Hans Christensen blev født omkring 1717 som søn af boelsmand Christen Hansen og hustru Margaretha Jørgensdatter på boel nummer 5 i Elstrup, det sted der senere er benævnt Elstrup Nederby nr. 12. Han var deres eneste kendte barn men da der var gået 5 år siden de blev gift, kan der sagtens have været nogen.

Hans blev altså født da Frederik IV var konge i Danmark, men da han døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730 blev Danmarks nye konge Christian VI. Den nye konge ophævede kort tid efter den af bønderkarlene meget upopulære landmilits. De næste år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte gå fra gården. Gårdforsiddere, som følge af at bonden havde misligholdt sin del af fæstekontrakten, blev mere og mere almindelig. Efter kun tre år blev landmilitsen igen indført og godsejerne skulle stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

Hvordan opvæksten og tilværelsen i øvrigt har formet sig for Hans Christensen, er ikke til at sige, og tiden gik da også frem til december 1745, hvor hans far, Christen Hansen, døde i en alder af 63 år, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 5. december 1745. Hans mor Margaretha stod nu tilbage som enke. Derefter blev Hans boelsmand og overtog boel nummer 5 i Elstrup efter sin far.

I 1746 fik Danmark igen en ny konge, idet Christian VI døde d. 6. august 1746. Han blev efterfulgt af Frederik V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet. Den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins.

På et tidspunkt er Hans’s veje blevet krydset af den jævnaldrende Mette Jørgensdatter. Hun var datter af boelsmand Jørgen Madsen og hustru Marie i Sjellerup, og hun var født omkring 1718. Mette havde en storebror der hed Mads der var født i 1714, og da hun var omkring de 6 år i 1724, fik hun en lillebror der, der fik navnet Jørgen Jørgensen, og i 1731 fik hun en lillebror der kom til at hedde Hans Jørgensen. Hun havde desuden en bror ved navn Frederik, men der kendes intet til hans fødselsår.

Hans og Mette gjorde klar til bryllup, og fredag d. 13. oktober 1747 blev de så gift i Egen kirke.

Tiden gik nu for de nygifte frem til marts måned 1749, hvor de fik deres første barn. Det blev en dreng, der ved dåben tirsdag d. 25. marts 1749 fik navnet Christen Hansen. Året efter, i november 1750, fik de igen en dreng, og han blev døbt Jørgen Hansen ved dåben søndag d. 15. november 1750.

I 1751 anskaffede beboerne i Elstrup sig et ligklæde som Hans havde part i. Hvordan det har fungeret er ikke til at sige.

I efteråret 1752 fik Hans og Mette deres søn nummer tre, og han blev døbt Hans Hansen ved dåben søndag d. 29. oktober 1752. To år senere fik de deres første datter. Hun fik navnet Marie Hansdatter ved dåben søndag d. 15. september 1754. To år senere fik Hans og Mette igen en dreng der blev navngivet Frederik Hansen ved dåben søndag d. 12. september 1756.
I foråret 1759 fødte Mette tvillinger, og det blev både en dreng og en pige. De to tvillinger blev døbt Mads Hansen og Margrethe Hansdatter ved dåben søndag d. 1. april 1759.
Tiden gik nu frem til 1763 hvor Hans og Mette fik deres sidste barn. Det blev en dreng, og han blev døbt Peder Hansen ved dåben langfredag d. 1. april 1763.

Hans mistede sin mor, Margaretha, lige før jul 1763, idet hun døde i en alder af 75 år, efter at have levet som enke i 18 år, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård 2. juledag mandag d. 26. december 1763.

I året 1764 lagde Hans et stykke af sin såkaldte toft ind til sin æblehave. Det var et stykke der var 5 faune den ene vej og 3 i den anden vej, og for dette måtte han årligt give byen Elstrup ½ tønde øl til minde.

Danmarks konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin søn Christian VII.

I 1772 fik han ved udskiftningen af jord tillagt i alt 29 tønder 4/16 skæppe land til sit boelsted, og det var Erdbjerg, Okmosbjerg, Kadholm, Rustergrav, Smedeland, Lysmose, Lysmosbjerg, Skovs Søhlager og Hauekiel. Det meste af den jord lå samlet nedad mod Lysholm, men for at kunne ned til sine nye marker, måtte han have lavet en vej gennem en anden mands mark.

Mette mistede sin far, Jørgen Madsen i Sjellerup, i april måned 1769 idet han døde i en alder af næsten 83 år. Han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 30. april 1769.

Kong Christian VII, der var blevet sindssyg, gjorde i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge, og han fik efterhånden større og større magt og indflydelse . Han blev også dronning Caroline Mathildes elsker, og du af dette kom der da også et barn. Struensee, der efterhånden havde gjort sig til enehersker i Danmark, blev ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 arresteret, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse.

