Jørgen Jensen blev født i maj 1630 som søn af boelsmand Jens Jørgensen og hustru Kirsten Pedersdatter på boel nummer 3 i Brandsbøl, det sted der har den nuværende adresse Nederballe 8. Han blev døbt søndag d. 23. maj 1630.
Jørgen havde haft en bror der var født i 1629 og som også hed Jørgen Jensen, men som var død kort tid efter. Da Jørgen var 2 år gammel fik han i 1632 en lillebror der fik navnet Peder Jensen, og i fem års alderen fik han en lillesøster i 1635 som fik navnet Sidsel Jensdatter. To år senere fik han i 1637 atter en lillesøster som blev døbt Thyra Jensdatter. Jørgen var nu blevet omkring de 9 år, da han fik lillesøsteren Maren Jensdatter i 1639, og i 11 års alderen fik han igen en lillesøster, der blev født i 1641 og som fik navnet Anna Jensdatter. Jørgen fik sin sidste lillesøster i 1647, og hun fik navnet Ellen Jensdatter.

Der var krig og uro i Danmark, og hen imod slutningen af året 1643 ændrede situationen sig dramatisk, idet den svenske general Torstensson uden forudgående krigserklæring gik over grænsen sydfra og erobrede hertugdømmerne på bare et par uger. I januar måned havde han besat hele Jylland, så dette må have sat sit præg på Jørgens dagligdag. Det var jo også i 1644 at Kong Christian IV mistede synet på sit højre øje i et stort slag med de svenske tropper.

Mandag d. 28. februar 1648 døde Kong Christian IV og hans efterfølger blev Kong Frederik III, der blev kronet torsdag d. 23. november 1648 som Danmarks nye regent.

Da Jørgen var knap 20 år gammel druknede hans søster Thyra. Hun var fredag d. 25. januar 1650 gået sammen med deres fætter Thomas, ud på isen på Mjelsgårds sø, hvor de begge faldt gennem isen og druknede.

Kong Frederik III pønsede på en revanche mod Sverige, og i december 1656 fik han rigsrådets tilslutning til dette. Onsdag d. 22. april 1657 gav rigsrådet så kongen tilladelse til at erklære Sverige krig. De svenske tropper kom syd fra over grænsen, og erobrede der hele på sin vej frem. I august stod den svenske hær i Kolding, og i løbet af september og oktober, var hele Jylland erobret at svenskerne, og befolkningen led derved megen nød og trængsel. Jørgens far, Jens Jørgensen, bukkede under i denne svenske krig, og han døde i en alder af 70 år, og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 21. november 1658. Præsten Anders Beyerholm skrev derefter i kirkebogen: ”En gudfrygtig mand af gammel tro og sand oprigtigelse. Jeg frygter for, at det betyder for vort land og folk lidet godt og meget ondt, at de fleste af de bedste mænd og sognekvinder i dette år monne være hensovede. O! hvilket ondt og sørgeligt Aar har dette Aar 1658 ikke været, men Gud bevare os for et endnu værre Aar. O! Jesus min kæreste Herre Jesus! Amen!.” - Det må være et vidnesbyrd om, at Jørgens far har været en af sognets bedste mænd, som præsten har sat stor pris på.

Jørgen blev i en alder af 30 år trolovet med den 10 år yngre Karen Chrestensdatter på fastelavnssøndag d. 4. marts 1660, og de blev så derefter gift i Havnbjerg kirke på Store Bededag fredag d. 18. maj 1660.

Karen Chrestensdatter var født i april 1640 som yngste barn ud af en kendt søskendeflok på i alt 3, og som datter af møller Christian Johansen og hustru Maren Jørgensdatter på Havnbjerg mølle. Hun blev døbt søndag d. 19. april 1640. Karen havde en storebror ved navn Chresten Chrestensen der var født i 1627, og en storesøster der skulle være født i 1634, men hun har ikke været til at finde. Hun kan meget vel have haft andre søskende, men i så fald er de heller ikke kendte.

Da Karen var 18 år mistede hun sin mor, idet hun døde i 1658 i en alder af 63 år, og hun blev så derefter begravet på Havnbjerg kirkegård. Hendes far stod derefter tilbage som enkemand.

Efter at Jørgen og Karen var blevet gift overtog de så Jørgen fødehjem, boel nummer 3 i Brandsbøl, (Nederballe 8), og Jørgens mor gik på aftægt. Her ventede de så deres første barn, og det blev en dreng, der blev født i maj måned 1661, og han blev døbt Jens Jørgensen ved dåben søndag d. 19. maj 1661. Halvandet år senere fik de i november 1662 en dreng, der ved dåben søndag d. 9. november 1662 fik navnet Christen Jørgensen.

Karens far der nu havde levet som enkemand i omkring 5 år, døde i Havnbjerg i 1663, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård onsdag d. 19. august 1663.

