Gravplade på Oksbøl kirkegård.

gravplade

Denne gravplade blev i foråret 1998 fundet på Oksbøl kirkegård af kirkegårdens personale, idet den var blevet henlagt på et gravsted som ikke havde direkte tilknytning til denne.

Disse to børn var børn af skibskaptajn Jørgen Christiansen Krogh og dennes hustru Auguste Ulrike Cecilie f. Christiansen i Mjels.

Jeg har gravet i sagen og fundet frem til følgende beskrivelse af familien.

Jørgen Christiansen Krogh blev født d. 11. juli 1838 i Mjels som søn af Christen Petersen Krogh og hustru Kristine Hansen Berg i en nu nedbrudt ejendom der dengang på omtrent hvor nuværende Færgevej 38 ligger, og som på det tidspunkt var ejet af Christen Petersen Krogh svigerfar bolsmand Hans Jørgensen Berg og hustru Cathrine Mortensen. Her boede de alle ved folketællingen d. 1. februar 1840.

Jørgen Christiansen Kroghs far Christen Petersen Krogh købte ”Pommersgård” Færgevej 50 efter en købs og overladelseskontrakt af 25. marts 1844 af daværende ejer Nis Nissen Kockhau og familien flyttede dertil. Her boede Jørgen Christiansen Krogh hos sine forældre ved folketællingen d. 1. februar 1845. Hans mor døde d. 11. oktober 1850 og hans far giftede sig igen d. 8. juli 1852 med Anne Marie Bondesen. Jørgen Christiansen Krogh boede fortsat på ejendommen Færgevej 50 ved folketællingen d. 1. februar 1855 samt ved folketællingen d. 1. februar 1860.

Som så mange andre drog Jørgen Christiansen Krogh til søs. Han kom til at sejle med fuldriggeren ”Virginie” af Sønderborg, og dette, Sønderborgs største skib, blev bygget i 1853-1855. Stabelafløbningen fandt sted i forsommeren 1855. Byen var festklædt, børnene havde faet fri fra skole og en stor menneskemængde, deriblandt de særligt indbudte honoratiores, stod forventningsfuldt og afventede det store øjeblik, da den store sejler, hele byens stolthed, skulle begynde at ”løbe” ud i sit rette element. ”Virginie” var efter datidens forhold så stor, at stævnen stod helt oppe, hvor nu Jomfrustien ligger. Da stopklodserne skulle slås fra og tovene hugges over, snublede en af tømmermændene, hvilket bevirkede, at han kom til at hugge forkert med det resultat, at skibet fik en fejl retning og sprængte knæktovene, da det med stigende fart løb ned ad den knagende bedding. Man havde ingen midler til at stoppe det med. Tilskuerne, også de der stod ovre på Sundeved siden på det senere jernbaneterræn og nuværende ”Alsion”, fik travl med at springe i sikkerhed. Ingen mennesker kom til skade, heller ikke, da ”Virginie” efter at have fortsat tværs over sundet, satte sig godt fast i strandkanten på Sundeved siden. Det tog flere dage, før skibet var gravet frit og kunne trækkes tilbage til Hauschildts værft på Sønderborg siden hvor det blev gjort færdigt og rigget til.

”Virginie” forliste ud for Kap det gode Håb ved Afrikas sydspids i 1869 med en ladning rug på vej til den russiske garnison i Wladivostok. Skibet sprang læk, og da det efter flere døgns uafbrudt pumpning viste sig umuligt at holde skibet flydende, måtte mandskabet gå fra borde. Besætningen blev sammen med kaptajn Krogh taget ombord i det engelske skib ”Roi Edward”, der havde holdt sig i nærheden af ”Virginie” under dets kamp for livet og som blev på stedet indtil skibet forsvandt i bølgerne. Besætningen blev landsat i Kapstaden, og med sig havde Kaptajn Krogh sin logbog fra ”Virginie”. (Denne bog er fortsat bevaret på arkivet i Sønderborg, og en model af ”Virginie” hænger som kirkeskib i Sct. Marie kirke i Sønderborg.) Kaptajn Krog fik hyre på et engelsk skib der sejlede til Liverpool, og her fik han en stilling i det engelske rederi som kaptajn på de store engelske sejlskibe der krydsede alle verdens have.

