Peder Nicolaisen blev født i juni 1738 som søn af urmager Nicolaj Pedersen og hustru Margrethe i Guderup, og døbt søndag d. 8. juni 1738. Peder havde en storebror ved navn Nikolaj, der var født i 1733, og som oprindelig skulle have heddet Nikolaj Nikolajsen, men som efterfølgende altid er blevet kaldet Nikolaj Pedersen, ligesom sin far. Foruden ham havde Peder en storesøster ved navn Ellen Nikolajsdatter, som var blevet døbt søndag d. 22. august 1734. Året før Peder var blevet født havde hans mor og far fået en dreng, der blev døbt Peder Nikolajsen ved dåben onsdag d. 13. marts 1737, men det gik ikke så godt med den lille dreng, og kort tid efter døde han og blev begravet på Egen kirkegård lørdag d. 4. maj 1737.

Da Peder var godt 3 år gammel, fik han en lillesøster, der ved dåben søndag d. 22. oktober 1741 fik navnet Adelheit Maria Nikolajsdatter. Det gik bare ikke så godt med den lille pige, og i en alder af kun 2½ år døde hun og blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 3. maj 1741.

Peder mistede sin mor da han var blevet 22 år gammel idet hun døde om tirsdagen d. 29. juli 1760 derhjemme i Guderup i en alder af 62 år, og hans far stod derefter pludselig tilbage som enkemand. Hun blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 3. august 1760.

Peder voksede op, og da han efterhånden var blevet 25 år, var han blevet kådner. Han var blevet forelsket i den omkring 4 år yngre Adelheit Marie Hansdatter, der var datter af boelsmand Hans Jepsen Thrane og hustru Kirsten på boel nummer 18 i Sjellerup. Hun var født i juli 1742 og døbt søndag d. 8. juli 1742. Hvor mange søskende hun reelt havde ligger ikke helt klart, men hun havde en storesøster ved navn Anna Hansdatter der var født i februar 1740 og døbt fastelavnssøndag d. 28. februar 1740. Da hun var blevet knap 3 år, fik hun i juni måned 1745 en lillesøster der blev døbt Kirsten Hansdatter ved dåben søndag d. 13. juni 1745.

Peder og Adelheit Marie blev altså begge to født på Christian VI’s tid og de voksede dermed op på den tid hvor stavnsbåndet var gældende, hvilket jo betød at ingen dreng eller mand mellem 14 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Begge to oplevede de således også kongeskiftet i 1746 hvor Christian VI døde d. 6. august 1746, og Frederik V blev konge, men da han hverken havde lyst eller evne til at styre landet, blev A. C. Moltke i stedet for landets nye stærke mand. Han havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins.

Peder og Adelheit Maries bryllup blev planlagt, og fredag d. 11. november 1763 ringede bryllupsklokkerne i Egen for dem da de blev gift i Egen kirke. Det nygifte par bosatte sig i Guderup, og livet gik bare fremad. Adelheit Marie blev gravid, og i august året efter fødte hun sit første barn, som blev en pige, og som blev døbt søndag d. 26. august 1764, hvor hun fik navnet Margrethe Pedersdatter.

Godt to år efter ventede Peder og Adelheit Marie igen barn, og først i oktober 1766 fik de en dreng, der ved dåben søndag d. 5. oktober 1766 fik navnet Hans Pedersen.

Peder og Adelheit Marie kunne så i 1766 igen opleve et kongeskift, da Frederik V døde d. 14. januar 1766, og han blev så efterfulgt af sin søn Christian VII. Han blev imidlertid sindssyg, og han gjorde derfor i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Denne Struensee tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse, og tog også dronning Caroline Mathilde som elskerinde, hvilket der så senere resulterede i et barn.

Tiden gik og Peder var nu begyndt at arbejde som urmager. De ventede igen småfolk, og i januar 1770 fødte Adelheit Marie så sit tredje barn. Også det blev en dreng, og han fik navnet Nicolaj Pedersen ved dåben søndag d. 28. januar 1770.

