Led08-Rudolph og Cathrine

Rudolph Friederich Krucav og Cathrine Lauritzdatter.

5 x Tipoldeforældre til Jørgen Jessen.

(hans farmors farfars mormors mors forældre)

Rudolph Friederich Krucav blev født omkring 1659. Hvem hans forældre var er ikke klart, idet han efter sigende skulle være plejesøn af kræmmer Peter Hansen, der boede det sted der har den nuværende adresse Storegade 2 i Nordborg. Han er muligvis du af præsteslægten Crukow i Notmark, og dermed muligvis søn af pastor Frederik Jørgen Crocow, der var den fjerde præst efter reformationen ved Notmark kirke, og hans hustru Catharina Frederik Crucow født Harboe.

Rudolph blev altså født på den tid da Frederik III var konge i Danmark, under svensker krigen hvor bl.a. Svend Poulsen Gønge og hans Snaphaner i 1658 havde gjort livet usikkert for de svenske tropper i Skåne og Sydsjælland, og hvor kongen var kommet på kant med Corfitz Ulfeldt og hans hustru, Christian IV’s datter Leonora Christina, der jo bl.a. havde planlagt et giftmord på kongen, hvilket så senere i 1660 resulterede i at de blev sat i fængsel på Hammershus på Bornholm. Onsdag d. 9. februar 1670 døde Frederik III, og hans søn Christian V var derefter automatisk arvekonge og enevoldsherre.

Rudolph Friederich Krucav blev gift i Notmark kirke tirsdag d. 27. maj 1684 med den omkring 14 år ældre Cathrine Lauritzdatter fra Svenstrup, og præsten i Nordborg skrev derefter i Nordborg sogns kirkebog: Feria Trinitatig - Same Tirsdag vaar Jeg til Bryllop i Nutmark Hr. Frederich Crucovs ____ oc Cathrine Lauritzdatters ____ af Svenstrup. Gud velsigne dem !

Rudolph boede i Nordborg, og da han blev gift i Notmark, er det nærliggende at tro at han havde noget med præsteslægten der at gøre. Hvorfor skulle han ellers blive gift der.

På et tidspunkt i 1684 fik Rudolph og Cathrine en søn der fik navnet Jørgen, men denne dreng døde året efter i 1685, senere fik de en datter omkring 1689 der fik navnet Anne Maria Krucav. Hvor mange børn de ellers har haft er ikke kendt.

Tiden gik uden at der vides noget om deres livsforløb. Danmarks konge Christian V døde i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden, og han blev efterfulgt af hans søn Frederik IV.

I året 1700 oplevede Rudolph og Cathrine så det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen. Det skete da man i Danmark udelod 11 dage i februar måned. Søndag d. 18. februar 1700 blev således efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. Dette skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender, idet man havde opdaget at der i den tidligere Julianske kalender var en fejl, der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag. Dette skift til det nye kalendersystem blev dog indført meget forskelligt i de forskellige lande, så det må på tværs af grænserne have givet en del forviklinger.

I 1702 blev Rudolph anklaget for at have gjort Lorentz Amtsskrivers tjenestepige gravid, og for at bevise sin uskyld skrev han d. 124. juni 1702 følgende brev til hofretten i Nordborg:

Højtlovede, Højædle og Velærede, samtlige Deputerede i den Højfyrstelige Hofret.

Det vil uden tvivl være den højt respekterede Hofret bekendt, hvordan der for Rummetid siden er blevet udarbejdet et Dokument om, at jeg forrige Aar har besvangret et Fruentimmer, nemlig Herr Amtsskriver Lorent's forhenværende Tjenestepige, hvorefter De, hvilket jeg ogsaa har erfaret, har fundet den rigtige Gerningsmand og derigennem ogsaa hendes Skadesmand, een Gang for alle. Dog maa man herom erindre, at jeg den 31. f. M. har udtalt, at der for mig er berettet, hvordan der for Retten, som saa ofte før er sket, ikke blot er blevet bekendt, hvilket jeg ogsaa ganske tydeligt indser, eller er blevet blæst ind i Ørerne og at hun maaske stadigvæk tror paa disse, uanset at hun derigennem indvikler sig i endnu flere Løgne, ved Hjælp af sammenspiste Vidner, og derigennem i endnu mere Skam.

