Jørgen Hansen Dam blev født i november måned 1750 som søn af boelsmand Hans Christensen og hustru Mette Jørgensdatter i Elstrup på boel nummer 5 i Elstrup ved Guderup i Egen sogn på Als, i det sted, der også er kaldet Elstrup Nederby 12, og han blev døbt søndag d. 15. november 1750.

Jørgen havde en storebror der hed Christen Hansen, som var blevet født i marts måned 1749, og døbt tirsdag d. 25. marts 1749. Da Jørgen var 2 år gammel, fik han en lillebror. Han blev døbt Hans Hansen ved dåben søndag d. 29. oktober 1752. To år senere da Jørgen var næsten 4 år gammel fik han en lillesøster, der fik navnet Marie Hansdatter ved dåben søndag d- 15. september 1754. Igen gik der to år, og Jørgen fik denne gang en lillebror mere, og han blev navngivet Frederik Hansen ved dåben søndag d. 12. september 1756.

Jørgen var efterhånden blevet 8½ år gammel da hans mor fødte tvillinger, og Jørgen fik dermed både en lillebror og en lillesøster. De to tvillinger blev døbt Mads Hansen og Margrethe Hansdatter ved dåben søndag d. 1. april 1759. Jørgen fik sin sidste lillebror i 1763 da han var omkring de 12½ år gammel. Han blev døbt Peder Hansen ved dåben langfredag d. 1. april 1763.

Hvordan Jørgens opvækst har været, er ikke til at sige, men torsdag d. 8. august 1771 rejste Jørgen til Nordborg sammen med Jørgen Fogeds søn fra Helved for at trække lod om at blive rekrut. Jørgen trak loddet, mens den anden slap fri. Jørgen fik derefter bud om at indfinde sig i Aabenraa mandag d. 23. december 1771 om morgenen, og lørdag d. 21 december rejste han derfor sammen med Claus Petersen fra Stolbro, Christen Struck fra Brandsbøl og en fra Havrebjerg, af sted til Aabenraa, for siden hen at rejse til Rendsburg for at aflægge deres ed for kommissarierne dernede.

Torsdag d. 8. oktober 1772 rejste Jørgen så af sted sammen med nogle flere fra det nordlige Als til Rendsburg for at påbegynde militærtjenesten som rekrut, og lørdag d. 19. december 1772 kom han så hjem til Elstrup igen efter at have lært at eksercere. Han havde da brugt flere penge end han havde fået i løn dernede, så han har skullet hjem på orlov til jul, og hjem efter flere penge.

Hvornår Jørgen er blevet færdig med sin militær tjeneste er ikke kendt, men i sommeren 1774 var han hjemme igen. Hans storebror Christen skrev i sin dagbog mandag d. 13. juni 1774: ” Den 13. juny skar Jørgen sit haar af igien”.

Jørgens lillebror Mads Hansen, der var den ene af hans tvilling søskende, døde fredag d. 14. november 1777 i en alder af kun 18½ år, og han blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 23. november 1777.

Der udbrød kvægsygdom i sognet, og efter at det havde spredt sig fra Egen til Dyndved og videre til Stolbro, Sjellerup og Guderup, kom det også til Elstrup i begyndelsen af året 1779. Køerne blev slået ihjel, og der blev etableret bevogtning udenfor byen, af beboere fra Helved, der vogtede ved hvert byled dag og nat, døgnet igennem. Jørgens far, Hans Christensen, der foruden at være boelsmand også var tolvmand i Elstrup, døde natten mellem mandag og tirsdag d. 4. og 5. januar 1779 i en alder af 62 år, og på trods af byen var afspærret på grund af kvægsygen, blev Hans Christensen dog begravet fredag d. 8. januar 1779 på Egen kirkegård med følge af alle i hele Elstrup. Jørgens storebror Christen skrev derefter i sin dagbog: ”Gud give hannem en ærefuld opstandelse paa den yderste dag til det evige liv, amen”.

Da man ikke kunne komme i kirke om søndagen samledes beboerne i Elstrup hos Mads Christensen, hvor de sang, læste og holdt bede timer. Efter at Elstrup havde været afspærret i 8 uger, og der ikke længere var kvægsygdom i byen, blev byen igen åben om onsdagen d. 3. marts 1779.

Jørgens lillebror Peter Hansen, der havde været i Flensborg i 2 år, døde onsdag d. 24. april 1782 i en alder af kun 19 år. Han blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 28. april 1782.

