Hans Christensen og Christina Conrads.
Hans
Christensen blev
født omkring 1704 som søn af boelsmand Christian Nissen og hustru Christina,
men hvor de er fra er ikke helt klart, dog må det formodes at være i området
omkring Leck i Slesvig i det nordlige Tyskland. Hvor mange søskende han havde
vides der ikke noget om.
Hans
Christensen levede altså på den tid, da Danmarks konge Frederik IV regerede fra
1699 til 1730, så han oplevede at den danske enevældige konge Frederik IV i
året 1721 blev hyldet som herre og arvehertug over hele Slesvig, med
stormagterne England og Frankrigs garanti for det nyvundne land.
Hans
blev i august 1761 gift med den omkring 30 år yngre Christina Conrads,
der var født i 1734 som datter af Conrad Hansen og hustru Catharina Conrads i
Achtrup i Leck kirkesogn. Hvor mange søskende hun havde vides der ikke noget
om.
Hans og
Christina levede sandsynligvis i Achtrup, og her fik de 3 sønner, nemlig en
dreng ved navn Christian, en dreng ved navn Carsten og en dreng ved navn Nis.
Rækkefølgen af dem er ikke nødvendigvis den rigtige, idet deres fødselsår ikke
er kendt, men om der så har været andre børn foruden dem er ikke umiddelbart
indlysende.
Torsdag
d. 24. juni 1773 døde Hans Christensen i en alder af 69 år, og han blev
derefter begravet søndag d. 27. juni 1773. Det har højst sandsynligt været på
Leck kirkegård. Christina stod nu tilbage som enke sammen med sine 3 sønner
Christian, Carsten og Nis.
Danmarks konge, Christian VII, udstedte d. 8. juni 1787 de første
reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og bønderne måtte nu ikke
længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev
træhest, hundehul og halsjern fremover forbudt, og året efter blev stavnsbåndet så ophævet, og den
skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Disse forordninger blev
indført i Danmark, men det vides ikke om de også var gældende i det Slesviske
område. Den 13. marts 1808 døde Christian VII i Rendsborg, og hans søn Frederik
VI kom på tronen.