Jacob Jørgensen må være født omkring 1701, og han menes at være søn af Jørgen Mathiesen på boel nr. 12 i Elstrup ved Guderup i Egen sogn, men dette er ikke helt sikkert. Der vides ikke så meget om Jacob, der blev født i Frederik IV regeringstid, idet han regerede fra 1699 til 1730. Jacob må derfor have set eller måske haft fingrene i Danmarks første pengeseddel, der blev udstedt i 1713 i forbindelse med den store nordiske krig. Det var en én rigsdalerseddel og der blev udstedt i alt 120.000 sedler sammen med en forordning der påbød at sedlerne skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt. Danskerne havde dog kun ringe tillid til sedlerne, der meget snart faldt i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere.

Jacob oplevede så i 1730 at Danmark fik en ny konge da Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Hans efterfølger blev Christian VI, som kort tid efter ophævede landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. Jacob oplevede så også de dårlige tider herefter med en alvorlig afsætningskrise i landbruget, hvor mange bønder måtte gå fra gården. Efter kun tre år blev landmilitsen så igen indført og godsejerne skulle nu stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for dette fik godsejerne til gengæld indført stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Det blev så 2 år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

Da Jacob var omkring de 34 år, blev han søndag d. 16. oktober 1735 gift i Egen kirke med den 15 år yngre Thøre Christensens datter fra Elstrup. De bosatte sig i Elstrup, og her fik de året efter deres første barn. Det blev en pige, og hun blev døbt Anne Jacobsdatter ved dåben søndag d. 15. juli 1736. Deres næste barn blev en dreng, og han fik navnet Jørgen Jacobsen ved dåben søndag d. 29. september 1737. Tiden gik frem til 1740 hvor Jacob og Thøre fik endnu en dreng. Han blev døbt søndag d. 29. maj 1740 og han fik navnet Christen Jacobsen. Det gik ikke så godt med den lille dreng, og han døde året efter og blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 19. februar 1741.

Søndag d. 5. april 1744 havde Jacob og Thøre igen et barn til dåb i Egen kirke, og denne dreng fik navnet Christen Jacobsen, ligesom deres sidste afdøde søn.

Tiden gik nu frem til 1746, hvor Danmark igen fik ny konge, idet Christian VI døde d. 6. august 1746, og hans efterfølger blev så Frederik V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins. Senere på året 1746, fik Jacob og Thøre så i november endnu en dreng, og han blev døbt Peder Jacobsen ved dåben søndag d. 27 november 1746. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng, og kun kort tid efter døde han. Søndagen d. 4. december 1746 blev han så begravet på Egen kirkegård.

Året efter blev heller ikke noget godt år for Jacob idet han mistede sin hustru Thøre. Hun døde i en alder af kun 31 år, og blev begravet på kirkegården i Egen onsdag d. 21. juni 1747. Jacob stod nu tilbage som enkemand med sine børn Anne på 11 år, Jørgen på 10 og Christen på 3. Det gik ikke så godt med den lille Christen, idet han døde kun 3½ år gammel og blev begravet på Egen kirkegård fredag d. 29. september 1747. Det har uden tvivl været hårdt for Jacob.

Der gik da også kun 4 måneder inden Jacob blev gift igen. Han havde fundet sig en ny livsledsager i den omkring 13 år yngre Maren Jensdatter fra Sjellerup. Hun må være født omkring 1714, men hvem hun var datter af vides ikke, andet end at hendes far har haft navnet Jens og at han muligvis var fra Sjellerup. Lørdag d. 4. november 1747 blev Jacob og Maren så gift i Egen kirke, og på boel nummer 12 i Elstrup var der nu igen kommet en kvinde i huset.

Året efter ventede Jacob og Maren deres første barn, og det blev en pige, der ved dåben søndag d. 17. november 1748 fik navnet Anne Cathrine Jacobsdatter. Året efter fik de så en dreng, der ifølge kirkebogen blev døbt 2. pinsedag mandag d. 26. maj 1749 hvor han fik navnet Jens Jacobsen. Her er der bare noget galt, idet der ikke er gået 9 måneder siden deres sidste barn.

Herefter gik der så et par år inden Jacob og Maren igen fik dreng, og han blev døbt søndag d. 12. marts 1752 hvor han fik navnet Per Jacobsen. Tiden gik så frem til januar 1756 hvor Jacob og Maren om søndagen d. 25. januar fik deres nyfødte datter døbt, og hun fik navnet Charlotte Cathrine Jacobsdatter.

Jacobs ældste datter af første ægteskab Anne blev gift i 1760 med Jørgen Christensen Drejer, der var kådner i Elstrup på det sted hvor stien går ind til Sjellerup. Han blev kaldt ”Knåkendrejer” og var tillige bøssemager.

Tiden gik for den lille familie frem til 1762. Der var kvægsyge i området, og Jacob mistede en hel del lam ved dette, men hele hans familieliv fik også en brat afslutning i 1762, idet Jacob for anden gang blev enkemand da Maren døde i en alder af kun 48 år. Hun blev begravet på Egen kirkegård fredag d. 25. juni 1762. Jacob stod igen alene med sine børn, hvoraf den yngste kun var 6½ år. Jacob var igen hurtigt ude efter en ny hustru, og det fandt han i den omkring 5 år yngre Anne Christine Nielses fra Dyndved. De blev så gift i Egen kirke lørdag d. 8. januar 1763.

Året efter, altså i 1764, gik Jacob og hans nye kone Anne Christine på aftægt, og Jacobs ældste søn af første ægteskab, Jørgen Jacobsen overtog boel nummer 12 det såkaldte ”Storkereden” , der senere fik adressen Elstrup nr. 31.

Danmarks konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og blev så efterfulgt af sin søn Christian VII. Han blev dog efterfølgende sindssyg, og gjorde Johann Friedrich Struensee til sin livlæge i januar 1769. Han tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse, og han tog desuden dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde, hvilket der så senere kom et barn ud af. Situationen tilspidsede sig, og Struensee der efterhånden var blevet enehersker i Danmark, blev arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 og senere kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev derefter henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, og han kom op på skafottet hvor han fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå sin højre hånd afhugget. Efter dette blev han halshugget. Hans lig blev derefter parteret i fire dele, og lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden blev sat på en stage. Nyheden om dette blev meget hurtigt kendt i det ganske land.

Jacobs datter af første ægteskab, Anne Jacobs døde i 1783 ved en vådeskuds ulykke, kun 47 år gammel. Hun var meget fjollet og da hendes mand Jørgen Christensen en dag sigtede på hende med et gevær, måske blot for at kyse hende sagde han ” Æv, nu skyder jeg dig”, hvortil hun svarede ”es du tosset”, og i det samme øjeblik faldt hun død om.

Kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhest, hundehul og halsjern fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.

Efter 28 års ægteskab med Anne Christine Nielses døde Jacob i sit aftægt i en alder af 90 år, og efterlod sig sin hustru som enke. Jacob blev begravet på Egen kirkegård onsdag d. 11. maj 1791. Et langt liv var nu slut.