Jørgen Jørgensen Lind blev født omkring 1724 som søn af Jørgen Madsen og hustru Marie i Sjellerup ved Guderup i Egen sogn. Han havde en storebror ved navn Mads Jørgensen, der var født i 1714, og en storesøster ved navn Mette Jørgensdatter, der var født i 1718. Da Jørgen var 7 år fik han en lillebror i 1731, der fik navnet Hans Jørgensen Voigt, og så havde han en bror ved navn Frederik, men der kendes intet til hans fødselsår. Hvorfra hans navn Lind stammer vides der ikke noget om.

Hvordan Jørgens opvækst og levned har været er ikke til at sige, men på et tidspunkt har han givet vis forelsket sig i den jævnaldrende Eleonore Elisabeth Pedersdatter der var fra Stolbro i Egen sogn, men om hun også er født der er ikke kendt. Hun må være født omkring 1724 men hvem der er hendes forældre er ikke kendt. Det eneste der kan siges med sikkerhed er at hendes far hed Peder.

Jørgen og Eleonore blev altså begge to født mens Frederik IV var konge i Danmark, og da han døde mellem d. 11. og 12. oktober i 1730 blev de så bevidste om at landets nye regent fremover hed Christian VI. Han ophævede den meget upopulære landmilits kort tid efter sin tiltrædelse, men genindførte den så igen kun tre år efter. Derefter skulle godsejerne fremover stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård, og som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik de så til gengæld stavnsbåndet, der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods, og det blev så to år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år. Jørgen har således været omfattet af dette bånd. I disse år var livet præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte derfor gå fra gården, og samtidig blev de såkaldte gårdforsiddere mere og mere almindelig som følge af at flere havde misligholdt sin del af fæstekontrakten. Lørdag d. 6. august 1746 døde Christian VI og han blev så efterfulgt af Frederik V, der hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for ham kom A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins, til at regere landet.

Jørgen og Eleonore blev gift i Egen kirke lørdag d. 26. august 1747, og derefter bosatte de sig i Stolbro, og et par måneder efter deres bryllup, fik de deres første barn. Det blev en pige, og hun blev født i oktober måned 1747, og døbt Marie Jørgensdatter ved dåben søndag d. 15. oktober 1747.

Jørgen og Eleonore flyttede fra Stolbro til nabobyen Dyndved, og her fik de deres næste barn i maj måned 1749. Det blev også en pige, og hun fik navnet Dorthe Sophie Jørgensdatter ved dåben 2. pinsedag mandag d. 26. maj 1749. Knap to år senere fik de en dreng, der blev navngivet Jørgen Jørgensen ved dåben onsdag d. 10. marts 1751. Tiden gik, og i 1754 fik de igen en dreng, der ved dåben søndag d. 18. august 1754 fik navnet Per Jørgensen. På Kyndelmissedag onsdag d. 2. februar 1757 havde de deres næste barn til dåben. Det var en pige, og hun blev døbt Marie Jørgensdatter.

I året 1759 fik Jørgen og Eleonore deres sjette barn. Det blev en dreng, og han blev navngivet Hans Jørgensen ved dåben søndag d. 18. marts 1759. Det er ikke helt klart om de er flyttet et andet sted hen i Dyndved, for nu bor de i et frit liggende hus under Linden i Dyndved, og det må være deraf at Jørgen sammen med sine børn efterfølgende har fået tilnavnet Lind. Først på året 1762, fødte Eleonore en pige, der ved dåben søndag d. 10. januar 1762 fik navnet Elisabeth Jørgensdatter, og derefter gik tiden frem til september 1764, hvor Jørgen og Eleonore fik deres ottende og sidste barn. Det blev en pige, og hun blev navngivet Mette Jørgensdatter ved dåben Mikkelsdag lørdag d. 29. september 1764.

Danmarks konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. Han blev efterhånden sindssyg, og i januar 1769 udnævnte han Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse, og han blev sågar også dronning Caroline Mathildes elsker. Ud af dette forhold fik de så også et barn. I april måned 1769 mistede Jørgen sin far Jørgen Madsen. Han døde i en alder af næsten 83 år, og han blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 30. april 1769.

