Niels Nielsen blev født omkring 1708, som søn af boelsmand Niels Petersen og hustru Maren på boel nummer 9 i Dyndved ved Guderup i Egen Sogn på Als. Han havde en storesøster ved navn Anne Kirstine Nielsdatter der var født i omkring 1705. Han havde også en storebror ved navn Jørgen Nielsen, hvis fødselsår ikke kendes, men som må være før 1708. Omkring 1710 fik han en lillesøster der fik navnet Maren Nielsdatter, og omkring 1718 fik han en lillebror der fik navnet Hans Nielsen. Der kan sagtens have været flere søskende, men de er i så fald ikke kendte. Der findes heller ikke nogen kirkebog fra Egen fra før 1734.

Niels blev altså født mens Frederik IV var konge i Danmark. I året 1713 blev der i forbindelse med den store nordiske krig udsendt en én rigsdalerseddel, som således blev Danmarks første pengeseddel

Og den skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt, men da danskerne kun havde ringe tillid til sedlerne, faldt de meget snart i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere. Niels har jo nok ikke engang set sådan en seddel, men hans far og mor har måske.

Hvordan livet har formet sig for Niels Nielsen vides der intet om, men da Niels var omkring de 26 år mistede han sin far Niels Pedersen, idet han døde i sommeren 1734 i en alder af 70 år og blev så begravet på Egen kirkegård søndag d. 11. juli 1734.

Niels havde mødt sit livs udkårne, og det var den 10 år yngre Anna Pedersdatter, der var datter af boelsmand Peter Christensen og hustru Anna Jacobsdatter på boel nr. 3 i Dyndved, og som var født omkring 1718. Hun havde en storebror ved navn Christen Pedersen der var født omkring 1717, og en lillesøster ved navn Kirsten Pedersdatter der var født omkring 1721, en lillesøster ved navn Maren Pedersdatter der var født omkring 1723 og endnu en lillesøster ved navn Mette Pedersdatter der var født omkring 1725. Foruden dem havde hun en lillebror ved navn Jacob Pedersen der var født omkring 1730, og endnu en lillebror ved navn Hans Pedersen der var født omkring 1731.

Anna blev også født mens Frederik IV var konge i Danmark, og oplevede således også kongeskiftet i 1730 da Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Han blev efterfulgt af Christian VI, der kort tid efter med et pennestrøg ophævede landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. De næste år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte gå fra gården. De såkaldte gårdforsiddere, som følge af at bonden havde misligholdt sin del af fæstekontrakten, blev mere og mere almindelig. Efter kun tre år indførte Christian VI så igen landmilitsen og godsejerne skulle nu stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet indført, der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Det blev så i 1735 udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år. Niels har således været omfattet af denne forordning.

Niels og Anna blev gift i Egen kirke søndag d. 3. april 1740, og derefter overtog de så boel nummer 9 og Niels’ mor gik på aftægt. Niels blev nu der kaldet Niels i Skrivergården, men han blev også kaldt Niels Nielsen Dam, så hvorfra navnet Dam er kommet vides heller ikke.

Niels og Anna fik deres første barn i 1740. Det blev en dreng der fik navnet Niels Nielsen da han blev døbt. Datoen for denne dåb ligger dog mærkværdigvis før deres bryllup, idet den er noteret som onsdag d. 17. februar 1740. Om præsten har skrevet forkert et eller andet sted skal være usagt, eller om barnet er født før ægteskabet, hvilket jo også er en mulighed, men det står der intet om.

Kun året efter fik Niels og Anna deres næste barn. Det blev en pige, der ved dåben søndag d. 29. oktober 1741 fik navnet Anne Nielsdatter. I august 1743 ventede de så deres tredje barn, og Anna fødte en dreng, der blev navngivet Peder Nielsen ved dåben søndag d. 11. august 1743.

