og det blev hun i Svenstrup kirke i 1782. To år
senere, i 1784, var det så deres næste datter, Eleonore, der blev konfirmeret i
Svenstrup kirke.
Danmarks konge, Christian VII, udstedte d. 8. juni
1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne
fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse
og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en
retskendelse, og endelig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover
forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter i 1788 blev stavnsbåndet så
ophævet under stor offentlig bevågenhed og den skulle så afvikles over en
årrække frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et
statsligt sessionsvæsen.
Datteren Anne Marie var blevet forelsket i den 5 år ældre
skrædder Christen Sørensen, der var søn af Søren Jensen og Maren Jeppesdatter
fra Svenstrup sogn, og da Anne Marie var blevet gravid, besluttede de sig for
at gifte sig, og det blev de så i Svenstrup kirke fredag d. 7. maj 1790. Et
halvt år tid efter brylluppet, fik Anne Marie og Christen deres første barn, og
Christian
og Mette var nu blevet bedsteforældre til en pige, som ved dåben søndag
d. 10. oktober 1790 i Svenstrup kirke, fik navnet Mette Marie Christensdatter.
I 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri
gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom
derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.
I 1792 fik Christian og Mette så deres næste barnebarn, da Anne Marie og
Christen fik deres barn nummer to, der denne gang en dreng, og han blev født
tirsdag d. 30. oktober 1792, og døbt i Svenstrup kirke søndag d. 4. november
1792, hvor han fik navnet Jørgen Christensen.
Efter atter 2½ år fik Christian og Mette deres tredje barnebarn, idet
datteren Anne Marie om lørdagen d. 21. februar 1795 fødte en pige, der ved
dåben dagen efter fik navnet Maren Christensdatter ved dåben søndag d. 22.
februar 1795.
Flokken af børnebørn voksede og voksede. Hos Anne Marie og Christen fik
de deres fjerde barn i 1797 om fredagen d. 21. april, og det blev en pige, der
blev navngivet Anne Marie Christensdatter ved dåben 2 dage efter om søndagen d.
23. april 1797.
Godt to år senere ventede Anne Marie og Christen igen barn, og denne
gang blev det en dreng, og han blev født mandag d. 15. juli 1799. Han blev døbt
søndag d. 21. juli 1799 i Svenstrup kirke, og han fik navnet Christian
Christensen
Tiden gik nu frem til fredag d. 15. januar 1802 hvor Anne Marie og
Christen fik deres sjette barn. Det blev en pige, og hun blev døbt 2 dage
senere om søndagen d. 17. januar 1802 hvor hun fik navnet Eleonore
Christensdatter.
Det vides ikke præcist hvornår Christian og Mette gik på aftægt, og
overlod stedet til datteren og svigersønnen Anne Marie og Christen, for der
boede de ved folketællingen søndag d. 13. februar 1803. Det var i een af
Hjortsprings parceller, og det menes at være i parcel nr. 16, Nørrelund. De
boede altså sammen med Anne Marie og Christen og deres børn Mette Maria, Jørgen, Maren, Anna Maria, Christian
og Eleonore. Senere i 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret
til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne
blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til
fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og
muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under
fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog
fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem
jordejere og husmænd.
Der kom flere børnebørn og hos Anne Marie og Christen fik de tirsdag d. 17. juli
1804 en dreng, der blev døbt Mattis Christensen ved dåben søndag d. 22. juli
1804. Godt to år senere ventede Anne Marie og Christen igen familieforøgelse,
og denne gang fik de tvillinger. Det skete om søndagen d. 30. august 1807 og
det blev to piger som blev døbt i Svenstrup kirke søndag d. 6. september 1807,
hvor den ene fik navnet Anna Kirstine Christensdatter, og den anden fik navnet
Marie Christensdatter. Anne Marie og Christen havde nu ni børn, men der skulle
være endnu et barn, hvilket endnu ikke er fundet.
For tredje gang kunne Christian og Mette i 1808 opleve et kongeskift
idet Christian VII døde og Frederik VI blev derefter landets nye regent.
Tirsdag d. 30. januar 1810 døde Christian Hansen Leimann derhjemme på
aftægtet i en alder af 77 år, og han blev derefter begravet på Svenstrup
kirkegård søndag d. 4. februar 1810. Han efterlod sig derved sin hustru Mette
som enke.
Datteren Eleonore må være død på et ukendt tidspunkt her omkring.
Mette, der i 3 år nu havde levet som enke og aftægtskone i Nørrelund, døde søndag d. 2. maj 1813 i en alder af 77 år, og hun blev begravet på Svenstrup kirkegård søndag d. 9. maj. Hun efterlod sig derved sin datter og svigersøn Anne Marie og Christen Sørensen samt deres børn. Præsten har i kirkebogen noteret at hun havde været mor til 8 børn, men det har kun været muligt at finde de fem.