Jørgen Jensen blev født i Lunden i Havnbjerg sogn på Als i 1689, på boel nr. 4, det nuværende Bærensmøllevej nr. 4, som søn af boelsmand Jens Jørgensen og hustru Maren Hansdatter i Lunden. Han blev døbt søndag 26. maj 1689, men om det var derhjemme eller i Havnbjerg kirke vides ikke. Jørgen havde en række halvsøskende, der alle var født før ham selv, idet hans mor havde været gift tidligere med en Lauritz Pedersen, der døde i januar 1686. Først var det pige der var født i 1667 og som blev døbt Maren Lauritzdatter ved dåben fastelavnssøndag d. 17. februar 1667. Derefter havde der været en dreng, der hed Hans Lauritzen, men som døde som barn. Efter ham var der i 1670 en dreng som hed Peder Lauritzen, men som også døde som barn. Derefter var der en dreng, der hed Chresten Lauritzen og som var døbt søndag d. 11. februar 1672, og efter ham en pige der var døbt Ellen Lauritzdatter søndag d. 25. januar 1674. Derefter var der endnu en pige der ved dåben tirsdag d. 11. april 1676 fik navnet Anna Lauritzdatter, og efter hende en dreng der fik navnet Jørgen Lauritzen ved dåben søndag d. 10. marts 1678. Der var også en dreng der hed Peder Lauritzen som var døbt søndag d. 7. november 1680, og endnu en dreng der hed Hans Lauritzen og som var døbt 2. juledag lørdag d. 26. december 1685. Foruden alle disse halvsøskende havde Jørgen så også en storebror som hed Lauritz Jensen og som var blevet døbt søndag d. 22. maj 1687. Da Jørgen var omkring de 3 år fik han en lillesøster der blev døbt Karen Jensdatter ved dåben søndag d. 19. juni 1692.

Jørgen blev altså født på Christian V’s tid. Christian V døde i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden, og han blev derefter efterfulgt af sin søn Frederik IV. Året efter kunne Jørgen så opleve det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen. Det skete da man i Danmark udelod 11 dage i februar måned. Søndag d. 18. februar 1700 blev således efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. Dette skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender, idet man havde opdaget at der i den tidligere Julianske kalender var en fejl, der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag. Dette skift til det nye kalendersystem blev dog indført meget forskelligt i de forskellige lande, så det må på tværs af grænserne have givet en del forviklinger. Jørgen kunne så også i året 1713 opleve Danmark første pengeseddel, der blev udstedt i forbindelse med den store nordiske krig, og udsendt i 120.000 eksemplarer. Sammen med den blev der udsendt en forordningen, der påbød at sedlerne skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt, men ikke mange havde tillid til sedlerne, der meget snart faldt i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere.

Der vides ikke noget om Jørgens opvækst, men da han var blevet 31 år i 1720, døde hans far Jens Jørgensen og han blev begravet på Havnbjerg kirkegård.

Jørgen var brændt varm på én af byens unge piger den 7½ år yngre Thøre Pedersdatter, der var datter af boelsmand Peder Jakobsen og hustru Maren Rasmusdatter Møller fra boel nr. 1 i Lunden. Hun var født i efteråret 1696 og døbt søndag d. 11. oktober 1696. Thøre havde en storebror der hed Jacob Pedersen, og da hun var blevet omkring de 3 år fik hun i 1699 en lillebror der blev døbt Peder Pedersen. Thøre var blevet næsten 4½ år gammel da hun fik en lillebror, der blev døbt onsdag d. 2. februar 1701 og som fik navnet Rasmus Pedersen. I 1703 fik Thøre så en lillesøster der blev døbt Ellen Pedersdatter, men hun døde et stykke tid derefter, og så i 1704 fik hun igen en lillesøster der også fik navnet Ellen Pedersdatter ved dåben fredag d. 6. juni 1704.
Thøre voksede op i Frederik IV’s tid, idet han jo var blevet konge i 1699 efter Christian V, men hvordan hendes opvækst har været vides der intet om.
Thøres far Peder Jacobsen må være død omkring 1715, men det er ikke helt klart hvornår det har været. Thøres mor blev så derefter gift igen på 2. pinsedag mandag d. 1. juni 1716 i Havnbjerg kirke med den omkring 18 år yngre Hans Lauritzen, der var søn af boelsmand Lauritz Pedersen og hustru Maren Hansdatter på boel nummer 4 i Lunden.

Jørgen og Thøre havde som nævnt mødt hinanden, og de blev så gift i Havnbjerg kirke i 1724, og herefter overtog de så Jørgens fødehjem, boel nummer 4, og Jørgens mor gik på aftægt. Året efter fik de deres første barn, en datter der blev døbt søndag d. 9. december 1725, og som fik navnet Maren Jørgensdatter. To år senere fik de i 1727 igen en datter, der fik navnet Karen Jørgensdatter.

Jørgens mor Maren Hansdatter døde i 1729 i en alder af 82 år, efter at have levet som enke i 9 år, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård.