Som tiden gik var det ved at blive for meget med ham Struensee, og han havde nu efterhånden gjort sig til enehersker i Danmark. Han blev arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 og derefter kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev så derefter henrettet på Østre Fælled d. 28. april 1772 for øjnene af en meget stor skare af nysgerrige mennesker, og alt dette foregik i fuld i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, hvor han fik sit adelige skjold sønderbrudt, derpå blev den højre hånd afhugget og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Nyheden om dette skrækkelige kom meget hurtigt til alles kendskab ud over det ganske land. Lidt senere på året kunne Jørgen og Eleonore om onsdagen d. 26. august 1772 fejre deres sølvbryllup.

Jørgen og Eleonores datter Marie, der nu kun var godt 18 år gammel, blev gift i Egen kirke lørdag d. 22. april 1775 med den 4 år ældre Nicolaj Madsen, der var søn  af boelsmand Mads Christensen og hustru Kirsten Nikolajsdatter i Elstrup. Kun 4½ måned efter deres bryllup, fik Jørgen og Eleonore et barnebarn, så hvis ikke før, så kunne de nu kalde sig bedsteforældre. Det var til en pige, som blev døbt Anne Christine Nikolajsdatter ved dåben søndag d. 3. september 1775.

I Elstrup hos Marie og Nikolaj fik de tilsyneladende ingen børn igen før i 1780. Da fik de en dreng, og han blev døbt Mads Nikolajsen ved dåben søndag d. 9. januar 1780. Godt 2½ år senere fik Marie og Nikolaj atter en pige, og hun blev døbt søndag d. 29. september 1782, og hun fik navnet Eleonore Elisabeth Nikolajsdatter.

Jørgen og Eleonore fik flere børnebørn, da Marie og Nikolaj i Elstrup i 1784 fik deres fjerde barn. Det blev en dreng, der blev døbt Jørgen Nikolajsen ved dåben søndag d. 18. april 1784, og året efter fik de så deres sidste barn, der blev en pige, og som fik navnet Marie Nikolajsdatter ved dåben søndag d. 20. november 1785.

I julen 1793 døde Jørgen og Eleonores svigersøn Nicolai Madsen derhjemme i Elstrup i en alder af kun 41 år, og deres datter Marie stod nu tilbage som enke. Nicolai blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 29. december 1793, men kun et halvt års tid senere blev Marie så om lørdagen d. 14. juni 1794 trolovet med ungkarl Frederik Christensen, der var søn af boelsmand Christen Moos på Bjerget i Elstrup, og de blev så gift i Egen kirke lørdag d. 12. juli 1794.

Jørgen og Eleonores barnebarn Anne Christine, der nu var blevet 23 år, blev lørdag d. 28. april 1798 trolovet med ungkarl Christen Pedersen fra Helved ved Fynshav og lørdag d. 19. maj 1798 blev de så gift i Egen kirke. Som tiden gik blev også deres barnebarn Mads, der nu var omkring de 29 år, gift i Egen kirke lørdag d. 28. oktober 1809 med den omkring 4 år yngre pige Anna Jenses fra Sjellerup. Året efter døde Jørgen og Eleonores barnebarn Jørgen Nikolajsen på Plymouth Hospital i England i september 1810 i en alder af 27 år. Han var matros og har formodentlig været i engelsk fangenskab.

Jørgens mor Marie døde i en alder af 94 år, først i juni måned 1782, efter at have levet som enke i 13 år, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 9. juni 1782.

Der begyndte at komme nye tider i landet, og d. 8. juni 1787 udstedte Christian VII de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, som fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev også træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt. Året efter blev stavnsbåndet ophævet under stor offentlig bevågenhed og den skulle så afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig med dette overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. Endelig i 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom dog endnu ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Efter knap 46 års ægteskab med Jørgen, døde Eleonore Elisabeth Pedersdatter i april måned 1793 i en alder af 69 år, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 7. april 1793, efterladende sig Jørgen som enkemand samt sine børn. Jørgen flyttede derefter fra Dyndved om til sin yngste datter Mette, der på et ikke kendt tidspunkt var blevet gift med den omkring 12 år ældre boelsmand Jørgen Pedersen, og som nu boede på ”Anholtgård” ved Helved i Notmark sogn, og her boede han så ved folketællingen søndag d. 13. februar 1803. Det var også i 1803 at der kom en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

I 1808 fik Danmark så igen en ny konge idet Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen.

I en alder af 88 år, døde Jørgen Jørgensen Lind på ”Anholtgård” tirsdag d. 14. april 1812, efter at have levet som enkemand i 19 år, og han blev derefter begravet på Notmark kirkegård søndag d. 19. april 1812.