Christen Nielsen Schytte blev født i 1587 i Smorup præstegård i Brorstrup sogn i Års herred i Aalborg amt, som søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter. Han var barn nummer to ud af en kendt søskendeflok på i alt fem.

Året efter i 1588 døde den danske konge, Frederik II, og da hans søn Christian IV kun var 11 år gammel på dette tidspunkt, blev der indsat en formynderregering indtil han i august 1596 blev kronet som Danmarks nye konge.

Da Christen var 20 år gammel, døde hans far sognepræst Niels Christensen Schytte derhjemmme i Brorstrup. Det var i 1607, og derefter giftede hans mor, Clara Hansdatter sig med sin mands efterfølger Hans Pedersen Vogelius,

Samme år, altså i 1607, begyndte Christen at studere på Københavns universitet, og fra omkring 1611 fortsatte han så studierne i udlandet, hvor han rejste rundt i bl. a. Tyskland, Svejts, Frankrig og Italien. Den 29. april 1621 blev han indskrevet på universitetet i Padova, der havde været universitet siden 1222, og som lå i det nordøstlige Italien, ikke langt fra Venedig. Her fik han så sin doktorgrad og derefter var hen så i en periode læge hos biskoppen i Halle, der ligger lidt nordvest for Leipzig i øst Tyskland.

I året 1625 vendte Christen så tilbage til Danmark, hvor han blev "Medicus Practicus" i Aalborg, og dermed praktiserede læge.

Han havde truffet den rige enke, Jacobe Bentzen, der var af en rig hollandsk slægt. og som tidligere havde været gift med afdøde sognepræst ved Aalborg Budolfi kirke, Thøger Pedersen Løvenbalch. De blev trolovede i Viborg, og der blev lyst for dem i Budolfi kirke påskedag søndag d. 25. marts 1627. Søndag d. 15. april blev de så viet af biskoppen i Aalborg. De bosatte sig i den gård i Skolegade hvor Thøger Pedersen tidligere havde boet, og som nu var gået i arv til præsten i Viborg, Peder Pedersen, der var bror til Thøger. Her boede de dog kun i et halvt års tid; for i oktober 1627 kom de kejserlige tropper under ledelse af general Wallenstein til Aalborg. De erobrede hele Jylland efter at Kong Christian IV havde lidt et voldsomt nederlag i krigen med den tyske kejser i slaget ved Lutter am Barenberg i udkanten af Harzen året før, og medens Doktor Christen på den tid var bortrejst fordi Lensmanden havde sendt han af sted til kongens søn i Thisted, flygtede fru Jacobe til Vensyssel. Medens de begge to nu var borte, tog fjenderne sig af deres hjem og ødelagde det hele, ligesom de hærgede og plyndrede overalt i Jylland.

Christen ejede imidlertid en anden gård, som han havde fået ved sit giftermål med Jacobe. Den lå på torvet, og den flyttede de ind i.

Christen og Jacobe fik aldrig nogen børn, og kun 2½ år senere blev Christen enkemand, idet Jacobe døde søndag d. 30. august 1629 og blev begravet på Budolfi kirkegård onsdag d. 2. september. Christen arvede derved en betydelig formue.

Christens mor døde i Brorstrup omkring 1630.

Christen havde på et tidspunkt truffet på den ca. 22 år yngre pige Margrethe Didriksdatter Grubbe, der var datter af borgmesteren i Aalborg Didrik Grubbe og dennes hustru Anne Andersdatter Juul, og knap to år senere om søndagen d. 19. juni 1631, blev Christen trolovet med Margrethe, der var omkring 22 år på dette tidspunkt. Hun havde tidligere været gift i Norge, men var nu enke. Hun var født omkring 1609. Der blev lyst for dem i Budolfi kirke om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de så gift.

Godt et års tid efter deres bryllup, fik Christen og Margrethe deres første barn. Det blev en søn, og han blev døbt fredag d. 7. september 1632 i Budolfi kirke. Han fik navnet Mads Christensen Schytte, og hans faddere var Velb. Olle Skeel, M___ Grubbe ___ , borgmester. Dierijck Grubbe og Jens Laurissen. Han blev senere sognepræst i Karby, Hvidbjerg og Redsted og derefter udnævnt til provst i Søndre Mors Herred. Han døde i 1708.

Christen og Margrethe fik deres andet barn i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved dåben i Budolfi kirke søndag d. 9. februar 1634. Bispen M___ Christen ___ , Just Rasmussens hustru, borgmester Jens Sørensen og Peder Rørings hustru stod fadder til hende. Hun blev senere gift med rådmand og købmand Bagge Lauridsen Suur i Aalborg og gift anden gang med Jørgen Jacobsen Moldrup, der var præst i Vadum.

Doktor Christen Schytte var en meget agtet og anset læge, og i året 1635 blev han indskreven i det såkaldte Guds Legems-Laugs Gilde.

Christen og Margrethes tredje barn blev igen en søn. Det var året efter i 1635. Han blev døbt Niels Christensen Schytte ved dåben i Budolfi kirke onsdag d. 14. oktober 1635, og han havde ___ Niels Vadom, Jacob Johanssøns, Peter Rørings og borgmester Dierich Grubbes datter Mette som faddere. Han døde tidlig.

Igen gik der halvandet år til de fik deres fjerde barn. Det blev en datter som blev døbt i Budolfi kirke søndag d. 23. april 1637. Hun fik navnet Anne Christensdatter Schytte, og hun havde Christen __anginckell, Marie Grubbe, Jacob Johansen og Hubert S__lachis hustru som fadder. Hun døde som barn.