På et tidspunkt traf han i England på den 13½ år yngre pige Auguste Ulrikke Cecilie Christiansen der var født d. 23. december 1851 i Wandsbæk ved Hamborg som datter af den danske kaptajn Christiansen i rederiet ”Schlomann” og hustru Auguste Christina Ulrikke født Schwisger i Wandsbæk. De blev gift i Liverpool i England d. 12. juli 1872 med to sømænd, Jørgen Skipper fra Sønderborg og en Jørgensen fra Hardeshøj som vidner.

Jørgen Christiansen Krogh sejlede som kaptajn på det engelske skib Green Jacket, og om bord på dette skib under en sejlads på det nordlige Stillehav fødte hans unge hustru en datter d. 30. juni 1873. Hun blev døbt Auguste Christine Ulrikke Krogh af Jørgen Christiansen Krogh ombord på skibet under overværelse af 3 navngivne vidner fra skibet. Hun blev senere fremstillet i Oksbøl kirke d. 30. november 1873, med Jørgen Christiansen Kroghs søster Kirstine, der var gift med væver Hans Peter Jacobsen Nedervej 23 Mjelsmark, samt Peruvia Helene Hansine Christiane Christiansen i Mjels og byforstander Nicolai Petersen i Mjels som vidner.

På et ikke kendt sted i Mjels var det så at Auguste Ulrikke Cecilie og Jørgen Christiansen Krogh i 1874 d. 7. juli fik datteren Kathe Marie Krogh, som blev døbt af jordemoderen den samme dag, men som døde kun 3 timer senere. Den 31. august 1876 fik de så sønnen Christian Krogh som blev døbt d. 29. september i Oksbøl kirke med menighedsforstander H. N. Petersen i Mjels, Jørgen Christiansen Kroghs bror Martin Christiansen Krogh, der nu var bolsmand på ”Pommersgård” i Mjels samt hans søster Kirstine på Nedervej 23 Mjelsmark. Den lille dreng døde knap 6 måneder gammel d. 23. februar 1877.

Herefter er den omtalte gravplade blevet fremstillet, men hvor den har været placeret, eller hvordan den er havnet på kirkegården i 1998 forbliver nok et uløst mysterium.

Under en sejlads ved Australien fik Jørgen Christiansen Krogh en søn. Han blev født d. 13. marts 1878 og døbt i Newcastle i Australien d. 9. april 1878 hvor han fik navnet Martin Krogh.

Jørgen Christiansen Krogh sejlede med skibet ”Gateacre” og han ankom dermed på et tidspunkt til Melbourne i Australien. Der besøgte han sin gamle barndomsven Claus Matthiesen Grøn og han skriver om dette i sin bog:

Under mit ophold her modtog jeg en dag besøg af en gammel barndomskammerat fra Mjels, Kaptajn Krogh (Skipper), hvis skib ”Gateacre” var indkommen til Melbourne. Da jeg åbnede døren stod en middelalderlig, firskåren mand for mig. Han rakte mig hånden og sagde på godt alsing-dansk ”Godaw Claus Smej.”
”Godaw Jørgen Skipper” svarede jeg.
”Hwodan fan’en vidst du, te æ er Jørren Skipper”, udbrød han overrasket.
”O hwodan fan’en vidst du, te æ er Claus Smej?”
Jeg var gennem fader bleven underrettet om hans komme, og kaptajn Krogh havde gennem vejviseren fundet min adresse. - Det er selvsagt, at han var en jævnlig gæst i vort hus, ligesom jeg og familien tilbragte hver søndag om Bord i ”Gateacre”. I 1881 besøgte han atter Melbourne med sit skib, og havde da sin hustru og datter med.

Hjemme i Mjels fødte Auguste Cecilie Ulrike d. 22. januar 1881 en lille pige som blev hjemmedøbt d. 31. januar hvor hun fik navnet Käthe Ducie Krogh. Hun blev senere fremstillet i Oksbøl kirke d. 13. marts 1881 med Jørgen Christiansen Kroghs søster Cathrine, der var gift med Jørgen Jørgensen Grau Nedervej 28 Mjelsmark samt pigen Helene Christiansen i Mjels og ungkarl Christian Petersen i Mjels som faddere.

I 1884 havde Jørgen Christiansen Krogh trukket sig tilbage fra søen og havde slået sig ned i Sønderborg sammen med sin familie. Her fik de sønnen Christian Krogh d. 7. oktober 1884 og han blev døbt i Sønderborg kirke d. 12. november 1884. Senere fik Auguste Ulrikke Cecilie og Jørgen Christiansen Krogh sønnen Charles Krogh der blev født d. 3. december 1885 og døbt i Sønderborg kirke d. 22. februar 1886.

