Edvard Edvardsen Schultz blev født i Viborg i 1667 som yngste barn ud af en søskendeflok på 11, og som søn af købmand Edvard Schultz og hustru Clara Elisabeth Christensdatter Schytte. Da han var omkring 2 - 3 år gammel døde hans far Edvard Schultz, og han blev derefter opdraget hos sin morbror Christian Schytte på herregården Glomstrup på Mors, idet hans mor rejste til København. Hvordan hans opvækst har været vides ikke, men medens hans mor Clara Elisabeth var gift med sin tredje mand pastor Lauritz Krag, der var præst i Lysabild på Sydals, blev han ansat som degn i Lysabild i 1697.

Edvard Edvardsen Schultz levede altså på den tid da Danmarks konge hed Christian V, og da han døde i 1699 blev han efterfulgt af Frederik IV. Edvard oplevede i året 1700 det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen, da man i Danmark udelod 11 dage i februar måned. Søndag d. 18. februar 1700 blev således efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700, hvilket skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender, i stedet for Julianske kalender der havde nogle fejl, der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag.

På et tidspunkt er Edvard blevet gift med Catharina, men hvem hun var, hvorfra hun kom eller hvornår hun var født vides ikke. Sammen skulle de have haft nogle børn, hvoraf kun 2 levede til de blev gift. Det var Magdalene Schultz, der var gift i Itzeho, og Margarethe Katharine Schultz, der var gift i Slesvig.

I 1700 døde hans stedfar pastor Lauritz Krag, og hans mor Clara Elisabeth blev derved enke for tredje gang.

Edvards hustru Catharina døde i barselssengen, uden at føde, i en alder af kun 46 år, og hun blev begravet tirsdag d. tirsdag d. 26. marts 1709 på Lysabild kirkegård.

Edvard Edvardsen Schultz var nu blevet enkemand, men om onsdag d. 22. januar 1710 blev trolovet med Anna Maria Hansdatter, der var datter af Hans Smed i Sarup, i dennes hus i Sarup i venners og vidners nærværelse efter loven. De blev derefter gift torsdag d. 6. marts 1710.

Edvard og Anna Maria fik deres første barn i 1711. Det var en søn der blev født i Lysabild degnegård, og som ved dåben torsdag d. 12. marts 1711 fik navnet Edvard Edvardsen ligesom sin far. Deres næste barn fik de i 1714. Det var en datter, og hun fik navnet Katharine Schultz ved dåben onsdag d. 10. januar 1714. Tilsyneladende havde også en anden datter ved navn Anna Marie Schultz, der var født omkring 1714, men hende kendes der ikke noget nøjagtigt fødselsår på.

Danmarks fik i 1713 sin første pengeseddel i forbindelse med den store nordiske krig. Det var en 1 rigsdaler seddel, og sammen med denne blev der udsendt en forordningen, der påbød at sedlerne skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt. Ikke mange havde tillid til sedlerne, og de faldt så meget i værdi at de uheldige modtagere led store tab.

I 1716 døde så hans mor Clara Elisabeth Christensdatter Schytte i efteråret 1716 i en alder af omkring de 77 år, og hun blev derefter begravet på Lysabild kirkegård tirsdag d. 6. oktober 1716.

I 1717 fik Edvard og Anna Maria igen et barn. Det blev en datter der ved dåben i Lysabild kirke onsdag d. 21. april 1717 fik navnet Dorothea Sophie Edvardsdatter. Hun blev holdt til dåben af Maria Adelheit, og fadderne var en Pedersens hustru i Sarup, R. T. Christian Degn af Tandslet, Hans Nielsen, Peder Hansen svend i Sarup, Maren Peders i Lysabild og Kirsten ___datter.

Omkring året 1722 fik Edvard og Anna Maria en søn, der fik navnet Hans Schultz. Hans nøjagtige fødselsår kendes ikke. Foruden de nævnte børn, havde de tilsyneladende endnu en søn søn døde kun 3 år gammel.

I 1729 overdrog Edvard Edvardsen Schultz bestyrelsen af Lysabild skole til sin søn Edvard, og fem år senere i året 1734 overdrog han ligeledes degnehvervet til Edvard efter 37 års virke.

