Hans Klausen Møller og Mette Jørgensdatter Fogd.
Hvornår Hans
Klausen Møller er født vides ikke, ej heller hvem der var hans forældre.
Han var gift med Mette Jørgensdatter Fogd, og hun var datter af Jørgen
Christensen Voigt, der var ridefoged på Østerholm fra 1662 til 1673. Hvornår
Mette er født er ikke kendt. Hendes far Jørgen Christensen overtog fra
enkehertuginde Eleonora på Østerholm som arv og ejendom en meget forfalden gård
i Egen, der efter svensker krigen hvor svenskerne havde indtaget Als i december
1658, var blevet kraftigt ødelagt efter plyndringerne af dem og de
efterfølgende polske og tyske tropper, der var kommet hertil for at hjælpe mod
svenskerne. Det var på den tid da Svend Poulsen Gønge og hans Snaphaner gjorde
livet usikkert for de svenske tropper i Skåne og Sydsjælland.
Den
omtalte gård var en såkaldte junkergård, og den var beliggende på den nuværende
adresse: Sebbelundvej 25 i Egen. Den var blevet en ødegård, som så mange andre
gårde på Als.
Da
Jørgen Christensen døde i 1676 blev der afholdt skifte, og svigersønnen Jørgen
Ærøbo i Egen overtog derefter den gamle gård. Allerede nogle år senere, i 1685,
måtte han overlade gården til sin svoger, Hans Klausen Møller i Egenmølle. Allerede i 1673 er Hans Klausen nævnt som møller iblandt
kådnerne i Egen, men han boede stadigvæk ved møllen, og det var ved den tid at
fik han ¼ af det øde boel i byen lagt til møllen.
Hans Klausen og Mette Hanses havde en datter ved navn Anne
Kirstine Hansdatter, der var født i 1665. Endnu en datter ved navn Anne Marie
Hansdatter, der var født i 1673. En søn ved navn Klaus Hansen Møller, der var
født i 1676 og endnu en søn ved navn Hans Hansen Møller, der var født i 1688.
Da Hans Klausen og Mette Hanses fortsat boede ved Egenmølle tilbød
Hans i april 1899 den gamle gård i Egen til en mand ved navn Thomas Thomsen i
Himmark, mod at han ville gifte sig med den ene af hans døtre. Hvilken af dem
det skulle være skulle dog først bestemmes et års tid senere, når Hans havde
besluttet sig for dette. Thomas Thomsen måtte foruden at gifte sig med en af
pigerne tillige love, at det hus på gårdens grund ved Egenmølle, som Hans
Klausen havde bygget som aftægts hus for sin hustru Mette Hanses, efter hendes
død, skulle tilfalde sønnen Hans Hansen, der så skulle have ret til at bebo
dette indtil sin død. Efter hans død skulle huset så først hjemfalde til gården
i Egen.
Hans Klausen bestemte sig for at det skulle være datteren Anne
Marie Hansdatter, der skulle giftes med Thomas Thomsen, mens den anden datter
Anne Kirstine Hansdatter blev gift med Bonde Jacob Jørgensen Wrang i Stolbro.
Hvordan døtrene modtog den faderlige afgørelse melder historien intet om, men
sådan var datidens skikke og love.
Danmarks
konge Christian V døde i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under
en jagt i Dyrehaven året forinden, og han blev efterfulgt af den dengang kun 27
årige Frederik IV.
I året
1700 oplevede Hans og Mette det ejendommelige at en lang række dage forsvandt
du af kalenderen. Det skete da man i Danmark udelod 11 dage i februar måned.
Søndag d. 18. februar 1700 blev således efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700.
Dette skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender, idet man havde opdaget
at der i den tidligere Julianske kalender var en fejl, der gjorde at tiden i
løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag. Dette skift til det nye
kalendersystem blev dog indført meget forskelligt i de forskellige lande, så
det må på tværs af grænserne have givet en del forviklinger.
Kun kort tid derefter døde Hans Klausen i marts 1700, og han må
således derefter være blevet begravet på Egen kirkegård. Hans hustru Mette
Hanses levede derefter videre som enke.
Fredag d. 12. marts 1700 holdt herredsfoged Jens Lassen skifte og
deling, og det var så ved den lejlighed at svigersønnen Thomas Thomsen overtog
bondegården i Egen.
Sønnen Klaus Hansen Møller overtog Egenmølle, mens sønnen Hans
Hansen Møller fik huset ved Egenmølle, der siden hen blev kro.
Mettes
svigersøn Thomas Thomsen i Egen, døde i 1710 hvorefter hendes datter Anne Marie
i 1713 blev gift med en Hans Nielsen fra Ketting, og de drev så den gamle
bondegård videre.