I Sønderborg besøgte Claus Matthiesen Grøn familien i 1895 da han var på rejse fra Australien for at gense sin fædrene Ø. Claus Grøn skriver om dette i sin bog:

Skyndsomst forlod jeg skibet og opsøgte vejen til min barndomsven Kaptajn Kroghs hus, en smuk toetages bygning, omgivet af en prægtig have. Jeg bankede på køkkendøren. Fru Krogh åbnede for mig, og på mit spørgsmål, om kaptajnen var hjemme, pegede hun på sin mand, der just kom slentrende tværs over gården.
Jeg råbte til ham: ”Godaw Jørren Skipper!”
Hurtig rejste han hovedet, så nogle øjeblikke stift på mig, og stod som himmelfalden: - ”Det er jo fannengalemej den lille Claus Smej!” råbte han, og trods sine 15 lispund sprang han op ad trapperne som nogen letmatros, greb min hånd og holdt så fast og længe, som ville han ikke slippe den igen. Også fru Krogh, der nu først genkendte mig, bod mig hjertelig velkommen!
Snart var mit tøj bragt op på mit soveværelse. Fru Krogh lavede kaffe, og ved en ægte dansk kaffepunsch og en dampende cigar, begyndte vi to vidt berejste Mjelsdrenge, at opfriske gamle minder.
Jeg fremtog nu et dusin medbragte, smukt udgraverede australske Emu æg og bad fru Krogh udsøge sig et par. Både hun og kaptajnen var begejstret over deres sjældenhed, ja, sidstnævnte erklærede, at de skulle monteres i sølv, og opbevares som et varigt minde om mit besøg.
Jeg blev indført til kaptajnens elskværdige familie, der bestod af 3 sønner, hvoraf den ældste var født i Ballarat, og to døtre.
Senere på dagen tog kaptajn Krogh mig omkring i byen og introducerede mig til venner og bekendte, - Introduktionen lod gerne således: ”Min gamle ven og skolekammerat Claus Grønn fra Melbourne, Claus Smejs søn i Mjels, der efter 45 års ophold i Australien er kommen for at besøge Als. Jeg har mange gange været i hans hus og kender hele familien, den dejligste familie, - tænk 22 børn!” - Sandheden tro rettede jeg det altid til 20.
Alle vegne var vi velkomne. Kaptajn Krogh var en såre agtet mand. Han havde trukket sig tilbage fra søen, var byrådsmedlem, ejer af flere karpedamme, medejer i en margarinefabrik, et dampskib selskab, osv. Intet under han gik under navnet ” Den lykkelige kaptajn!”
Efter en sund søvn i gamle danske dyner, og en lukulisk frokost i min vens gæstfrie hjem meddelte jeg ham mit forsæt endnu samme eftermiddag at afgå med damperen til Nordborg for at besøge min søster.
”Ved hun du kommer?” spurgte han.
”Nej, min mening var at overraske eder alle.”
Han mente dog, at fru Veber burde underrettes på forhånd, da hun ikke havde så god plads, som han, og resultatet blev, at han sendte et postkort af følgende indhold:
”En gammel ven af mig er på lystrejse, og kommer i eftermiddag til Nordborg. Han er aldrende og hader hotel livet. Hvis du kan huse ham nogle dage, skal jeg betragte det som en personlig tjeneste.
Deres &c. J. C. Krogh.

Auguste Ulrikke Cecilie og Jørgen Christiansen Krogh var i sin tid ejer af den såkaldte I. C. Hansen’ske villa i Sundgade i Sønderborg.

De mistede deres søn Christian Krogh idet han faldt over bord fra skibet ”Hebe” af Hamborg d. 20. august 1902 og druknede.

Hvornår Jørgen Christiansen Krogh døde i Sønderborg er ikke kendt.  

I 1913 boede Auguste Ulrikke Cecilie Krogh i Løngang 20 i Sønderborg, og senere flyttede hun til Kastanieallé 44. Der boede hun da hun kunne fejre sin 80 års fødselsdag, og i den anledning skrev Dybbøl Posten bl.a. om hende at hun var meget afholdt og åndsfrisk samt livlig til at fortælle om sine og sin mands mange oplevelser rundt om i verden, og at hendes yngste datter plejede og passede hende i hjemmet på Kastanieallé.

Auguste Ulrikke Cecilie Krogh døde i sin lejlighed på Kastanieallé 44 i Sønderborg d. 14. februar 1933.




til top
Ajourført april 2013
www.jessenb.dk