I 1639 var der igen barnedåb, idet Margrethe havde født sit femte barn. En datter der ved dåben i Budolfi kirke mandag d. 20. maj fik navnet Clara Elisabeth Christensdatter Schytte. Hun havde Gubde Lauge, Sidsel Jørgensdatter, D. Niels Bentzøn og Mette Grubbe som fadder.

Kong Christian IV beskikkede i 1639 Christen Nielsen Schytte til at være "Dr. Provincialis Canonicus" i Viborg efter at den daværende læge Lucas Paludan døde i 1638, og Christen og Margrethe flyttede derfor fra Aalborg til Viborg

Det vides ikke hvorvidt det den gang var let eller svært at skaffe sig en god og rummelig bolig i Jyllands gamle hovedstad; men det er naturligt at tænke sig, at Doktor Christen, til hvis Kannikedømme der ikke hørte noget residens, har søgt rundt omkring i byen efter et hus der var passende til ham og hans familie. Derved har han så fundet en ældre, måske forfalden bygning, beliggende i Sct. Mogensgade 31, der hvor Karnapgården ligger. Han har så givet sig til at rive ned og bygge op igen, og materialet er hentet fra nærliggende gamle kirker, som borgerne allerede fra 1529 ved reformationen, havde fået lov til at nedbryde.

Han fik nu opført de stilfulde og prægtige bygninger, som endnu står og vidner om den svundne tid, og som undgik at blive ødelagt ved de sidste store ildebrande i Viborg. Først blev sidehuset imod nord bygget, og i jernankre læses årstallet 1643. Her har han så boet ud til gaden. Siden hen er hovedfløjen mod øst blevet bygget, hvilket årstallet 1649 på muren selv vidner om.

Christen og Margrethe fik deres sjette barn i 1641. Det blev en søn, der fik navnet Christian Christensen Schytte, og han fik senere hen herregården Glomstrup på Mors.

I 1642 blev doktor Christen Schytte værge for domkirken i Viborg.

Der gik igen to år siden deres sidste barn, og Margrethe fødte nu i 1643 sit syvende barn, en datter der fik navnet Anna Christensdatter Schytte. Hun døde ugift i 1685.

Margrethes far, Didrik Grubbe, døde i 1643, og han blev begravet ved vor Frue kirke i Aalborg fredag d. 4. august 1643.

Året efter d. 1. juni 1644 kom det til et slag mellem den danske og den svenske flåde på Kolberher Heide i farvandet mellem Kielerfjord og Femern, og det var her at Kong Christian IV mistede synet på sit højre øje.

To år efter deres sidste barn, fik Christen og Margrethe i 1645 deres ottende barn, en søn der fik navnet Diderik Christensen Schytte. Han blev senere præst i Tødse og Erslev, og derefter provst i Morsø Nørre Herred. Han døde i 1718.

Ifølge forskellige skrifter skulle de have haft i alt 9 børn, og dermed et barn der skulle være født i Viborg, og død som ung, men om dette barn er der intet skrevet.

Den 28. februar 1648 døde Kong Christian IV, og først d. 23. november blev hans søn Frederik III kronet, efter at kronen, der havde været pantsat til en hamburgsk købmand, var blevet indløst af Corfitz Ulfeldt mod udstedelse af et gældsbrev med et pålydende på 15000 rigsdaler.

Margrethes mor, Anne Andersdatter Juul, døde i 1649, og hun blev begravet ved vor Frue kirke fredag d. 12 . januar 1649.

Der fortælles om doktor Christen Schytte at han var en meget fornem herre, og når han færdedes i Viborgs fine selskab, var han iført en trøje af fløjl besat med atlaskes snore. Benene var stukket i blommede fløjlsbenklæder med dertil hørende silkestrømper og på fødderne havde han sko med sølvspænder. Om halsen havde han en kammerdugskrave og ved vintertid var han desuden iført en fin engelsk kappe.

I 1650 døde doktor Christen Nielsen Schytte 63 år gammel, og Margrethe Didriksdatter Grubbe levede derefter videre som enke indtil hun døde 6 år senere i 1656. De blev begge begravet i Viborg Domkirke tæt nordvest for det sted, hvor den syvarmede Lysestage nu står. 47 år senere satte deres 4 efterlevende børn en gravsten over deres grav med denne latinske indskrift.

D. O. M. Memoriæ perrenni Parentum optimorum Doct. CHRISTIANI SCHYTTE Medici Feliciffimi, Qvi vifa Germania, Helvetia, Gallia, Italia, proft XIV. annorum peregrinationes Exedræ Wiburgenf. Canonicus conftitutus Moritur Anno MDCL ætatis LXIII. nec non MARGARETHÆ GRUBBE, Matronæ Pientiffimæ Facundæ IX. Liberorum Matris, Qvæ mortua Anno MDCLVI, ætatis XLVII. Debitæ pictatis & amoræ Monumentum IV. Labri Superftites, Matthias & Theodoricus ut & Jacoba & Clara Elisabeth P. C. A. O. R. MDCXCVII

Gården i Sct. Mogens Gade blev i familiens eje indtil den blev solgt i 1671.

Den gamle Viborg Domkirke brændte ved den store brand d. 25 juni 1726. Hele kirken blev brækket ned til grunden i 1865, og ovennævnte gravsten, sammen med det meste af de andre gamle ting, blev slået i stykker for at give plads til opbygningen af den nuværende domkirke. Dette blev meget kritiseret, for som det blev sagt, så havde man - bygningsmæssigt – af klædt den dens historie. Især behandlingen af gravsten og grave i domkirken vakte harme. Den nuværende Viborg Domkirke blev indviet igen d. 10. september 1876.