Nis Jørgensen var født i 1580 som ældste kendte søn af boelsmand Jørgen Hansen og Cecilie Jørgens der boede i det tredje boel i Brandsbøl i Havnbjerg sogn på Nordals, på den nuværende adresse Nederballe 8.

Da Nis var omkring 6 år fik han en lillesøster. Hun blev født i 1586 og hun fik navnet Anna Jørgensdatter. To år senere i 1588 fik han en lillebror, der fik navnet Jens Jørgensen. Han kan sagtens have haft flere søskende, men de er i så fald ikke kendte.

Nis blev altså født mens Danmarks konge hed Frederik II, og samme år som han fik sin lillebror Jens døde Kong Frederik II, og hans efterfølger blev Christian IV: Han var endnu dog kun 11 år gammel, og rigsrådet indsatte derfor straks en formynderregering i stedet for. Først i august 1596 blev Christian IV kronet som Danmarks nye konge, og dette blev så overdådigt at det rygtedes over det hele Den nye konge blev året efter gift med Anna Cathrine af Brandenburg.

Nis Jørgensen voksede op, og i en alder af 36 år blev han gift fastelavnssøndag d. 11. februar 1616 med den 13 år yngre enke Maren Pedersdatter, nu kaldet Maren Lasses efter sin afdøde mand boelsmand Las Chrestensen på boel nummer 8 i Brandsbøl (Overballe 18). Maren var datter af boelsmand Peder Henningsen og Thøre Peders på boel nummer 14 i Brandsbøl, (Oksbølvej 32).

Maren var født i år 1593, og hun var deres ældste barn ud af en kendt søskendeflok på i alt 7.

Da hun var omkring de 3  år fik hun i 1596 en lillebror som fik navnet Niels Pedersen, og tre år senere endnu end lillebror der fik navnet Henning Pedersen. Det var i 1599, og i 1600 da Maren var omkring 7 år fik hun en lillesøster. Hun blev døbt Kirsten Pedersdatter. Tiden gik nu helt frem til året 1608, hvor Maren var omkring de 15 år før hun igen fik en lillebror. Han fik navnet Las Pedersen, men det gik ikke så godt med ham, og han døde som barn på et ikke kendt tidspunkt.

Senere da Maren var omkring 16 år gammel fik hun i 1609 en lillesøster der fik navnet Margrethe Pedersdatter, men også hun døde som barn, og heller ikke dette er kendt hvornår det har været. Da Maren så var omkring de 19 år gammel fik hun så i 1612 en lillesøster der fik navnet Mette Pedersdatter. Andre søskende er ikke kendte, selv om der sagtens kan have været flere søskende i årene mellem 1601 og 1607.

Maren blev søndag d. 17. juni 1610 gift med Las Chrestensen fra boel nummer 8 i Brandsbøl, (Overballe 18), og sammen med ham fik hun barnet Chresten Lassen i foråret 1613. To år senere ventede hun så deres barn nummer to, men inden det blev født, døde hendes mand pludselig, og Maren stod tilbage som enke. Knap 4 måneder senere, i efteråret 1615, fødte hun så i oktober sin afdøde mands barn, der blev opkaldt efter ham og fik navnet Las Lassen. Maren kunne jo ikke drive boelet på Overballe 18 alene, og året efter var det så at hun blev gift med Nis Jørgensen. På den måde gik Nis hen og blev boelsmand, og han startede så også med at blive far til hendes 2 små børn på knap 3 år og knap ½ år.

Året efter deres bryllup fik Maren og Nis i 1617 deres første barn, som blev en pige der fik navnet Ingrid Nisdatter, og i 1620 fik de deres næste barn som blev en dreng, og som fik navnet Jørgen Nissen.

Først på året 1622 havde Maren så den sorg at miste sin far, Peder Henningsen, idet han døde i en alder af 56 år, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård mandag d. 4. februar 1622. Marens mor Thøre Peders sad nu tilbage som enke.

Maren ventede sig igen, og på et tidspunkt i 1622 fik de en datter der blev opkaldt efter Marens mor, og som fik navnet Thøre Nisdatter. 2 år senere, i 1624, fik de igen en datter der fik navnet Maren Nisdatter, og igen efter yderlige ca. 2 år fik de igen en datter der blev døbt Anna Nisdatter ved dåben fredag d. 21. april 1626.

