I slutningen af 1500-tallet
udgjorde Mjelssø sammen
med Bundsø et samlet fjordsystem i forlængelse af Mjels Vig. Hertug
Hans den
yngre opførte en dæmning ved Mjels Vig og en ved Broballe omkring 1590,
og med
denne adskillelse fra havet blev den todelte fjord med tiden til de to
lavvandede ferskvandssøer Mjelssø og Bundsø.
I
1845 indsendte interessentskabet en ansøgning til Det kongelige
Rentekammer
om at få søerne overladt til fri afbenyttelse i 30 år fra den 1. April
1845 at
regne, og d. 8. juni 1849 underskrev Frederik VII en ”Confirmation på
Kjøbe- og
Overdragelses Contract” på Frederiksborg slot, som gav
interessentskabet
bemyndigelse til afvandingen.
I 1850 startede så den egentlig afvanding af de to søer ved hjælp af
vindmøller, og senere i 1867 med dampmaskine.
En stormflod d. 13. november 1872 ødelagde det hele og der opstod et
stort hul
i digerne så vandet skyllede op mod Brandsbøl ligesom i det sekstende
århundrede.
I 1876 var man igen færdig med opbygningen efter stormfloden.
I 1941 overgik man på grund af olierationering til elektrisk drift og
der blev
bygget nye pumpehuse.
Tiden gik og efterhånden blev Bundsø og Mjelssø betragtet som
marginaljord. I
september 1987 blev der nedsat et udvalg der skulle undersøge
problematikken
ved at nedlægge søen som landbrugsjord.
På foranledning af Nordborg Erhvervsråd blev der d. 25. november 2002
afholdt
et informationsmøde vedrørende mulighederne for at genskabe Mjels Sø,
og de
nødvendige forundersøgelser for at skabe klarhed over projektets
konsekvenser
som et vandmiljøplan II-projekt blev indledt.
Ved et såkaldt ”rejsegilde” d. 9. november 2006 blev pumperne til
afvanding af
Mjelssø stoppet og efter kun godt 3 måneder havde den genskabte sø nået
sit
niveau.