Året efter havde Anna den sorg at miste sin mor Anna Jacobsdatter, idet hun i en alder af kun 52 år døde derhjemme i Dyndved og hun blev så begravet på Egen kirkegård torsdag d. 4. juni 1744. Hendes far stod nu tilbage som enkemand, og efter dette blev der så lørdag d. 27. februar 1745 holdt skifte i Egen Herredsting. Her fortalte Annas far så at han ville begive sig udi ægteskab med Maren Poulsdatter fra Pøl, og at hans formue og midler ikke strakte sig til at han kunne give sine børn nogen arvepart efter deres salige moder, eftersom han sad udi megen gæld, men han lovede, at han med Guds hjælp og med sit yderste ville bruge al sin flid på, at sørge for sine børn, som en kristelig fader bør gøre. Fem dage senere blev Annas far så gift i Egen kirke torsdag d. 4. marts 1745 med den 17 år yngre Maren Poulsdatter fra Pøl ved Nordborg.

I slutningen af året 1745, fødte Anna igen en dreng, der fik navnet Hans Nielsen ved dåben 1. nytårsdag lørdag d. 1. januar 1746, men det gik bare ikke så godt med den lille dreng, og han døde og blev så begravet på Egen kirkegård søndag d. 6. februar 1746. Et halvt års tid senere døde også kong Christian VI d. 6. august 1746, og han blev efterfulgt af Frederik V, men da han hverken havde lyst eller evne til at regere landet, blev hans kammerpage og opdrager mens han var kronprins, A. C. Moltke, i stedet for landets nye stærke mand.

I efteråret 1747, fødte Anna så sit femte barn, og det blev en pige der fik navnet Maren Nielsdatter ved dåben søndag d. 5. november 1747. Niels og Anna fik deres barn nummer 6 i 1749. Det blev også en pige, og hun blev navngivet Kirsten Nielsdatter ved dåben søndag d. 14. december 1749. Børneflokken voksede, og i 1752 fødte Anna igen en dreng, der ved dåben 2. påskedag mandag d. 16. april 1752 fik navnet Christen Nielsen.

1 1753 mistede Niels sin mor Maren, idet hun efter at have levet som enke i 19 år nu i en alder af 78 år, døde først på året og blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 21. januar 1753. Efter dette blev der så fredag d. 30. marts 1753 afholdt skifte efter Niels’ far Niels Pedersen, og ved dette skifte blev det så vedtaget at Niels skulle overtage gården, selv om han ikke var den ældste søn, idet hans ældre bror Jørgen åbenbart ikke har været i stand til at overtage og drive gården. I stedet for skulle Jørgen have fuld aftægt på gården og underholdes af Niels, og det samme skulle Niels’ bror Hans også have. De to nævnes i skiftet som ”de 2 brekfældige børn Jørgen og Hans Nielsen”. Dødsboets formue efter Niels Pedersen blev opgjort til 266 rigsdaler 2 skilling, og gælden udgjorde 252 rigsdaler 16 skilling. Det resterende beløb på 13 rigsdaler 32 skilling, måtte Niels beholde mod at han ydede fuld aftægt til de to nævnte brødre.

Tiden gik og i sommeren 1754 fik Niels og Anna deres ottende barn. Det blev en dreng, der ved dåben søndag d. 18. august 1754 fik navnet Jørgen Nielsen. I året 1757 fødte Anna så igen en dreng, og han blev navngivet Hans Nielsen ved dåben onsdag d. 30. marts 1757, og deres tiende og dermed sidste barn fik de så i 1759. Det blev en dreng som fik navnet Christian Nielsen ved dåben søndag d. 18. november 1759.