Jeg har saaledes Dags Dato ikke kundet undlade, paa given Befaling at udtale mig, og derigennem højstnødigt at berette for den Højfyrstelige Hofret, igennem dette mit Indlæg, med rakte Haandflader og udtalt stor Sandhed, at hvad der er blevet mig paaført af ikke ringe DISHONEUR, kan jeg paa ingen Maade tolerere eller lade sidde paa mig, og da jeg derfor haaber, ikke unødigt af blive foragtet af denne CANAILLE og løgnagtige Kvindestykke's mange utilgivelige Ord, som hun ikke har tilbageladt mig megen Ære, saa vil jeg heller ikke gøre mig mange Tanker derom, da hun med sin onde Mund ikke gøre sig anderledes, end hun er.

Jeg har derfor tilladt mig, ved efterfølgende, at fremkomme skriftligt med min store Uskyldighed. Hvilket paa kort men sandfærdig Vis, vil vise de virkelige Kendsgerninger, og stille disse i Øjesyn, og forhaabentlig vil være til tilstrækkeligt Bevis:

Idet omtalte Kvindemenneske d. 23. Marts i Aar paa hvilken Dag hun skal være blevet besvangret, ifølge hendes eget Udsagn, var inde i min Faders Hus, for at købe 1/2 Pund Kiirsebærmalt til Lorentz Amtsskriver, og at det skulde være sket under dette.
Har hun tidligere bekendt, at hun var blevet besvangret 14 Dage før den Tid.
Var jeg Dagen før, nemlig d. 22. Marts i Lorentz Amtsskrivers Hus, men har hverken talt med hende eller nogen anden.
Har jeg den 26. s. M., da jeg blev beskyldt for at have ligget i med hende, sendt 2 Mænd til hende, for at faa at vide, om saadanne usande Ord var kommet fra hende, eller ej, og saafremt noget saadant virkeligt skulde være sket, spørge hvordan i alverden hun var kommet paa noget saadant, og paa hvilken Maade hun havde tænkt sig at bevise noget saadant, hvis det fik Følger, hvorpaa hun svarede, at hun i saa Fald ikke vidste andet, end at komme til at tale med mig, og at jeg saa kun skulde hjælpe hende til Kirken, hvorefter hun vilde finde en anden at udlægge til Fader, saa jeg kunde blive frikendt.
Har hun selv ogsaa udtalt det samme, da jeg d. 29. Juni f. Aar var hos Jens Køster i Oksbøl, som havde sendt Bud efter mig, baade overfor mig og Jens Køster og hans Kone, og yderligere sagt, at hun saafremt jeg ikke vilde tilstaa, vilde henvende sig til min Fader, hvis dette blev nødvendigt, og dette efter 8 Dages Forløb. Hvis det ikke kunde gaa anderledes vilde hun at jeg skulde stille Caution for en Bøde hos den Højfyrstelige Hofret, hvorefter hun vilde love mig, at jeg i al Fremtid skulde være fri og befriet for yderligere Tiltale.
Ventede hun ogsaa mere end 8 dage fra den Tid, i hvilken jeg ikke hørte noget fra hende, og hvor jeg ikke havde noget med hende at skaffe, men efter at der var gaaet 3 Uger.
Kom hendes Fader til min Faders Hus, saavel som han ogsaa sendte en Mand ved Navn Christen Petersen fra Dyndved, og disse udtalte over for min Fader, at alt var sket som hun tidligere havde omtalt, og at de nu kun ventede paa Fødslen, for at kunde fastsætte den rigtige Dato.
Har hun ogsaa usandt udtalt overfor min Moder, at jeg er kravlet ind igennem Vinduet til hende, da hun sov alene i et Kammer.