Kong Christian IV gik med planer om at indtræde i den såkaldte trediveårskrig, og selv om rigsrådet ikke ville gå ind for dette, trådte han alligevel ind i krigen i sin egenskab af holstensk hertug, og rykkede frem over Elben.

Det endte med et katastrofalt nederlag for de danske tropper i kampen mod den tyske general Tillys tropper, ved Lutter am Barenberg d. 17. august 1626. og i 1627 blev hele Jylland da også besat af den tyske general Wallensteins tropper, der hærgede og plyndrede over alt.

På trods af alt dette gik det fortsat godt hos Maren og Nis. Børneflokken voksede og voksede, og i 1628 fik de en dreng der blev navngivet Chresten Nissen ved dåben søndag d. 14. september 1628.

Året efter mistede Nis sin far Jørgen Hansen, i det han i en alder af 74 år døde først i april 1629, og han blev begravet på Havnbjerg kirkegård torsdag d. 9. april 1629. Nis’ mor stod nu tilbage som enke.

Den 12. maj 1629 blev der aftalt fred i Lübeck i Tyskland, og når man tog den danske konges stærkt svækkede militære position i betragtning, blev det dog meget gunstigt for Danmark. Kong Christian IV måtte give afkald då de tyske stifter og love ikke mere at blande sig i Tysklands indre anliggender.

Maren og Nis fik deres syvende barn i 1631, da Maren fødte en pige der blev døbt Ellen ved dåben torsdag d. 7. januar 1631, og deres ottende barn fik de i foråret 1633. Det blev en dreng, der ved dåben mandag d. 25. marts 1633 fik navnet Peder.

Maren og Nis havde i 1636 den sorg at miste et af deres børn, idet datteren Maren i en alder af kun 12 år pludselig døde.

Deres sidste barn fik de så året efter, i 1637. Det blev en dreng, som de navngav Thomas.

I december 1637 havde Maren den sorg at hendes mand Nis Jørgensen døde i en alder af 57 år, og han blev begravet på Havnbjerg kirkegård onsdag d. 20. december 1637. Maren stod igen tilbage som enke, denne gang igen med et lille nyfødt barn. Hun blev fortsat boende på boelet.

Marens svigermor Cecilie Jørgens som havde levet de sidste 13 år som enke, døde i en alder af 82 år døde først i maj måned 1642, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård lørdag d. 7. maj 1642.

Hen imod slutningen af året 1643 blev Danmarks situation dramatisk ændret, idet den svenske general Torstensson uden forudgående krigserklæring gik over grænsen sydfra og erobrede hertugdømmerne på bare et par uger. I januar måned 1644 havde han besat hele Jylland, og så var det år hvor Kong Christian IV mistede synet på sit højre øje i et stort slag med de Svenske tropper.

Ved fredsforhandlingerne der blev afsluttet d. 13. august 1645 i Brømsebro i Sverige, måtte Danmark afstå Gotland samt andre landområder i Sverige.

Mandag d. 28. februar 1648 døde Danmarks konge Christian IV og hans efterfølger blev Kong Frederik III, der blev kronet torsdag d. 23. november 1648.

Tiden gik nu frem til fredag d. 25. januar 1650 der blev en grim dag for Maren, idet hun havde den sorg at miste sint yngste barn, sønnen Thomas. Han var gået ud på isen på Mjelsgårds sø sammen med sin kusine, den jævnaldrende Thyra, der var datter af hendes svoger Jens og hendes søster Kirsten. De faldt begge to gennem isen og druknede. De var begge to hun 13 år gamle, og det var jo en trist og sørgelig historie, der givet vis har berørt dem alle.

Senere på året 1650 overlod hun så boel nummer 8 i Brandsbøl (Overballe 18) til sin søn Jørgen Nissen, og gik på aftægt.

Året efter havde Maren yderligere den sorg at miste sin mor. Hun havde nu levet som enke i 29 år, og hun døde i en alder af 84 år i året 1651, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård.

Kong Frederik III pønsede på en revanche mod Sverige, og i december 1656 fik han rigsrådets tilslutning til dette. Onsdag d. 22. april 1657 gav rigsrådet så kongen tilladelse til at erklære Sverige krig. De svenske tropper kom syd fra over grænsen, og erobrede der hele på sin vej frem.

Alt den nød og elendighed dette gav, kom Maren ikke rigtig til at opleve, idet hun efter at have levet som enke i 20 år, døde i juli 1657 i en alder af 64 år, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård torsdag d. 23. juli 1657. Præsten skrev i kirkebogen at hun var en husholderisk og from kone.