Danmarks konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev så efterfulgt af sin søn Christian VII. Annas fars kone Maren, døde også i 1766 efter 21 års ægteskab med hendes far, i en alder af 58 år, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård bededag fredag d. 25. april 1766. Hendes far stod nu igen tilbage som enkemand for anden gang. og efter dette blev der så fredag d. 14. august 1767 holdt skifte i Egen Herredsting, og her blev Annas fars samlede bo opgjort til skifte og deling. Annas søster Mette fik 14 rigsdaler til en hest ligesom Anna og hendes andre søstre havde fået, og det samme fik Annas brødre Jacob og Hans også. Maren fik 2 rigsdaler i såkaldt forlag for en ko, der var død, og Jacob og Hans fik også hver 7 rigsdaler til en ko, samt 5 rigsdaler og 16 skilling hver til kobber husgeråd. Jacob skulle desuden have 6 rigsdaler til en kiste og en dragkiste, og Maren fik 3 rigsdaler til kniplinger til sin seng. Anna og hendes søskende var enige med hensyn til den nuværende deling, dog med det forbehold at de efter deres fars død arvede den dobbelte portion af den fastsatte værdi i lige dele, altså 16 rigsdaler 33 skilling til hver.

Efter at have levet som enkemand i omkring 1½ år, havde Annas far igen fundet sig en ny livsledsager, og lørdag d. 27. november 1767 han så gift igen i Egen kirke med en Karen Christensdatter.

Danmarks konge Christian VII, der var blevet sindssyg, gjorde i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge, og efterhånden som tiden gik havde han tiltaget sig større og større magt og indflydelse, og var efterhånden blevet enehersker i Danmark. Han fik også et barn med dronning Caroline Mathilde, idet hun også var blevet hans elskerinde.

I 1771 overdrog Niels så gården til sin ældste søn Niels og han og Anna gik derefter på aftægt.

I København var det efterhånden blevet for meget med ham Struensee, og man var nødt til at bringe dette til ophør. Han blev derfor arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772, og efter at være blevet kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, for øjnene af en meget stor skare af nysgerrige mennesker. Struensee kom op på skafottet, hvor han først fik ødelagt sit adelige skjold, og derefter sin højre hånd afhugget og derefter sit hoved. Hans krop blev derefter parteret i fire dele og lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Nyheden om alt dette skrækkelige blev hurtigt kendt ud over hele landet.

Anna mistede sin far i januar måned 1773, idet han efter godt 5 års ægteskab med Karen Christensdatter døde i en alder af 81½ år, og han blev så derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 24. januar 1773. Derefter blev der så d. 29. maj 1773 afholdt offentlig skifte og deling efter hendes far på Egen Herredsting, og her fik Annas ældste bror Christen, efter allerhøjeste kongelig resolution overdraget ejendommen. Ud af boets samlede formue, der blev opgjort til i alt 386 rigsdaler 30 skilling, og hvoraf bygningerne blev takseret til 90 rigsdaler, blev Annas arvedel på 16 rigsdaler 33 mark 1 skilling, og hvor hendes søster Mette fik 50 rigsdaler 33 skilling, hendes søster Maren fik 27 rigsdaler 33 mark 1 skilling, hendes bror Jacob fik 49 rigsdaler 1 mark 1 skilling, hendes bror Hans fik 43 rigsdaler 1 mark 1 skilling og hendes bror Christen fik 16 rigsdaler 33 mark 1 skilling. Den samlede gæld ved skiftet beløb sig til i alt 416 rigsdaler 38 mark 6 skilling.

Niels og Annas søn Jørgen Nielsen overtog på et ikke kendt tidspunkt kroen ”Finnen” i Dyndved, og han blev herefter kaldt Jørgen Finmand, som hans familie også kom til at hedde. Sønnen Christen Nielsen blev i 1775 gift med Kirsten Jacobsdatter, der var datter af boelsmand Jacob Jepsen i Egen, datteren Anne Nielsdatter blev gift med boelsmand Hans Christensen Thordsen i Guderup, datteren Kirsten Nielsdatter blev gift med boelsmand Hans Mathisen i Dyndved og sønnen Peter Nielsen blev boelsmand i Dyndved.

I en alder af 66 år døde Niels Nielsen derhjemme først på året 1774, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 16. januar 1774. Anna stod nu tilbage som enke, og som sådan levede hun så sit liv videre i Dyndved i 6½ år, indtil hun i en alder af 62 år døde i sommeren 1780 og blev derefter begravet på Egen kirkegård torsdag d. 13. juli 1780.