Efter afhentningen af Maltet den 23. Marts f. Aar, har hun saavel efter sit eget, som efter sin Faders usandfærdige Udsagn, gaaet 14 Dage over Tiden, hvilket forhaabentligt kan Modbevises, da en saadan Intrige imod mig kan fremsættes som listig Afpresning, ene og alene, for at jeg skulde lade mig blødgøre til at betale mig fri for Faderskabet, da jeg igennem et frit Arbejde havde Raad hertil: - hvilket kunde give en vis Importance - og kunde have indviklet mig i den omtalte Sag og gjort mig skyldig i samme, for i Fald hun havde været sikker paa, at jeg var hendes Skadesmand, hvilket vel alligevel bliver paaduttet mig, havde hun ikke haft nødvendigt at fremlægge et saadand Begær og Betleri, men kunde vel have faaet Retfærdighed ved Retten.

Og da de saa begge! - da den begaaede Synds-Sag ikke er blevet ledet af den Hellige Aand, men ikke mindre har løjet skændigt og ubeviseligt imod mig, og tilmed har udstedt Trusler imod mig og skældt mig ud for at være en Løgner, der har tabt sine Englevinger, eller maaske har gjordt alt dette, for at den rigtige Sandhed ikke skal komme frem i Dagens Lys, og skændigt har Insunieret saadanne ubeviselige og usandfærdige Udtalelser, saa har dette dog udledt og ført til, at næsten alle og enhver har erfaret herom, eller snart vil faa at vide, hvordan hun her i Norburg er gaaet fra den ene til den andens Seng, ja ovenikøbet har Folk kundet udtale sig om, hvordan hun er blevet belønnet for dette, og hvordan hun har fremført sig som en Hore i Lorentz Amtsskrivers Hus, hvilket efter hvad det er blevet mig fortalt har været 3 til 4 Uger efter St. Johanny, hvor det ogsaa saalunde maa være sket, naar OBSERVAZION skal anstilles.

Amtsskriver Lorentz's Hustru vil ogsaa kunde huske, saafremt dette fordres, at hun for længe siden har sagt til min Fader, at hun selv samme Aften havde talt med sin Tjenestepige om Husholdningen, og at hun antog, at hun ved den Tid ikke havde det særligt godt. Dog lader jeg alt saadant have sin Plads, og ifølge den gamle Talemaade: - enhver skal bære sin egen Sæk til Møllen -

At dette imidlertid for min Part har været en overordentlig stor Løgnagtighed viser den klare forebragte MATERIE af hendes egen Bekendelse, eftersom der fra den Dag, hvor hun hentede Malten, indtil den Dag, hvor hun har født, er gaaet 43 Uger, og at en saadan Besvangring skulde være sket paa den rette Dag, kan jeg ikke alene med min egen Fader Ord, angaaende den afhentede Malt, men ogsaa afvise ved hjælp af flere end ti Mænd, boende i Egen, hvor den unge Pige var paa den Tid, som vil komme og bevise dette, og selv om min Fader kan være Partisk, saa vil jeg dog haabe, at hans Udtalelse og Sandfærdighed vil bidrage til saa megen Troværdighed, at en saadan Last og Løgn fra omtalte Hore, hvilket foromskrevne Pige ogsaa nøjagtigt vil vide, at hun paa den omtalte Dag ikke var hjemme, men i Egen for at arbejde, og ovenikøbet ogsaa gerne vilde ligge paa Lagenet, ogsaa kan de samme til nødvendigt Kundskab bringe, at hun ikke, som tidligere er blevet nævnt, af min Moder er blevet laast alene inde paa et Kammer, med laast Dør, hvorfor jeg skal være kravlet ind igennem et Vindue, men at hun i den samme Seng har sovet med Hovedet imod de andres Fødder, da de laa tre i Sengen, altsaa at hun ikke laa alene i denne, hvorfor hun let havde kundet, saafremt jeg eller andre vilde anstille noget utilbørligt med hende, allarmere de andre.