Hans og Mette’s ældste søn Christen skrev derefter i sin dagbog: Den 2. febr., som var 4. søndag Epiph., blef holden en kort taksigelse af præsten, hvilket skeede udi alle kierker, at Gud saa naadeligen havde reedet og hiulpet vores konge fra det slemme forræderie, som hans dronning vilde i disse tider begaaet imod ham, for at faa ham af med livet, men saasom Gud lod samme forræderie blive aabenbart for sin salvede, voris konge, om natten udi søvnen af graff Rantzau, saa blef dronningen tillige med geheimeraad Strutensee, hendes doctor eller tornet, og saaledes ganske udeladte fra kongens ansigt og raad. Denne lovsalme: O store Gud vi love dig! Blev siungen efter prædiken i alle kierker.

Struensee, der som sagt var blevet kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Struensee kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele. Den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette mærkede de givet vis intet til i det Elstrup, men nyheden er givet vis kommet hurtigt rundt i landet.

Tirsdag d. 13. oktober 1772 kunne Hans og Mette fejre sølvbryllup, men hvor meget festivitas der har været er ikke til at sige.

Hans og Mettes søn Mads Hansen, der var den ene af de to tvillinger, døde fredag d. 14. november 1777 i en alder af kun 18½ år, og han blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 23. november 1777.

På et tidspunkt er Hans Christensen også blevet tolvmand i Elstrup, men hvornår dette er sket, er ikke kendt.

Der udbrød kvægsygdom i sognet, og efter at det havde spredt sig fra Egen til Dyndved og videre til Stolbro, Sjellerup og Guderup, kom det også til Elstrup i begyndelsen af året 1779. Køerne blev slået ihjel, og der blev etableret bevogtning udenfor byen, af beboere fra Helved, der vogtede ved hvert byled dag og nat, døgnet igennem. I en alder af 62 år døde Hans Christensen derhjemme i Elstrup natten mellem mandag og tirsdag d. 4. og 5. januar 1779, og på trods af at byen var afspærret på grund af kvægsygdommen, blev Hans Christensen dog begravet fredag d. 8. januar 1779 på Egen kirkegård med følge af alle i hele Elstrup. Hans ældste søn Christen skrev derefter i sin dagbog: Natten imellem den 4. og 5. janv. 1779 døde voris kjære salige fader Hans Christesen boelsmand og tolfmand i Elstrup, og saasom byen var indespierret blef hand begraven fredagen den 8. med følgeskab af heele byen, da hand var just 62 aar, thi han var fød 1717 og døde paa hl. 3 kongers dag. Gud give hannem en ærefuld opstandelse paa den yderste dag til det evige liv, amen. Siden var byen indespierret indtil den 3. marts i 8 uger, saasom der var ingen mere sygning, blev dermed ophørt samme dag.

Da man på grund af kvægsygdommen ikke kunne komme i kirke om søndagen samledes beboerne i Elstrup hos Mads Christensen, hvor de sang, læste og holdt bedetimer. Efter at Elstrup havde været afspærret i 8 uger, og der ikke længere var kvægsygdom i byen, blev byen igen åben om onsdagen d. 3. marts 1779.

Livet gik videre for Mette, der nu var blevet enke.

Mettes søn Peter Hansen, der havde været i Flensborg i 2 år, døde onsdag d. 24. april 1782 i en alder af kun 19 år, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 28. april 1782.

I 1782 havde Mette så den sorg at miste sin mor, Marie. Hun havde nu levet som enke de sidste 13 år, og i en alder af 94 år døde hun først i juni måned 1782, og hun blev så derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 9. juni 1782.

Mettes søn Jørgen, er på et tidspunkt blevet forelsket i den omkring 6 år yngre Charlotte Cathrine Jacobsdatter fra Elstrup, og de blev gift i Egen kirke lørdag d. 15. maj 1784, men der har nok ikke været meget bryllupsfest bagefter, idet hendes ældste søn Christen skrev i sin dagbog: ”Den 15. maj løverdag efter vor Jørgens kost begyndte vi at saae byg på toften 11 skp.”

Året efter deres bryllup fik Jørgen og Charlotte i maj måned 1785 deres første barn, der blev en dreng, og som ved dåben 2. pinsedag mandag d. 16. maj 1785 fik navnet Hans Jørgensen. Hvis ikke før, så var Mette i hvert fald nu blevet bedstemor.

Efter at have levet som enke i 11 år, døde Mette derhjemme i Elstrup i en alder af 72 år i marts 1790, og hun blev så derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 21. marts 1790.