Didrik Grubbe var borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra Lübeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornår og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han rådmand i Aalborg, inden han blev borgmester.

Han var gift med Ane Andersdatter Juul, og hun menes at være datter af Hans Felthus og Sidsel Jørgensdatter i Horsens. Foruden hende havde de sønnen Jørgen Olufsen Felthus, der var borgmester i Aalborg og opkaldt efter sin morfar, samt datteren Maren Jensdatter Juul. Begge piger var opkaldt på mormoderens side. Efter Hans Felthus’ død giftede Sidsel Jørgensdatter sig med Oluf Bang og fik børnene Hans Felthus Olufsen, der var rådmand i Aalborg. Jens Olufsen Bang, der var købmand i Aalborg, og som byggede Jens Bangs sten hus i Aalborg i 1624. Anders Olufsen Bang, der var borger i Aalborg. Else Olufsdatter Bang der var gift med Otto Wildstock og som var købmand i Horsens samt Margrethe Olufsdatter Bang der var gift med Simon Tideke, som var rådmand i Horsens.

Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul levede altså på den tid da Kong Christian IV regerede i Danmark, og på den tid da Tyge Brahe efter en konflikt med regeringen, hvor de beskyldte ham for at forsømme øen Hven, for at plage øens bønder og for at leve i utugt med en ikke adelig kvinde, flyttede fra Hven til Prag.

Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul må være blevet gift før 1600. De havde 6 børn, men der vides ikke ret meget om de enkelte, da der ikke findes kirkebøger fra den tid der kan fortælle om de enkeltes fødselstidspunkt. Rækkefølgen er derfor helt tilfældig. Det var Ane Didriksdatter Grubbe der må være født omkring 1600, Margrethe Didriksdatter Grubbe der må være født omkring 1609, Mette Didriksdatter Grubbe, Cidsel Didriksdatter Grubbe, Marie Didriksdatter Grubbe og Maren Didriksdatter Grubbe.

Den 4. april 1611 erklærede Danmark krig mod Sverige, og Kalmarkrigen var en kendsgerning.

Didrik og Ane’s datter Cidsel Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med rådmand Jacob Johansen Distelberg, og præsten har i kirkebogen noteret: Aff Bispen før min tiid troloffuede.

Kong Christian IV’s tropper, der var i krig med den tyske kejser, led et stort nederlag ved Lutter am Barenberg, og dette nederlag efterfulgtes af endnu et nederlag ved Oder til den kejserlige general Wallenstein, og i oktober 1627 havde de erobret hele Jylland.

Didrik Grubbe var endnu d. 27. oktober 1630 borgermester i Aalborg, og ham og Ane boede i Toldergården på Gammeltorv i Aalborg, som han ejede. Han var også ejer af det gamle slot med Enghave.

Didrik og Ane’s datter Ane Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved dåben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Ane var nu blevet bedsteforældre.

Didrik og Anes datter Margrethe, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter, der boede i Smorup præstegård i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var også enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2½ års ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de så gift.

Datteren og svigersønnen Cidsel og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Ane.

Året efter fik datteren og svigersønnen Ane og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.

Didrik og Anes datter Marie var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ... den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke.

Godt et års tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen Margrethe og Christen deres første barn, så Didrik og Ane var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere på året fik Cidsel og Jacob en dreng, der ved dåben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan.

Året efter fik Ane og Peder en dreng, der ved dåben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder.

Christen og Margrethe fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved dåben søndag d. 9. februar 1634. Senere på året fik Cidsel og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn må være afgået ved døden, for året efter havde Cidsel og Jacob igen fået en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 også blev døbt Didrik. 2½ år senere havde Cidsel og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete.

Ane og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine.

Christen og Margrethe s tredje barn blev igen en søn. Det var året efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved dåben onsdag d. 14. oktober 1635. Året efter var det igen Ane og Peder der ventede flere børn, og det blev en pige, der blev døbt Maria ved dåben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.

Mængden af børnebørn blev større og større for Didrik og Ane, og hos Christen og Margrethe fik de deres fjerde barn i 1637. Det blev en datter som blev døbt søndag d. 23. april 1637, og hun fik navnet Anne Christensdatter Schytte. I 1639 var der igen barnedåb, idet Margrethe havde født sit femte barn. En datter der ved dåben mandag d. 20. maj fik navnet Clara Elisabeth Christensdatter Schytte.

Didrik og Ane’s datter Mette Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow.

Didrik og Ane fik endnu flere børnebørn, og efter at Kong Christian den IV i 1639 havde beskikket deres svigersøn Christen Nielsen Schytte til at være “Dr. Provincialis Canonicus” i Viborg, og de var flyttet dertil, fik de i 1641 deres sjette barn. Det blev en dreng, der fik navnet Christian Christensen Schytte.

I 1643 fik Didrik og Ane igen et barnebarn da Christen og Margrethe fik deres barn nummer 7. Det blev en datter der fik navnet Anna Christensdatter Schytte.

Didrik Grubbe døde i 1643, og blev begravet fredag d. 4. august 1643 på Frue Kirkes kirkegård i Aalborg, og herefter stod hans hustru Ane Andersdatter Juul tilbage som enke.

I januar 1644 angreb og besatte den svenske general Torstenssons tropper Jylland. Den 1. juli 1644 kom det til et slag mellem den danske og den svenske flåde på Kolberger Heide, i farvandet mellem Kielerfjord og Femern. Det var ved den lejlighed at Christian IV mistede synet på sit højre øje.

To år efter deres sidste barn, fik Christen og Margrethe i 1645 deres ottende barn, en søn der blev opkaldt efter sin afdøde morfar, og han fik navnet Diderik Christensen Schytte.

Ane Andersdatter Juul, levede videre som enke i de næste fire år, indtil sin døde i 1649. Hun blev begravet d. 12. juni ligeledes på Frue Kirkes kirkegård i Aalborg.