Da jeg den Aften kom halvtberuset hjem, er hun maaske kommet paa den Tanke, at hun da hun var besvangret, og en saadan Sag kræver et dygtigt Indfald: - At hun kunde fange en stor Fisk ved hjælp af mig, og at en saadan opdigtet Løgn, eller en Maaneds Tid fra eller til, ikke vilde blive saa nøje undersøgt eller OBSERVIRET. -

Og sætter jeg saa det Tilfælde, at hun allerede paa det Tidspunkt var besvangret, hvilket saa vidt Gud lever ikke er sket ved hjælp af mig, saa kan det være, at Fruentimmeret har været besat af et saadant Kompleks, at hun som Lorentz Amtsskrivers Tjenestepige, blot ved en Haandvending eller lignende: - til hvilken saadanne lastefulde Mennesker føler sig opdraget, at give en listig Anledning.
ved en Besvangring, som hun allerede i længere Tid har vidst Besked om, hvilket jeg paa ingen Maade er i Tvivl om, for hvis noget saadant virkeligt kunde lade sig gøre, kunde hun med bedste Sandhed sige, og vilde heller ikke tage hensyn til dette, naar hun lader sig MANQUIREN af Soldaterne.

Naar det ganske øjensynligt er til at se, at hvad hun i denne Sag har sagt, ikke indeholder eet eneste sandt Ord, som om hun, hvad hun har paaduttet mig, da hun blev afhørt, og med sine første Løgne kunde frembringe, med sin Usandfærdige Kæft, som hun har brugt flere Gange, og ladet forlyde, at jeg mange Gange har ligget med hende, maa det jo være saadan, at den første Løgn har trukket den næste med sig.

Jeg CQNTRADECIRE og modsætter mig samtidig denne hendes Usandfærdighed med HERR BRIGADIER PREENS Haand og Segl, de Dato d. 12. Sept. 1701. Juryen kan heraf se, hvilket saadant ikke kan have været at jeg har været i Lorentz Amtsskrivers Hus, og ingen kan overbevise mig om, at jeg efter at Malten er blevet afhentet, har været eller ligget der, og selv om der skulde fremkomme nogen dubiøse Tanker herom, saa er disse lige saa usande, som hendes første Udsagn, for saa skulde hun have gaaet i yderligere 10 Uger.

Jeg vil saa haabe, at der efter denne foretagne Overbevisning, paa ingen Maade vil ses alt for meget eller alvorligt paa hendes usandfærdige Opkæften.

Altsaa stiller jeg det nu til den Højtrespekterede Hofret til Afgørelse, om ikke hun har løjet om mig som en lastefuld og løgnagtig Hore, igennem disse mine foromskrevné Omstændigheder, hvortil kommer, at det fornyligt ganske klart er blevet bevist at det er Løgne, hun har frembragt. Samtidig skal eller vil ingen kunde sige om mig, at jeg er hendes Skadesmand, eller hendes Barns Fader, eller i det ringeste har bedrevet og begaaet noget utilbørligt med hende, ligesom, hvad ikke staar til Troende, at der efter en saa lang Tid med hendes egne usandfærdige Bekendelser, kan være sket hende noget overnaturligt, hvilket jeg nægter at tro paa kan være sket for laaste Døre og kvindagtig Fejlberegning.

Og da jeg nu med god samvittighed frit paastaar ikke at have haft nogen kødelig Sammenblanding med hende, hverken før hendes første bekendte Tid, eller overhovedet senere, saa haaber jeg ogsaa, at den Højfyrstelige Hofret, saavel som ogsaa Hans Kongelige Majestæts Lov og Ret, nemlig det 13. Kapitel, Artikkel 5, Side 937, vil forsvare og befri mig for denne, hendes løgnagtige Kæft, men for at hun skal bringe andre til Afsky, saa ogsaa, at hun fremtidigt skal overbevises til at tænke sig om, inden hun igen fremsætter Løgne paa denne Maade, og at hun skal blive anset og straffet som en Løgnerske i Følge Lovens 6. Artikkel.