Tiden gik for Jørgen, og på et tidspunkt er han blevet forelsket i den omkring 6 år yngre Charlotte Cathrine Jacobsdatter fra Elstrup. Hun var datter af boelsmand Jacob Jørgensen og hustru Maren Jensdatter i Elstrup og hun var født i januar måned 1756 og derefter døbt søndag d. 25. januar 1756. Charlotte havde en storesøster der hed Anne Cathrine Jacobsdatter, og hun var blevet døbt søndag d. 17. november 1748. Efter hende var der en storebror der hed Jens Jacobsen, og som var blevet døbt 2. pinsedag mandag d. 26. maj 1749, men det kan ikke være rigtigt, idet der ikke er gået 9 måneder siden Charlottes storesøster. Derefter havde Charlotte en storebror ved navn Per Jacobsen, og som var blevet døbt søndag d. 12. marts 1752.

Foruden sine tre søskende, havde Charlotte også en del halvsøskende, idet hendes far tidligere havde været gift med den 15 år yngre Thøre Christensens datter fra Elstrup, men hun var død kun 31 år gammel i juni måned 1747. Først var det en søster ved navn Anne Jacobsdatter, der var født i juli 1736. Derefter en bror ved navn Jørgen Jacobsen der var født i september 1737. Der havde også været tre andre børn drenge, men de var alle tre døde kort tid efter fødslen.

Da Charlotte var 6 år gammel, døde hendes mor i en alder af kun 48 år, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård fredag d. 25. juni 1762, og hendes far stod nu tilbage som enkemand for anden gang.

Charlottes far var ikke længe om at finde sig en ny kone, og lørdag d. 8. januar 1763 blev han gift i Egen kirke med den omkring 5 år yngre Anne Christine Nielses fra Dyndved. Charlotte havde nu fået en stedmor.

Både Jørgen og Charlotte blev altså født mens Frederik V var konge i Danmark, men det var dog ikke ham der styrede landet. Det var derimod A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins, for Frederik havde hverken lyst eller evne til at styre landet. De oplevede således også begge to kongeskiftet i 1766, da Frederik V døde d. 14. januar 1766, og landets nye konge blev Frederik V’s søn Christian VII. Han blev imidlertid sindssyg, og udnævnte derfor Johann Friedrich Struensee til sin livlæge i januar 1769. Denne Struensee overtog efterhånden totalt magten fra Christian VII, og tog også dronning Caroline Mathilde som elskerinde, hvilket resulterede i et barn. Som følge af alt dette blev Struensee så arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 og kendt skyldig i majestætsforbrydelse, hvilket betød døden, og i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, blev Struensee så henrettet på Østre Fælled d. 28. april 1772 for øjnene af en meget stor skare af nysgerrige mennesker. Han blev halshugget og lagt på hjul og stejle og hans afhuggede hoved og højre hånd blev sat på en stage. Nyheden om det skete blev hurtigt kendt i Egen sogn.

Jørgen og Charlotte blev gift i Egen kirke lørdag d. 15. maj 1784, men der har ikke været meget bryllupsfest bagefter, idet Jørgens storebror Christen skrev i sin dagbog: ”Den 15. maj løverdag efter vor Jørgens kost begyndte vi at saae byg på toften 11 skp.”

Året efter deres bryllup ventede Jørgen og Charlotte så deres første barn, og i maj måned 1785 fødte Charlotte så en dreng, der ved dåben 2. pinsedag mandag d. 16. maj 1785 fik navnet Hans Jørgensen.

Jørgen er nu kaldet Jørgen Hansen Dam, eller blot Jørgen Dam, men hvorfra han har fået navnet Dam er ikke kendt. Han har muligvis boet ved siden af byens dam, og deraf navnet.

Som tiden gik, begyndte der at komme ændrede forhold, da kong Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter. De fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.

I 1788 oplevede Jørgen og Charlotte så sammen med alle andre at stavnsbåndet blev ophævet, og

under stor offentlig bevågenhed blev der vist stor glæde over de nye tider. Stavnsbåndet skulle nu afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig med alt dette overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen.

Efter at have levet som enke i 11 år, døde Jørgens mor Mette Jørgensdatter i en alder af 72 år i marts måned 1790, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 21. marts 1790. Året efter mistede Charlotte sin far Jacob Jørgensen, idet han døde i maj måned 90 år gammel, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård onsdag d. 11. maj 1791.

