Mads Christensen må være født omkring 1731, og han menes at være søn af boelsmand Nikolaj Christensen i Elstrup ved Guderup i Egen sogn på Midtals. Dette kan ikke fastsættes nøjagtigt, idet der ikke findes ingen kirkebog fra Egen sogn fra før 1734.

Han blev lørdag d. 18. november 1752 gift i Egen kirke med den omkring 2 år yngre Kirsten Nikolajsdatter, der var ældste kendte datter af boelsmand Nikolaj Christensen og hustru Elsebeth på boel nummer 9 i Elstrup. Kun få måneder efter deres bryllup fik de deres første barn, som blev en dreng, og som blev opkaldt efter sin morfar og døbt Nikolaj Madsen ved dåben søndag d. 28. januar 1753.
På et senere ukendt tidspunkt fik de også en datter, der fik navnet Kirsten Madsdatter, men hun døde som barn.

Mads og Kirsten levede på den tid da Christian VI var konge i Danmark. Han blev efterfulgt i 1746 af Frederik V, der hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så hans kammerpage og opdrager, mens han var kronprins, der hed A. C. Moltke, blev i stedet for landets nye stærke mand.

For Kirsten blev året 1762 ikke noget godt år, idet hun mistede begge sine forældre. Først døde hendes far Nikolaj Christensen i en alder af 63 år i marts måned 1762, og blev derefter begravet på Egen kirkegård torsdag d. 25. marts 1762. Otte måneder senere døde også hendes mor Elsebeth der også blev 63 år gammel, om fredagen d. 12. november, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård ved siden af sin afdøde mand om onsdagen d. 17. november 1762.

Mads og Kirsten overtog Kirstens fødehjem, det gamle fæsteboel fra 1590, boel nummer 9 i Elstrup, og i den store kvægsyge i årene fra 1762 til 1771 led Mads, som så mange andre, også store tab.  

Kong Frederik V døde d. 14. januar 1766, og han blev så efterfulgt af sin søn Christian VII. 

I 1767 blev Mads enkemand, idet hans hustru Kirsten døde i en alder af kun 34 år. Hun blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 15. marts 1767, og så senere på året blev Mads gift igen, og denne gang med en Sophie Jesdatter, der var datter af boelsmand Jes Torre i Stevning. 

Johann Friedrich Struensee blev i 1769 livlæge for kong Christian VII, og han fik efterhånden større og større magt og indflydelse. Han blev således også dronning Caroline Mathildes elsker, og det kom der da også et barn ud af. Struensee blev arresteret i januar 1772 og kendt skyldig i majestætsforbrydelse, og han blev derefter henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Struensee kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele. Den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage.
Ved den store jordudskiftning, der fandt sted i 1772, fik Mads tillagt 29 tønder 4 1/16 land sort mål jord til hans boel. De enkelte dele benævnes: Langskift, Tværskift, Roeskift, Vranager, Fladbjerg og Høj og Lav Svengholdt og Hovkilde.

Mads’ søn Nikolaj blev gift i Egen kirke lørdag d. 22. april 1775 med den 4 år yngre Marie Jørgensdatter Lind, der var datter af Jørgen Jørgensen Lind og hustru Eleonore Elisabeth Pedersdatter i Dyndved ved Guderup.

Derefter fik Mads så sit første barnebarn, da Nikolaj og Marie fik deres første barn. Det blev en pige der blev døbt Anne Christine Nikolajsdatter ved dåben søndag d. 3. september 1775. Deres næste barn blev en dreng der fik navnet Mads Nikolajsen ved dåben søndag d. 9. januar 1780.

Igen i 1782 fik Nikolaj og Marie en pige der blev døbt Eleonore Elisabeth Nikolajsdatter ved dåben søndag d. 29. september 1782.

Mads og hans hustru Sophie gik på aftægt mellem 1782 og 1784, og sønnen Nikolaj overtog det gamle fæsteboel. Der kom flere børnebørn, og i 1784 fik Nikolaj og Marie en dreng, der blev døbt Jørgen Nikolajsen ved dåben søndag d. 18. april 1784. Året efter fik de deres sidste barn, der blev en pige, som fik navnet Marie Nikolajsdatter ved dåben søndag d. 20. november 1785

I juni 1787 udsendte Christian VII de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt.

Mads Christensen døde i en alder af 61 år i 1792 på aftægtet og han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 7. oktober 1792.