Året efter havde Adelheit Marie den sorg at miste sin far Hans Jepsen Thrane, idet han døde derhjemme i Sjellerup i en alder af 74 år. Han blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 23. juni 1771, og hendes mor stod nu tilbage son enke.

Alt det postyr der efterhånden var med Struensee resulterede i at han blev arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772, og derefter kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Det betød døden, og som det stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, blev han så i fuld overensstemmelse med dette ritual henrettet offentligt for øjnene af en stor skare nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772. Hans adelige skjold blev først ødelagt, og derpå blev hans højre hånd afhugget og derefter hovedet. Hans krop blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Nyheden om alt dette grusomme blev hurtigt kendt over det ganske land.

Knap to år efter deres sidste barn, fik Peder og Adelheit Marie deres fjerde barn. Det blev en pige, og hun fik navnet Kirsten Pedersdatter ved dåben søndag d. 20. december 1772. Det gik bare ikke så godt med den lille pige idet hun døde kort efter og blev så begravet på Egen kirkegård søndag d. 27. december 1772. To år efter at de havde mistet deres datter, fødte Adelheit Marie så sit femte barn, der også blev en pige, og hun fik også navnet Kirsten Pedersdatter ved dåben søndag d. 19. december 1773.

Peders bror, Nikolaj, der havde slået sig ned som urmager i Egen, døde i en alder af kun 40 år i 1773, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård på en fredag, men datoen kendes ikke.

Adelheit Maries mor, Kirsten, der nu havde levet som enke i 5 år, døde derhjemme i Sjellerup i juni 1776 i en alder af 74 år, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 16. juni 1776. Senere på året ventede Peder og Adelheit Marie så deres sjette barn, og som de sidste par gange blev dette også en pige, og hun fik navnet Mette Marie Pedersdatter ved dåben søndag d. 15. december 1776. To år senere havde Peder og Adelheit Marie den sorg at miste deres tredje barn, sønnen Nicolaj, da han døde i en alder af 8 år og han blev derefter begravet på kirkegården i Egen engang i 1778. Sidst på året mistede de også deres sidstfødte datter Mette Marie. Hun døde i en alder af kun 2 år og blev ligeledes begravet på Egen kirkegård søndag d. 6. december 1778. Året efter fødte Adelheit Marie så sit syvende barn, der også blev en pige. Hun fik også navnet Mette Marie Pedersdatter ved dåben onsdag d. 15. september 1779. Peder og Adelheit Marie havde nu i alt 4 børn, nemlig 3 piger og 1 dreng.

Efter knap 20 års ægteskab, blev Peder pludselig enkemand, da hans hustru Adelheit Marie døde i september 1783 i en alder af kun 41 år. Hun blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 21. september 1783, og Peder stod nu tilbage som enkemand.

Peders far, urmager Nicolaj Pedersen, der nu havde levet som enkemand i knap 25 år, døde derhjemme i Guderup i april måned 1785 i en alder af 82 år, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 10. april 1785.

Peder havde igen fundet sig en ny livsledsager i den omkring 2 år yngre Kirsten Jørgens fra Hundslev, og lørdag d. 7. maj 1785 blev de så gift i Notmark kirke.

Der kom nye tider i Danmark, da kong Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og de fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig med dette blev det så fremover forbudt at anvende træhest, hundehul og halsjern som afstraffelsesmiddel. Året efter i 1788 blev stavnsbåndet så ophævet under stor offentlig bevågenhed og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Udskrivningen af soldater overgik derefter til et nyoprettet statsligt sessionsvæsen.

