Johannes Johannsen var gift med Hanna Maria Knibbe men om disse to mennesker vides der ikke meget. Hvor eller hvornår de blev født eller hvem der var deres forældre har ikke været til at finde oplysninger om, men de boede på et tidspunkt i Syd Klixbüll i Klixbüll kirkesogn i Slesvig i det nordlige Tyskland, hvor de lørdag d. 25. august 1832 fik en dreng, der ved dåben søndag d. 2. september 1832 i Klixbüll kirke fik navnet Johann Heinrich Johannsen, og det var en inderste i Klixbüll ved navn S. P. Petersen samt Edlef Jansen og Ingeborg Jansen fra Buttarsbüll, der stod fadder til ham. Hvor mange børn Johannes og Hanna Maria fik alt i alt vides der intet om, så hvilket nummer Johann Heinrich var i en evt. søskende række er et ubesvaret spørgsmål.

Johannes og Hanna Maria levede altså i den dansk-tyske helstats storhedstid, hvor tiden fra 1773 og frem til 1830'erne var en meget fredelig og stabil periode, og hvor både Slesvig og Holsten blev regeret af den danske konge Frederik VI. I 1830 satte revolutioner i Frankrig og Belgien den enevældige kongemagt under tryk, og i 1834 blev der så oprettet fire stænderforsamlinger i det danske monarki. Den ene var for hertugdømmet Slesvig og her blev stænderforsamlingen snart centrum for den fremspirende nationale modsætning mellem dansk og tysk. På tysk sige ønskede man at Slesvig sammen med Holsten skulle udgøre en selvstændig stat med sin egen liberale forfatning, og kun være løst knyttet til Danmark. På dansk side var hovedkravene at dansk indførtes som rets- og forvaltningssprog i det nordlige Slesvig, og at dansk blev ligeberettiget med tysk i de slesvigske stænderforsamlinger. Danmark ville også have grænsen sat ved Ejderen således at Slesvig var mere knyttet sammen med kongeriget end med Holsten. Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det så Christian VIII der blev landets nye konge. Han regerede indtil sin død torsdag d. 20. januar 1848 hvorefter det så var Frederik VII, der var den nye regent. Den såkaldte treårs krig mellem danskerne og slesvig-holstenerne blev indledt med et stort slag ved Bov d. 9. april 1848, og varede ved indtil d. 25. juli 1850, da krigens største slag ved Isted i Slesvig blev indledt klokken 3.30 om morgenen, og hvor slesvig-holstenerne ved middagstid overgav sig til danskerne.

Om Johannes og Hanna Marias levned vides der intet, men de er på et ikke kendt tidspunkt flyttet fra Syd Klixbüll til Rückenstadt lidt nord for Klixbüll. Johannes døde på et ukendt tidspunkt før påskedag søndag d. 24. april 1859, idet han var død da sønnen Johann Heinrich den dag blev gift med den omkring et halvt år yngre pige Anna Dorothea Margaretha Nissen, der var datter af hyreinderste Peter Nikolai Nissen og hustru Mette Catharina Nikolaisen i Boesbüll. Det har derfor kun været Hanna Maria der har været med til dette.