Jeg forventer herefter en retfærdig Dom, og som før forbliver jeg

Deres Højtrespekterede
Højfyrstelige Hofrets

Helt adlydende Tjener
Rudolph Friederich Crucau

Norburg d. 14. Juni Anno 1702

Om Rudolph blev frikendt eller hvad sagen endte med, er ikke kendt.

Rudolph og Cathrine levede deres liv i Nordborg, men pludselig fik dette en ende da Cathrine først på året 1712 døde og efterlod sig Rudolph som enkemand. Cathrine blev derefter begravet på Nordborg kirkegård søndag d. 17. januar 1712. Rudolph er på dette tidspunkt blevet kaldt Rudolph Skrædder, så om det har været hans erhverv, er ikke usandsynligt.

Danmarks fik sin første pengeseddel i 1713 idet den blev udstedt i forbindelse med den store nordiske krig. Det var en én rigsdalerseddel og der blev udsendt i alt 120.000 sedler. Samtidig med kom der en forordningen, der påbød at sedlerne skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt, men ikke mange havde tillid til sedlerne, så de faldt meget snart i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere. Om Rudolph har haft fingrene i nogen af disse pengesedler er ikke til at sige.

Rudolph fandt sig hurtigt en ny kone, og søndag d. 3. december 1713 blev han gift i Nordborg kirke med den 24 år yngre Cathrine Jürgens fra Himmark. Dette ægteskab varede ikke længe, for kun året efter blev Rudolph igen enkemand, idet hans nye hustru døde kun ca. 31 år gammel, og hun blev så også begravet på Nordborg kirkegård søndag d. 21. oktober 1714. Om de nåede at få nogen børn sammen er ikke kendt.

Kun året efter havde Rudolph igen fundet sig en ny livsledsager, og han blev derefter gift i Nordborg kirke søndag d. 17. november 1715 med en Anne Cathrine Jürgens der var fra Nordborg.

Rudolphs datter Anne Maria blev søndag d. 4. oktober 1716 gift i Nordborg kirke med murer Jes Lorenzen, der boede det sted der har den nuværende adresse Bækgade 3 i Nordborg.

Rudolph fik et barnebarn i 1718, da datteren Anne Maria og svigersønnen Jes fik deres første barn, der blev en pige. Fødslen har givet vis taget så hårdt på Anne Marie, at hun døde deraf i en alder af kun 33 år. Hun blev begravet på Nordborg kirkegård søndag d. 7. august 1718, og samme dag blev den lille pige døbt derhjemme hvor hun fik navnet Anne Marie, sikkert opkaldt efter afdøde mor.

Rudolph og Anne Cathrine levede nu videre sammen i 9 år, men pludselig fik også det en brat ende, idet også hun døde og Rudolph nu for tredje gang blev enkemand. Hendes død og begravelse er dog ikke at finde i Nordborg kirkebog, men det må have været omkring 1724.

Igen fandt Rudolph sig hurtigt en ny pige som han ville have til hustru, og denne gang var det en Cathrine Elisabeth Pedersdatter fra Nordborg, der var den udkårne. Hun blev nu hans fjerde hustru, og de blev så gift i Nordborg kirke torsdag d. 29. november 1725. Alle Rudolphs 4 hustruer hed altså noget med Cathrine.

Dette ægteskab blev så Rudolphs sidste, og i en alder af 68 år og 7 måneder, døde han så i oktober 1727, og blev derefter begravet på Nordborg kirkegård fredag d. 10. oktober 1727. Ved sin død har præsten skrevet Rudolph Jürgensen Krucav, og dette giver også næring til at tro at han havde noget med præsteslægten i Notmark der at gøre, idet han ud fra navnet må være en søn af en Jørgen Krucow. Et gæt, der sikkert ikke får noget endeligt svar.

Ajourført oktober 2013