To år efter deres sidste barn, fik de så en pige, og hun blev født i december 1664 og døbt lørdag d. 17. december, hvor hun fik navnet Kirsten Jørgensdatter. I 1666 fik de så en dreng der fik navnet Jørgen Jørgensen ved dåben søndag d. 25. marts 1666, men han døde derefter på et ikke kendt tidspunkt.

Året efter i oktober 1667 fik de igen en dreng, og han blev samtidig med en Hans Tagesens søn døbt om onsdagen d. 16. oktober i Havnbjerg kirke, og begge drenge fik navnet Pedri. Præsten skrev i kirkebogen: ” ! noget mærkeligt”. Hvad årsagen til dette usædvanlige navn var er ikke kendt.

Jørgen og Karen ventede igen på familieforøgelse, men lige kort tid før det skulle ske, døde deres barn nummer to, sønnen Christen Jørgensen, pludselig i juli måned 1669 kun 7 år gammel. Han blev begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 11. juli 1669. Kort tid derefter fødte Karen sit sjette barn, der blev en dreng. Han fik navnet Christen Møller Jørgensen ved dåben søndag d. 1. august 1669.

Onsdag d. 9. februar 1670 døde Danmarks konge Frederik III, og hans søn Christian V blev derefter automatisk arvekonge og enevoldsherre, og ved kroningshøjtideligheden onsdag d. 7. juni 1671 i Frederiksborg slotskirke satte den nye konge selv kronen på hovedet før han trådte ind i kirken. Jørgen og Karen ventede igen børn, og i juni 1671 fik de en dreng, der blev døbt Jørgen Jørgensen ved dåben 2. pinsedag mandag d. 12. juni 1671, og der var forvalteren Christian Vogt på Mjelsgård der holdt ham til dåben. Det var sådan at Jørgen Jensen hørte til Melsgaards Lehn, og han har derfor givet vis indbudt forvalteren til at holde sit barn over dåben.

Samme år havde Jørgen og Karen den sorg at deres lille dreng Pedri, der nu kun var 4 år gammel, døde, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård. Det lidt ejendommelige navn kom dermed ikke til at præge noget.

Livet gik videre, og i 1673 fik de en dreng der fik navnet Peder Jørgensen. To år senere fik de i 1675 en pige der fik navnet Maren Jørgensdatter, men hun døde som barn. I året 1678 fik de igen en dreng, som blev navngivet Rasmus Jørgensen ved dåben mandag d. 9. september 1678. Også han døde som barn.

Jørgen og Karen fik deres elvte og sidste barn i oktober 1681. Det blev en pige, og hun fik navnet Karen Jørgensdatter ved dåben torsdag d. 20. oktober 1681.

Jørgens mor Kirsten Pedersdatter, der nu havde levet som enke i 23 år, døde i en alder af 81 år i 1681, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 5. juni 1681.

Jørgen og Karens søn Jens, blev søndag d. 6. juni 1686 gift i Havnbjerg kirke med den 14 år ældre enke Maren Hansdatter, der boede på boel nummer 4 i Lunden ved Havnbjerg (Bærensmøllevej 4), og som tidligere havde været gift med afdøde Lauritz Pedersen. Et års tid efter deres bryllup, fil de deres første barn, der blev en dreng, og han blev opkaldt efter Marens tidligere mand, og fik navnet Lauritz Jensen ved dåben søndag d. 22. maj 1687. Jørgen og Karen kunne i hvert fald nu kalde sig bedsteforældre. To år senere fik de deres næste barnebarn, der også blev en dreng, og som blev døbt Jørgen Jensen ved dåben søndag d. 26. maj 1689.

I efteråret 1689 måtte Jørgen og Karen sande det triste faktum at deres søn Christen Møller Jørgensen døde i en alder af kun 20 år, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 24. november 1689.

I 1690 betalte Jørgen 2 skæppe rug, 2 tønder og 4 skæppe byg samt 4 tønder og 2 skæppe havre i årlig tiende til præsten i Havnbjerg.

Tiden gik, og i juni 1692 fik de deres næste barnebarn, der blev en pige, og som blev døbt Karen Jensdatter ved dåben søndag d. 19. juni 1692

Jørgen mistede sin kone Karen i 1693, idet hun døde i en alder af hun 53 år derhjemme i Brandsbøl, og hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 6. august 1693. Herefter gik Jørgen på aftægt og sønnen Jørgen Jørgensen overtog det gamle boel.

Kong Christian V døde i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden, og han blev efterfulgt af sin søn Frederik IV. Året efter, i 1700 oplevede man det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen. Det skete da man i Danmark ved indførelsen af den gregorianske kalender i stedet for den Julianske kalender, udelod 11 dage i februar måned, således at søndag d. 18. februar 1700 blev efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700.

Jørgens søn Jens døde i 1720 kun 59 år gammen, og svigerdatteren Maren stod tilbage som enke for anden gang.

I 1725 døde Jørgen Jensen så i en alder af 95 år, efter at have levet som enkemand i 32 år, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård. Hvornår på året det har været er der ikke noteret noget om i Havnbjerg kirkebog.