Hans Peter Boysen blev født tirsdag d.19. januar 1869 som søn af arbejder Boy Boysen og hustru Christine Maria Petersen i Ladelund i Slesvig i det nordlige Tyskland. Han blev døbt søndag d. 21. februar 1869, sikkert i Ladelund kirke, men dette er uklart. Hvor mange søskende han havde er heller ikke kendt, og ellers vides der kun om ham at han blev konfirmeret i Ladelund kirke søndag d. 30 marts 1884. Efter dette er han givet vis kommet ud at tjene, og på et tidspunkt har han fået arbejde i Bosbüll. Det kan meget vel være her han have truffet på den pigen han ville dele sit liv med, nemlig den 6 år yngre Metta Cathrina Johannsen der boede i Bosbüll. Hun var født fredag d. 12. februar 1875 i Klixbüll i det nordlige Tyskland som datter af arbejder Johann Heinrich Johannsen og hustru Anna Dorothea Nissen, og hun var døbt søndag d. 28. februar 1875 i Klixbüll kirke, med Christine Sönnichsen og Hans Christiansen fra Nord-Klixbüll samt Ingeline Iversen som faddere. Om hendes opvækst er intet kendt, andet end at hun blev konfirmeret i Klixbüll kirke palmesøndag d. 30. marts 1890. Det er derfor heller ikke kendt hvor mange søskende hun havde.

Hans Peter og Metta Cathrina blev altså født på den tid da Tyskland gik helt op til Kongeåen, hvilket var blevet resultatet efter slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864, og efter at våbenhvilen og fred slutningen i Wien d. 30. oktober 1864 havde afgjort at Danmark skulle give afkald på Slesvig-Holsten, og derved kom hele området igen under de preussiske myndigheders herredømme.. Det var på den tid da Danmarks konge hed Christian IX.

Hans Peter og Metta Cathrina havde så besluttet sig for at blive gift, og de blev så indskrevet til ægteskab hos præsten i Klixbüll, og derefter blev de så gift i Klixbüll kirke 2. juledag tirsdag d. 26. december 1893 med Metta Cathrinas far Johann Heinrich Johannsen i Bosbüll og landmand Karl Heinrich Christiansen i Bosbüll som deres forlovere.

Hans Peters far Boy Boysen må have været ude i en krise med sig selv, for onsdag d. 11. september 1895 gjorde han en ende på sit liv ved at begå selvmord, og Hans Peters mor, Christine Maria Petersen, stod derefter tilbage som enke. Boy Boysen blev begravet på Ladelund kirkegård.

Hvor Hans Peter og Metta Cathrina bosatte sig efter deres vielse vides ikke, og tilsyneladende fik de også først deres første barn 3¾ år efter. Det blev en dreng, og han blev født lørdag d. 11. september 1897, og han fik navnet Johan Heinrich Johansen Boysen. Man kan godt få den tanke at der må havde været et barn inden da, siden der er gået så lang tid. Deres næste barn blev også en dreng, og han blev født onsdag d. 19. september 1900 og han fik navnet Boy Boysen. Søndag d. 15. maj 1904 fik de så igen en dreng, og han fik navnet Christian Theodor Boysen. Hvor de tre drenge er født vides ikke, men i 1907 boede Hans Peter og Metta Cathrina i Achtrupfeld, i Sydtønder kommune, og her fødte Metta Cathrina igen en dreng om onsdagen d. 6. februar 1907. Han fik navnet Karsten Peter Boysen. Først 3½ år senere fik de en pige mandag d. 12. september 1910, og hun fik navnet Kirstine Dorthea Boysen. Knap tre år senere om fredagen d. 4. juli 1913 fik de så deres sidste barn, der også blev en dreng, og han fik navnet Peter Andreas Boysen.

Første verdenskrig tog sin begyndelse i august 1914, men hvordan det har haft indflydelse på familiens hverdag er ikke til at sige. Hvornår familien er flyttet nordpå til Nord-Slesvig i det nuværende Sønderjylland, er ikke kendt, men på et tidspunkt bosatte Hans Peter Boysen og Metta Cathrina sig i Anderup i Stepping sogn i Haderslev amt.

Tirsdag d. 10. februar 1920 var der folkeafstemning om Sønderjylland skulle tilbage til Danmark igen, eller om det skulle forblive tysk. Folkeafstemningen, den såkaldte Versailles-traktat, var er del af fredsaftalen mellem stormagterne efter at Tyskland havde tabt første verdenskrig, og i alt var der 111191 personer der kunne stemme. Det var alle de der boede i området mellem Kongeåen og den nuværende grænse, der kunne stemme denne dag, mens de der boede syd for først stemte d. 14. marts. Om Hans Peter og Metta Cathrina boede i Anderup på det tidspunkt vides ikke, men i Anderup var der i alt 92 stemmeberettigede personer, og 83 personer stemte dansk, mens kun 1 stemte tysk. I Sønderjylland som helhed stemte 75431 personer for at Sønderjylland skulle tilbage til Danmark igen, mens 25329 stemte for tysk tilhørsforhold. Danmarks nye grænse blev en realitet, da der natten mellem d. 26. og d. 27. februar blev indført pas tvang og pas kontrol. Lørdag d. 10. juli 1920 red Kong Christian X over grænsen ved Frederikshøj lidt nord for Christiansfeld ind i Sønderjylland, for på den måde at markere at nu var Sønderjylland dansk igen.

Hvordan livet har formet sig for Hans Peter Boysen og hans familie vides ikke, men efter sigende var han tilsyneladende ikke den bedste familiefar, idet han tit lod kone og børn i stikken, hvis ikke det gik efter hans hoved, og familien blev derfor tit sendt på fattiggården for at de kunne klare sig når han bare gik. Desuden fortælles det også at han var "meget hård ved flasken".

På et tidspunkt blev Hans Peter syg, og han kom på hospitalet i Sønderborg, hvor han døde af leukæmi på 2. påskedag mandag d. 2. april 1923 klokken seks om morgenen, i en alder af kun 54 år. Hvor han er blevet begravet vides der ikke noget om. Det har nemlig ikke været muligt at finde dette. Sognepræsten i Stepping har oplyst at Hans Peter Boysen ikke ligger begravet på Stepping kirkegård, ej heller på Frøstrup kirkegård, og sognepræsten gjorde desuden opmærksom på at hvis Hans Peter eksempelvis ikke var medlem af folkekirken, så var han heller ikke at finde i kirkebøgerne.

For Metta Cathrina Boysen gik livet videre. Hendes børn blev gift, og der kom flere og flere børnebørn. Hun boede i Anderup hos en Andreas Jørgensen indtil d. 1. december 1932, og derefter flyttede hun så til Kabdrup i Bjerning sogn, hvor hun så senere blev folkepensionist, og levede sit liv videre der som sådan. På et tidspunkt blev hun syg og kom på sygehuset i Haderslev hvor hun døde lørdag d. 5. oktober 1957 klokken 17.45 i en alder af 82 år, efter at have levet som enke i 34½ år. Hun blev begravet på Bjerning kirkegård fredag d. 11. oktober 1957. Et langt liv med en del modgang var nu slut. Hun blev efterlevet at en stor flok børnebørn og oldebørn.