Der blev ved med at komme nye forordninger, og i 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Jørgen og Charlottes søn Hans er givet vis som så mange andre kommet tidlig ud at tjene, enten det så har været hjemme hos forældrene eller et andet sted i Elstrup, men længere væk kom han ikke, og han blev i en alder af 16½ år konfirmeret i Egen kirke i 1802.

I Sønderjylland var der folketælling om søndagen d. 13. februar 1803, og da boede Jørgen sammen med Charlotte og deres søn Hans som den 37. familie i Elstrup i et inderste hus med land. Samme år kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Sønnen Hans havde fået et godt øje til en ung pige, der ligeledes var fra Elstrup, og som var omkring 3 år ældre end ham selv, og som hed Eleonora Elisabeth Nicolaisen. Hun var datter af tilkommende boelsmand Nicolai Madsen og hustru Marie ___ i Elstrup, og lørdag d. 7. juni 1806 blev de så gift i Egen kirke. Hans var blevet indkaldt som landsoldat, men om det har været før eller efter deres bryllup vides ikke med sikkerhed. Derhjemme i Elstrup fødte Jørgen og Charlottes svigerdatter så sit første barn, kun 4 måneder efter deres bryllup, om onsdagen d. 8. oktober 1806, og det blev en pige, der ved dåben søndag d. 12. oktober 1806 fik navnet Charlotte Cathrine Hanses. Jørgen og Charlotte var nu blevet bedsteforældre.

Tiden gik, og Jørgen og Charlotte kunne så i året 1808 igen opleve et kongeskift idet Christian VII døde og Danmarks nye konge blev Frederik VI.

Jørgen og Charlottes søn Hans, der nu var soldat, kom hjem fra Falster til Elstrup tirsdag d. 17. december 1811, og efter dette ventede svigerdatteren Eleonora Elisabeth så sit næste barn. Det blev en dreng, og han blev født onsdag d. 21. oktober 1812, og døbt søndag d. 25. oktober 1812, hvor han fik navnet Jørgen Hansen.

Omkring 1814 blevet indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Man kunne dog nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen.

Året efter fik Jørgen og Charlotte så deres tredje barnebarn, og påskedag søndag d. 26. marts 1815 kom der en lille pige til verden, der ved dåben søndag d. 2. april 1815 fik navnet Maria Hansen. Kun godt et par måneder senere døde Jørgen om tirsdagen d. 13. juni 1815 i en alder af 64 år, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 18. juni 1815. Charlotte stod nu tilbage som enke sammen med sit eneste barn sønnen Hans og hans lille familie.

Livet gik videre. Hans overtog huset i Elstrup, og Charlotte gik på aftægt. I 1819 fik Charlotte så sit fjerde barnebarn, og det blev en pige som blev født mandag d. 30. august 1819. Hun fik navnet Anna Elisabeth Hansen ved dåben søndag d. 5. september 1819. Hans og Eleonora Elisabeth ventede i 1824 deres femte barn, men det gik ikke så godt, idet hun onsdag d. 4. august 1824 fødte et dødfødt drengebarn, der så derefter blev begravet på Egen kirkegård fire dage senere om søndagen d. 8. august 1824.

Charlottes første barnebarn med samme navn Charlotte Cathrine havde forelsket sig i den 1 år ældre ungkarl Hans Jørgensen Finmann fra Dyndved, og denne forelskelse resulterede i en graviditet, så var det nok bedst at de blev gift. Søndag d. 13. april 1834 blev de så gift i Egen kirke, og kun to måneder senere fødte hun en lille pige. Det var tirsdagen d. 17. juni, og hun blev døbt Margrethe Marie Hansen ved dåben søndag d. 20. juli. Charlotte havde nu fået sit første oldebarn, og kunne kalde sig oldemor.

Der var trængsel i det lille inderste hus, hvor Charlotte boede og ved folketællingen i 1835, boede hendes søn og svigerdatter Hans og Eleonora Elisabeth der sammen med deres Jørgen, som arbejdede som daglønner, og deres datter og svigersøn Charlotte og Hans Jørgen, samt deres lille datter Margrethe.

Kort tid derefter døde Charlotte søndag d. 26. april 1835 i en alder af 79 år, efter at havde levet som enke i knap 20 år. Hun blev derefter begravet søndag d. 3. maj 1835 på Egen kirkegård, efterladende sig sin søn Hans og sine børnebørn og sit oldebarn.