Danmark fik en ny konge i 1730 da Frederik IV døde i oktober 1730, og han blev efterfulgt af Christian VI, der i 1733 genindførte den af ham tre i forvejen ophævede landmilitsen. Godsejerne skulle nu stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård, og som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik de så til gengæld stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet så udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

I 1740 om fredagen d. 15. juli blev datteren Dorothea Sophie gift i Egen kirke med den 8 år ældre boelsmand Peter Thomsen i Egen på Midtals

Edvard og Anna Maria fik et barnebarn i juli 1741, idet datteren og svigersønnen Dorothea og Peter fik deres første barn, der blev en pige. Hun blev døbt Anne Marie Pedersdatter ved dåben tirsdag d. 13. juli 1741. Hvis ikke før, så var Edvard og Anna Maria i hvert fald nu blevet bedsteforældre. To år senere fik de deres andet barn, som også blev pige, og hun blev døbt søndag d. 20. oktober 1743, og fik navnet Dorothea Sophie Pedersdatter, givetvis opkaldt efter sin mor. Ti dage senere om onsdagen d. 30. oktober 1743 blev Edvard og Annas søn Edvard gift med den ti år yngre Anna Hansdatter fra Sønderborg. De fik ingen børn i deres ægteskab.

Tiden gik nu frem til 1746, hvor datteren Dorothea Sophie fødte sit tredje barn, og det blev igen en pige. Hun blev døbt Mette Cathrine Pedersdatter ved dåben tirsdag d. 14. juni 1746, men det gik imidlertid ikke så godt for den lille pige, idet hun døde året efter og blev begravet på Egen kirkegård onsdag d. 20. september 1747.

Danmark fik igen ny konge i 1746, da Christian VI døde og derefter var det så Frederik V, der skulle regere landet, men da han hverken havde lyst eller evne til dette, blev hans tidligere kammerpage og opdrager mens han var kronprins, A. C. Moltke, Danmarks nye stærke mand.

Edvard og Anna Maria havde den sorg at deres søn Hans Schultz, der var student i Altona ved Hamborg, døde d. 26 marts 1748 kun 26 år gammel. Lidt senere på året fødte datteren Dorothea Sophie igen en pige, som fik samme navn som sin afdøde søster Mette Cathrine Pedersdatter ved dåben søndag d. 21. juni 1748.

Edvard Edvardsen Schultz døde 81 år gammel lørdag d. 28. september 1748, og han blev begravet på Lysabild kirkegård fredag d. 4. oktober 1748, og Anne Marie stod nu tilbage som enke.

Torsdag d. 22. januar 1750 blev Anne Maries datter Katharine Schultz, trolovet i Lysabild kirke med den 7 år ældre Jørgen Bladt, der var enkemand og smed i Havnbjerg på Nordals, og som var søn af købmand Jørgen Jørgensen Bladt og hustru Anna Steffensdatter i Katry ved Fynshav. Fredag d. 12. juni 1750 blev de så derefter gift.

Anne Maries havde den sorg at hendes datter Anna Marie Schultz, der var blevet gift med en Jens Møller i Sarup, døde kun 36 år gammel i 1750.

Hendes datter og svigersøn Dorothea Sophia og Peter ventede igen familieforøgelse, og denne gang fødte Dorothea Sophie en dreng. Han blev givet vis opkaldt efter sin farfar, og han fik navnet Thomas Pedersen ved dåben mandag d. 21. september 1750. Denne dreng fik ikke lov til at leve så længe, idet han døde kun året efter og blev begravet på Egen kirkegård om søndagen d. 20. juni 1751.

Peder og Dorothea Sophie fik deres sjette barn året efter, da Dorothea Sophie fødte en pige, som ved dåben søndag d. 19. marts 1752 blev navngivet Clara Elisabeth Pedersdatter, givetvis opkaldt efter sin oldemor, den noget sprælske præstefrue Clara Elisabeth Christensdatter Schytte. Deres syvende barn fik Peder og Dorothea Sophie i 1754. Det blev igen en pige som blev døbt Christine Margrethe Pedersdatter om søndagen d. 25. august.

Efter at have levet som enke i 7½ år døde Anne Marie Hansdatter i en alder af 73 år om fredagen d. 27. februar 1756 og hun blev begravet på Lysabild kirkegård aske onsdag d. 3. marts 1756.