Boy Boysen blev født onsdag d. 10. marts 1824 som et uægte barn af Karsten Hansens svagelige datter Anna Christina fra Holm ved Achtrup i Slesvig i det nordlige Tyskland. Som far til Boy var der en mand ved navn Boy Hansen fra Slogs herred i Tønder amt der var blevet anmeldt. Boy blev døbt mandag d. 15. marts 1824, og blev derefter indskrevet i kirkebogen ”Kirchengemeinde zu Leck”. Hans faddere var Nis Petersen, Catharina Elisabeth Hansen og Johann Feddersen, der alle var fra Achtrup. Der vides ikke noget om hans ungdom og opvækst, men på et eller andet sted har han forelsket sig i den 1½ år yngre Christina Maria Petersen. Hun var født fredag d. 11. november 1825 som datter af Peter Petersen og hustru Jochima Petersen i Ladelundfeld i Slesvig i det nordlige Tyskland, og hun var blevet døbt søndag d. 20. november 1825 i Ladelund kirke med Meta Nissen, Anna Catharina Petersen og Peter Jürgen Bendixen, der alle tre var fra Ladelund, som faddere.

Boy og Christina blev altså begge to født i den dansk-tyske helstats storhedstid, hvor tiden fra 1773 og frem til 1830'erne var en meget fredelig og stabil periode, og hvor både Slesvig og Holsten blev regeret af den danske konge Frederik VI. I 1830 satte revolutioner i Frankrig og Belgien den enevældige kongemagt under tryk, og i 1834 blev der så oprettet fire stænderforsamlinger i det danske monarki. Den ene var for hertugdømmet Slesvig og her blev stænderforsamlingen snart centrum for den fremspirende nationale modsætning mellem dansk og tysk. På tysk sige ønskede man at Slesvig sammen med Holsten skulle udgøre en selvstændig stat med sin egen liberale forfatning, og kun være løst knyttet til Danmark. På dansk side var hovedkravene at dansk indførtes som rets- og forvaltningssprog i det nordlige Slesvig, og at dansk blev ligeberettiget med tysk i de slesvigske stænderforsamlinger. Danmark ville også have grænsen sat ved Ejderen således at Slesvig var mere knyttet sammen med kongeriget end med Holsten. Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det så Christian VIII der blev Danmarks nye konge, og det var han så til sin død torsdag d. 20. januar 1848 hvorefter det så var Frederik VII der sad på tronen. Den såkaldte treårs krig mellem danskerne og slesvig-holstenerne blev indledt med et stort slag ved Bov d. 9. april 1848, og varede ved indtil d. 25. juli 1850, da krigens største slag ved Isted i Slesvig blev indledt klokken 3.30 om morgenen, og hvor slesvig-holstenerne ved middagstid overgav sig til danskerne.

Boy og Christina ville giftes og stifte familie, og de blev så indskrevet til ægteskab. Søndagen d. 16. januar 1853, blev de så gift i Ladelund kirke, men hvor de derefter bosatte sig vides der ikke noget om. Efter indgåelse af ægteskab må der være kommet flere børn, og der kan sagtens være født børn omkring 1853 – 1855 – 1857 – 1859 – 1861 – 1863 – 1865 – 1867 inden Christine Maria om tirsdagen d.19. januar 1869 fødte en dreng, der fik navnet Hans Peter Boysen. Han blev døbt søndag d. 21. februar 1869, sikkert i Ladelund kirke.

Den såkaldte ejderdanske november forfatning blev af et stort flertal vedtaget d. 13. november 1863, og nu manglede kun kongens underskrift, men netop i disse dage blev kong Frederik VII syg, og døde d. 15. november. Den nye konge, Christian IX, frygtede dog at der ville blive krig mellem Danmark og Preussen, hvis han underskrev, men d. 18. november underskrev han dog den såkaldte november forfatning. Dette blev starten på krigen, hvor Preussen og Østrig besejrede Danmark, som så efter slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864.måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og hvor de så blev omdannet til provinsen Slesvig-Holsten, og dermed indlemmet i Preussen.

Boy og Christinas søn Hans Peter Boysen blev konfirmeret i Ladelund kirke søndag d. 30 marts 1884.