Kalle Chrestensen og Maren Hansdatter.
Kalle
Chrestensen må være
født omkring 1596, men hvor han er født eller hvem der er hans forældre vides
ikke. Han var smed for både Havnbjerg og Elsmark, og på det sted hvor han boede
har der været smedested så langt der kan gås tilbage i tiden, idet Hertug Hans
engang i sin tid indsatte et vist antal smedesvende på Als og gav dem de første
lavs privilegier. Om Kalle Chrestensen var i slægt med den foregående smed,
vides ikke, men det ser dog du til at han har overtaget stedet efter den
foregående smeds kones død. Han blev altså født på Christian IV’s tid, i det år
hvor den unge konge i august 1596 blev
kronet som Danmarks nye konge. Han var godt nok blevet konge efter sin far
Frederik II, da han døde i 1588, men da han kun var 11 år dengang havde man
indsat en formynderregering
indtil han var gammel nok til at kunne blive kronet som Danmarks
konge. Året efter blev Christian IV så gift med Anna Cathrine af Brandenburg.
Søndag
d. 15. juni 1623 blev Kalle Christensen gift med den omkring 5 år ældre Karen
Thomasdatter, der var en datter af boelsmand Thomas Jørgensen på boel nr. 5 i
Havnbjerg og som var født omkring 1591.
Ti måneder efter deres bryllup, fik Kalle og Karen deres første barn. Det blev
en pige, der ved dåben søndag d. 18. april 1624 fik navnet Margaretha
Kallesdatter. To år senere fik de deres næste barn, der også blev en pige. Hun
fik navnet Anna Kallesdatter ved dåben fredag d. 21. april 1626. Der gik igen
2½ år og i 1628 fik de deres tredje datter. Hun blev døbt mandag d. 6. oktober
1628, og hun blev navngivet Ellen Kallesdatter. Først sidst på året 1630 fik de
deres første dreng, og han fik navnet Christen Kallesen ved dåben torsdag d.
30. december 1630. Danmark var da blevet besat af den tyske general
Wallensteins tropper, der hærgede og plyndrede over alt, efter at Christian
IV’s tropper havde lidt et katastrofalt nederlag i kampen mod den tyske general
Tillys tropper.
I
1633 om torsdagen d. 14. februar havde Kalle og Karen igen en lille dreng der
blev døbt, og han fik navnet Hans Kallesen. Det gik bare ikke så godt med han,
og han døde som lille. Hvornår det har været er ikke kendt. Først på året 1635
fik de en pige som blev døbt Elsebeth Kallesdatter lørdag d. 21. februar, men
også hun døde som lille. Heller ikke det tidspunkt er kendt.
Tiden
gik frem til 1638, hvor Kalle blev enkemand, idet hans hustru Karen døde i en
alder af kun 47 år, og hun blev så begravet på Havnbjerg kirkegård mandag d. 5.
marts 1638. Knap et halvt år senere blev Kalle gift igen. Han blev gift søndag
d. 19. august 1638 med den omkring 10 år yngre Maren Hansdatter der var
født i 1606, og døbt søndag d. 30. november 1606. Hun menes at være datter af
degnen Hans Rasmussen og hustru Mette Henriksdatter i Havnbjerg.
¾
år efter at Kalle havde mistet sin kone, mistede han også sit barn nummer to,
datteren Anna Kallesdatter. Hun døde i en alder af kun 12 år, og blev begravet
på Havnbjerg kirkegård mandag d. 10. december 1638.
Ovenpå alt det triste kunne Kalle så året efter glæde sig over sit første barn
sammen med Maren Hansdatter. Det blev en dreng, der ved dåben søndag d. 18.
august 1639 fik navnet Rasmus Kallesen. To år senere fik Kalle og Maren deres
næste barn. Det blev en pige, der blev døbt Kathrine Kallesdatter ved dåben
torsdag d. 9. september 1641.
Danmarks
situation ændrede sig igen dramatisk hen imod slutningen af året 1643, da den
svenske general Torstensson uden forudgående krigserklæring gik over grænsen
sydfra og erobrede hertugdømmerne på bare et par uger, og i januar måned 1644
havde han besat hele Jylland. Samme år var det så at Kong Christian IV mistede
synet på sit højre øje i et stort slag med de Svenske tropper. For Kalle og
Maren gik det formegentlig som det skulle, og i foråret 1644 fik de en dreng,
der ved dåben fredag d. 3. maj 1644 fik navnet Hans Kallesen, og så gik der igen
et par år hvor Maren igen fødte en dreng. Han fik navnet Henrik Kallesen ved
dåben fredag d. 1. maj 1646.
Mandag
d. 28. februar 1648 døde Kong Christian IV og hans efterfølger blev Kong
Frederik III, der blev kronet torsdag d. 23. november 1648.
Herefter gik tiden frem til slutningen på året 1649, hvor Kalle og Maren fik
deres sidste barn, der blev en pige, og som kom til at hedde Elsebeth
Kallesdatter da hun blev døbt onsdag d. 5. december 1649.
Landets konge Frederik
III pønsede på en revanche mod Sverige, og i december 1656 fik han rigsrådets
tilslutning til dette, der så i april
1657 gav kongen tilladelse til at erklære Sverige krig. De svenske tropper kom
syd fra over grænsen, og erobrede der hele på sin vej frem, og i august stod
den svenske hær i Kolding, og i løbet af september og oktober, var hele Jylland
erobret at svenskerne. Det var urolige tider den gang, og det var jo så også på
den tid da Svend Poulsen Gønge og hans Snaphaner gjorde livet usikkert for de
svenske tropper i Skåne og Sydsjælland. I smedehjemmet i Havnbjerg skulle man
til bryllup, idet Kalles fjerde barn af første ægteskab Christen
Kallesen, 2. påskedag mandag d. 4. april 1659 blev gift med en Citsel
Jensdatter. Han blev derefter smed i Brandsbøl.
På landsplan skete der det, at kong Frederik III var kommet på kant med
Corfitz Ulfeldt og hans hustru, Christian IV’s datter Leonora Christina, der
resulterede i at de blev sat i fængsel på Hammershus på Bornholm i 1660.
Tiden gik, og i en alder af 73 år døde Kalle
Christensen ved juletide 1669. Han blev derefter begravet på Havnbjerg
kirkegård 2. juledag søndag d. 26. december 1669.