Danmark fik en ny konge i 1730 da Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Han blev efterfulgt af Christian VI. og senere på året fik Jørgen og Thøre deres tredje datter, og hun blev døbt Maria Jørgensdatter ved dåben søndag d. 17. december 1730.

Kong Christian VI ophævede landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene, og de næste år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte gå fra gården. Efter kun tre år blev landmilitsen igen indført og godsejerne skulle stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

Jørgen og Thøre ventede deres fjerde og sidste barn, og sidst på året 1734 fik de en dreng, der fik navnet Jens Jørgensen ved dåben på 1. nytårsdag lørdag d. 1. januar 1735.

Jørgen Jensen var blevet synsmand og som sådan var han med til på Egen Herredsting at udstede et skøde for Peder Thomsen i Egen da denne overtog sin far Thomas Thomsens bondegård, beliggende på den nuværende adresse Sebbelundvej nr. 25 i Egen. Foruden at være synsmand, var Jørgen Jensen også tolvmand, hvilket vil sige at han var med til at varetage landbrugernes faglige og erhvervsøkonomiske interesser.

Thøre mistede sin mor Maren Rasmusdatter idet hun døde derhjemme i Lunden i en alder af 74 år i året 1741, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård, efterladende sig sin mand Hans Lauritzen.

For Jørgen og Thøre gik årene videre, men i 1742 blev der sat en brat stopper for dette, da Thøre i en alder af kun omkring de 46 år døde og efterlod sig sin mand og sine børn. Hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård.

Danmark fik igen en ny konge, da Christian VI døde d. 6. august 1746. Han blev efterfulgt af Frederik V, der hverken havde lyst eller evne til at styre landet, og den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins.

Jørgen levede sit liv videre som enkemand, indtil han om fredagen d. 26. november 1751 igen giftede sig i Havnbjerg kirke. Denne gang med Sidzel Pedersdatter, der ligeledes var fra Lunden, og som var datter boelsmand Peder Hansen og hustru Mette Jørgensdatter på boel nr. 2 i Lunden.

Jørgens datter Maria Jørgensdatter havde truffet sin livsledsager, og det var den jævnaldrende Hans Christensen fra Stevning. De besluttede sig for at blive gift, og det blev de så onsdag d. 19. marts 1760 i Havnbjerg kirke.

Det nygifte par bosatte sig i Egen sogn, hvor Hans blev hjulmager, og det var her de fik deres første barn, en søn der fik navnet Jørgen Hansen ved dåben tirsdag d. 6. januar 1761. Hvis ikke før, så var Jørgen i hvert fald nu blevet bedstefar. Godt to år senere fik Maria og Hans en pige, og hun blev døbt søndag d. 1. maj 1763 hvor hun fik navnet Mette Marie Hansdatter. 2½ år senere fik de så igen en datter, og hun fik navnet Thøre Hansdatter ved dåben søndag d. 10. november 1765. Flokken af børnebørn voksede og efter igen en to årig periode fik Maria og Hans denne gang en søn, som de gav de navnet Christen Hansen ved dåben søndag d. 1. november 1767. Først i efteråret 1772 fik de så deres næste barn, efter at de var flyttet til deres nye hjem ”Stevninghjørne”, som de havde bygget efter at Hjortsprings jorder var blevet udparcelleret i 1772. Det blev en pige som blev døbt i Svenstrup kirke søndag d. 8. november 1772, hvor hun fik navnet Marie Hansdatter.

Atter engang blev Jørgen enkemand, idet hans anden kone Sidsel døde i 1764, og blev begravet på Havnbjerg kirkegård onsdag d. 5. december 1764.

Danmarks konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin søn Christian VII.

Jørgen gik på aftægt og overlod gården til sin søn Jens Jørgensen. Datteren Maren blev på et ikke kendt tidspunkt gift med kådner og skolelærer Jeb Thomsen i Havnbjerg, og datteren Karen blev gift med boelsnamd Chresten Mathiesen fra boel nummer 6 i Lunden.

Jørgen hørte også nyheden om Johann Friedrich Struensee, der i januar 1769 var blevet Christian VII’s livlæge, og at han tiltog sig større og større magt og indflydelse, og tog dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde, hvilket der så senere kom et barn ud af. Også Struensee fald har han givet vis hørt om, idet han jo blev arresteret d. 16. januar 1772, og senere henrettet på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, hvor han blev halshugget og lagt på hjul og stejle.

Jørgen Jensen levede videre indtil sin død først på året 1777. Han var da blevet 88 år, og han blev så begravet på Havnbjerg kirkegård torsdag d. 13. februar 1777.

Hans gravsten er senere blevet brugt som trappesten ved døren ud til haven på Bærensmøllevej nr. 4 i Lunden. Den er på et tidspunkt blevet fastgjort med fliseklæb af den daværende ejer Hans Bladt omkring 1980’erne, og ligger nu med bagsiden opad så det ikke længere er muligt at se stenens bogstaver.