Nordborg:
- Jeg er ligeglad, hvor jeg bliver kørt hen. Men jeg er glad for at komme ud.
Sådan
lød det i går fra Edel Jessen, 84 år og beboer på Nordborg plejehjem. Hendes
konstatering faldt umiddelbart før en nyskabelse ved plejehjemmet, skubberne
havde debut. Både Guderup Plejecenter, Langesøgården og Nordborg plejehjem har
nu tilknyttet folk, der vil sørge for, at kørestolsbrugere får mulighed for at
blive kørt en tur. I alt er der 17 skubbere, og der kan sagtens bruges flere,
lød meldingen i går.
Guderup
og Langesø var repræsenteret ved debuten i Nordborg. Faktisk er der tyvstartet
på ordningen de to steder.
Ældre
Sagen har været med til at etablere skubbeordningen på Nordals, og
lokalkomiteens formand Torben Ringbæk talte, før turen gik ud i det fri.
Får måske et navn
-
Skubberne kommer måske til at hedde noget. Det ved vi ikke rigtig endnu, sagde
han.
Ideen
til ordningen har Nordals hentet på Sydals, der har haft skubbere en årrække.
Torben
Ringbæk beklagede, at den lovede sol og de 20 grader var udeblevet. I stedet
for blev de ældre i kørestolene forsynet med lunt overtøj og tæpper.
Normalt
vil turene blive tilbudt de ældre en gang om ugen. Så længe, der er flere ældre,
der gerne vil på tur, end der er skubbere, vil tilbuddet gå på skift. Men Ruth
Johansson, der har været primus motor i etableringen af skubbegruppen,er klar
til at modtage flere tilsagn om at være med. Hunkan kontaktes på 74450317.
Ramt af uheld
Edel
Jessen mente ikke, at hun ville ud hver uge. En anden af kørestolsbrugerne.
Dorothy Pedersen, 81 år og beboer på Langesøgården håbede selv at blive i stand
til at komme rundt. Hun har været ude for et uheld og regner bestemt med at
komme på benene igen, men tilbuddet om at blive kørt en tur rundt i byen var
hun glad for, så længe hun var henvist til kørestolen. |