Niels Petersen må være født omkring 1664, og han er muligvis søn af en Peter Karstensen, men dette kan ikke efterprøves, idet der ikke findes nogen kirkebog fra Egen sogn fra før 1734.

Niels blev gift før 1705 med den omkring 9 år yngre Maren. Hun må være født omkring 1675 i Stevning i Svenstrup sogn, men hvem der var hendes forældre vides ikke, og dette kan heller ikke findes, da der ingen kirkebog findes fra Svenstrup sogn fra før 1682.

I Svenstrup kirke var der på den 10. søndag efter trinitatis søndag d. 20. august 1702 et bryllup hvor en Nis Petersen, der på det tidspunkt var foged på Gammelgård, blev gift med en Maren, der var enke efter en Laust Christensen i Himmark i Svenstrup sogn, og som var død i 1699 og begravet på Svenstrup kirkegård d. 8. november 1699. Om det er dem, eller et andet identisk par er ikke til at sige, men sandsynligheden er dog tilstede.

Niels blev altså født i Frederik III’s regeringstid, og da han døde onsdag d. 9. februar 1670 blev hans søn Christian V derefter automatisk arvekonge og enevoldsherre, så Maren blev altså først født i hans regeringstid. De oplevede således begge to kongeskiftet i 1699, da Christian V døde efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden, og hvor landets nye konge derefter blev den dengang kun 27-årige Frederik IV. Både Niels og Maren kunne så i året 1700 opleve det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen. Det skete da man i Danmark udelod 11 dage i februar måned, således at søndag d. 18. februar 1700 blev efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. Dette skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender, idet man havde opdaget at der i den tidligere Julianske kalender var en fejl, der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag. Dette skift til det nye kalendersystem blev dog indført meget forskelligt i de forskellige lande, så det må på tværs af grænserne have givet en del forviklinger.

Niels var boelsmand på boel nummer 9, på den gård der har den nuværende adresse Dyndvedgade 28 i Dyndved, fra 1702 og på det tidspunkt udgjorde hans tiende til kirken 8 ¾ skæpper byg og 12 skæpper havre.

Omkring 1705 fik Niels og Maren deres første kendte barn, men hvis det er dem der er gift i 1702, kan der godt have været et barn inden da. Det blev en pige, og hun fik navnet Anne Kirstine Nielsdatter. Omkring 1708 fik de sønnen Niels Nielsen, og omkring 1710 fik de datteren Maren Nielsdatter. Igen omkring 1718 fik de en søn, der fik navnet Hans Nielsen, og så havde de en anden søn ved navn Jørgen Nielsen, men hvornår han er født er ikke helt klart. Det ser dog ud til at han er født før Niels Nielsen.

Om Niels og Maren har været i besiddelse af én af de 120.000 én rigsdalersedler, som udgjorde Danmarks første pengeseddel og som blev udstedt i 1713 i forbindelse med den store nordiske krig, skal være usagt, men hvis de havde var de kommet til at miste værdier, idet de meget snart faldt i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere, selv om de skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt. Årsagen var den at danskerne kun havde ringe tillid til disse sedler.

Niels og Maren oplevede et kongeskift i 1730, da Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Han blev efterfulgt af Christian VI, der kort tid efter med et pennestrøg ophævede landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. De næste år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte gå fra deres gårde. Efter kun tre år blev landmilitsen så igen indført og nu skulle godsejerne så stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet indført, og det gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Det blev så 2 år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

Hvordan livet har formet sig med glæder og sorger vides der intet om, og i en alder af 70 år, døde Niels Petersen så i juli 1734, og han blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 11. juli 1734, efterladende sig sin hustru Maren som enke, og sønnen Niels blev sikkert derefter sat til at passe bedriften derhjemme. Samme Niels blev i en alder af 32 år gift i Egen kirke søndag d. 3. april 1740 med den omkring 10 år yngre Anna Pedersdatter, der var datter af boelsmand Peter Christensen og hustru Anne Jacobsdatter på boel nr. 3 i Dyndved, og som var født omkring 1718. De fik så deres første barn i 1740, og det blev en dreng der fik navnet Niels Nielsen da han blev døbt. Datoen for denne dåb ligger dog mærkværdigvis før deres bryllup, idet den er noteret som onsdag d. 17. februar 1740. Om præsten har skrevet forkert et eller andet sted skal være usagt, eller om barnet er født før ægteskabet, hvilket jo også er en mulighed, men det står der intet om. Hvis ikke før så var Maren i hvert fald nu blevet bedstemor, og kun året efter fik Niels og Anna deres næste barn, der blev en pige som ved dåben søndag d. 29. oktober 1741 fik navnet Anne Nielsdatter.

Hos sønnen og svigerdatteren Niels og Anna ventede de deres tredje barn, og i august 1743 fødte Anna en dreng, der blev navngivet Peder Nielsen ved dåben søndag d. 11. august 1743.

I slutningen af året 1745 fik Maren igen et barnebarn idet svigerdatteren Anna fødte en dreng, der fik navnet Hans Nielsen ved dåben 1. nytårsdag lørdag d. 1. januar 1746, men det gik bare ikke så godt med den lille dreng, og han døde og blev så begravet på Egen kirkegård søndag d. 6. februar 1746.

Marens datter Anne Kirstine blev på et ikke kendt tidspunkt gift med boelsmand Jacob Jørgensen på boel nr. 68 i Elstrup, og datteren Maren blev gift med Thomas Jessen på Chr. Christensens boel i Egen. Heller ikke det tidspunkt kendes.

Danmark fik igen ny konge, da Christian VI døde d. 6. august 1746. Han blev efterfulgt af Frederik V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet. Den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins.

I året 1747  fødte svigerdatteren Anna så sit femte barn, og det blev en pige, som fik navnet Maren Nielsdatter ved dåben søndag d. 5. november 1747, og i 1749 fik de deres sjette barn som også blev en pige, og hun blev navngivet Kirsten Nielsdatter ved dåben søndag d. 14. december 1749. Igen i 1752 fik de en dreng, der ved dåben 2. påskedag mandag d. 16. april 1752 fik navnet Christen Nielsen.

Maren havde nu levet som enke i 18½ år, og så en januardag i 1753 døde hun så i en alder af 78 år, og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 21. januar 1753.

Fredag d. 30. marts 1753 blev der så afholdt skifte efter Niels Pedersen. Han blev her kaldt for Peder Nielsen, og nævnt som ejendomsbonde. Gården skulle nu overtages af sønnen Niels Nielsen, selv om han ikke var den ældste søn, men hans ældre bror Jørgen har åbenbart ikke været i stand til at overtage og drive gården, da han ifølge skiftet skulle have fuld aftægt på gården og underholdes af broderen Niels. Det samme skulle broderen Hans Nielsen. De nævnes i skiftet som ”de 2 brekfældige børn Jørgen og Hans Nielsen”. Dødsboets formue efter Niels Pedersen blev opgjort til 266 rigsdaler 2 skilling, og gælden udgjorde 252 rigsdaler 16 skilling. Det resterende beløb på 13 rigsdaler 32 skilling, skulle beholdes af den ældste søn Niels mod at han ydede fuld aftægt til de to nævnte brødre.