Peders ældste datter Margrethe havde forelsket sig i den omkring 10 år ældre Jørgen Nielsen der var søn af boelsmand Niels Nielsen og hustru Anna Pedersdatter i Dyndved i Egen sogn, og som var født i 1754. Han var nu blevet kromand på kroen “Finnen” i Dyndved, og havde derefter fået tilnavnet Finmann. Margrethe og Jørgen blev gift i Egen kirke om lørdagen d. 6. August 1785, og de bosatte sig så på kroen i Dyndved, hvor de stiftede hjem og familie. Kort tid efter fødte Margrethe en søn, og han fik navnet Niels Jørgensen. Det kan desværre ikke læses hvornår han blev født, og der vides ikke andet end at han er døbt i 1785. Hvis ikke før, så kunne Peder i hvert fald nu kalde sig bedstefar.

Tre år senere, fik Peder i 1788 igen et barnebarn, da Margrethe og Jørgen fik deres andet barn. Det blev en dreng, der ved dåben i Egen kirke søndag d. 12. maj fik navnet Peder Nielsen, og her ved denne dåb bar Peder så sit barnebarn og var dermed også gudfar til den lille dreng. Der gik nu knap 2 år, og Margrethe og Jørgen ventede deres tredje barn. Det blev en dreng, og han blev døbt Hans Nielsen ved dåben søndag d. 24. januar 1790. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng, idet han døde kun 5 uger gammel, og blev begravet på Egen kirkegård skærtorsdag d. 1. april 1790.

Der blev ved med at komme reformer, og i 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men for fæstehusmænd kom denne begrænsning dog endnu ikke til at gælde.

Godt to år senere ventede datteren og svigersønnen Margrethe og Jørgen på kroen i Dyndved igen familieforøgelse, og denne gang blev det igen en dreng, og ved dåben i Egen kirke søndag d. 11. marts 1792 blev han døbt Jørgen Nielsen. I 1794 ventede de så igen på småfolk, og her fødte Margrethe sit femte barn, der blev deres første pige, og som blev døbt på Kristi himmelfartsdag torsdag d. 29. maj 1794 i Egen kirke hvor hun fik navnet Anna Mari Elisabeth Nielsen.

Peder blev ved med at få børnebørn, og i begyndelsen af året 1797 kunne man igen høre barnegråd på kroen i Dyndved. Margrethe havde født en dreng, og han blev døbt Christian Nielsen ved dåben søndag d. 22. januar 1797 i Egen kirke. To et halvt år senere fik de så deres syvende barn, og det blev en pige som blev døbt Kirstine Nielsen ved dåben i Egen kirke søndag d. 29. september 1799.

Tiden gik, og søndag d. 13. februar 1803 var der folketælling i Sønderjylland, og som den 24. familie i Guderup boede Peder der, som urmager og inderste med land sammen med sin kone Kirsten Jørgens. Det var så også i 1803 at der kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis. Der blev således oprettet en fattigkommission i alle sogne med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd, og der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne.

Datteren og svigersønnen Margrethe og Jørgen på kroen i Dyndved fik deres ottende barn tirsdag d. 3. maj 1803, og det blev en datter der blev døbt Ellen Nielsen ved dåben bededag fredag d. 6. maj 1803. Endelig i 1805 fik Margrethe og Jørgen så deres sidste barn, der blev en dreng og som blev døbt Hans Nielsen ved dåben tirsdag d. 12. november 1805.

Hvilke børnebørn Peder havde fra hans øvrige børn er ikke kendt.

Efter 19½ års ægteskab med Kirsten Jørgens, hvor de ingen børn fik, blev Peder så igen enkemand, idet Kirsten døde i en alder af 65 år om torsdagen d. 28. november 1805. Hun blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 1. december 1805, men allerede året efter fandt Peder sig igen en ny hustru, og det var denne gang en enke fra Guderup ved navn Birgitte. De blev gift i Egen kirke torsdag d. 16. oktober 1806.

Peder kunne så i 1808 opleve endnu et kongeskift, idet Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen.

Tiden gik for Peder uden at der vides hvordan det er gået, og efter endnu 22½ års ægteskab døde den gamle urmager Peder Nikolaisen i en alder af 90½ der hjemme i Guderup om søndagen d. 22. marts 1829, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård onsdag d. 25. marts 1829. Ved sin død efterlod han sig sin hustru Birgitte og sin datter Margrethe.