Johann Christian Friederich Wenndorf blev født i Ranzau i Holsten i Tyskland onsdag d. 14. november 1821. Han blev døbt i Neukirchen i Holsten om søndagen d. 2. december 1821, men hvem der var hans forældre vides der intet om. Han var gift med den omkring 8 år yngre Caroline Friederike Auguste Schütte, der var født i 1829 i Perleberg i Preussen i Tyskland, men hvem der var hendes forældre vides der heller intet om. De blev tilsyneladende gift i Perleberg i Preussen onsdag d. 30. maj 1855, men her er der noget der ser lidt underligt ud, idet de tre dage før, nemlig pinsedag søndag d. 27. maj 1855 havde fået en datter. Hun blev døbt mandag d. 4. juni 1855 i St. Jakobi kirken i Perleberg og fik navnet Pauline Wilhelmine Friederike Wenndorf. På hendes fødsels og dåbsattest står der at Caroline er ægtehustru til Johann. Dette kan kun undersøges og efterprøves i Perleberg, hvilket godt kan blive vanskeligt.

Som ung snedkersvend rejste Johann sammen med Caroline og Pauline fra Perleberg og ankom til Holsted sogn onsdag d. 3. december 1856. Fra Holsted sogn rejste de så videre til Bække sogn d. 9. november 1857 hvor de ankom d. 24. maj 1858. Man kan her godt undre sig over det lange tidsrum ?. Samtidig nemlig d. 24. marts 1858 ankom Johann Christian Friederich Wenndorf til Gesten sogn fra Holsted sogn, og dette ser jo også underligt ud, men man kan så forestille sig at han som snedkersvend har haft arbejde der et stykke tid. Johann og Caroline kom altså til landet mens Frederik VII var konge i Danmark

Johann og Caroline ventede familieforøgelse, og palmesøndag d. 17. april 1859 fødte Caroline så sit andet barn, og også det blev en datter. Hun fik navnet Birgitte Christine Magdalene Wenndorf ved dåben i Bække kirke 2. pinsedag mandag d. 13. juni 1859, og som faddere havde hun skomager Bruun og dennes hustru i Asbo, Mads Calslund i Læborg og pigen Mette Pedersen ligeledes fra Asbo.

Året efter om onsdagen d. 1. februar 1860 var der så atter folketælling i Danmark, og da boede den lille familie i et hus i Asbo, hvor Johann nu var kaldet Fritz, og hvor han ernærede sin familie som snedker.

Den såkaldte ejderdanske november forfatning blev af et stort flertal vedtaget d. 13. november 1863, og den manglede nu kun kongens underskrift, da kong Frederik VII netop i disse dage blev syg, og døde d. 15. november 1863. Danmarks nye konge, Christian IX, frygtede dog at der ville blive krig mellem Danmark og Preussen, hvis han underskrev forfatningen, men d. 18. november underskrev han dog alligevel. Dette blev starten på krigen, hvor preusserne besejrede danskerne ved slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864. Efter at danskerne havde tabt slaget ved Dybbøl og efter at våbenhvilen og fred slutningen i Wien d. 30. oktober 1864 måtte Danmark give afkald på Slesvig-Holsten, og derved kom hele Sønderjylland op til Kongeåen under de preussiske myndigheders herredømme. Alt dette har ikke berørt Johann og Caroline umiddelbart, idet de jo boede nord for Kongeåen.

Tiden gik, og i 1867 skulle der så igen være familieforøgelse. Det skete onsdag d. 10. juli 1867, og også denne gang fik Johann og Caroline en pige. Hun blev døbt i Bække kirke torsdag d. 27. februar 1868 og hun fik navnet Otilde Ane Magdalene Wenndorf. Det var gårdmand Jens Andersens hustru, ungkarlene Jens Lauridsen, Niels Lauridsen, Ole Jørgensen og Christoffer Pedersen, der alle var fra Asbo, der stod faddere til hende.

I juni måned 1868 rejste Johann og Caroline så sammen med deres tre døtre fra Bække sogn til Vester Gesten i Gesten sogn, og da deres ældste datter Pauline nu havde nået konfirmationsalderen, blev hun søndag d. 3. oktober 1869 konfirmeret i Gesten kirke. Præstens karakter til hende var tg i kundskab og mg i opførsel.

Tiden gik, og året efter om tirsdagen d. 1 februar 1870, hvor der igen var folketælling i Danmark, boede Johann som snedkermester i et hus i Vester Gesten sammen med Caroline og deres tre døtre hos jordbruger Mads Knudsen.

Johann og Caroline ventede nu deres fjerde barn, og søndag d. 11. maj 1873 fødte Caroline så endnu en pige. Hun fik navnet Hedevig Angnis Antonie Wenndorf ved dåben i Gesten kirke søndag d. 17. august 1873, og det var boelsmand Anders Eriksens hustru og pigen Dorthea Knudsen fra Vester Gesten samt indsidder Henrik Hovn og indsidder Knud Schmidt fra Vester Gesten Mark der stod faddere til hende. Senere på året var det så deres datter nummer to Birgitte Christine Magdalene Wenndorf, der nu var blevet så gammel at hun kunne blive konfirmeret, og det blev hun så søndag d. 5. oktober 1873 i Gesten kirke. Præstens karakter til hende var g i kundskab og mg i opførsel.

I 1875 måtte Johann og Caroline så have ombyttet deres penge, idet kronemønten nu blev indført, og de gamle penge, skilling, rigsdaler og mark blev afskaffet. Skilling, der oprindelig var en sølvmønt fra 1771 af kobber og indført af Kristoffer af Bayern blev omregnet til ca. 2 øre. Rigsdaleren der var større end en daler, blev i Danmark under Christian III delt i 3 mark á 16 skilling, og fra 1625 gik der 6 mark på en daler der så blev kalde speciedaler eller rigsdaler. I 1813 indførtes rigsbankdaler, der fra 1854 blev kaldt rigsdaler, og den var så lig med ½ specie. 1 krone blev sat i værdi til ½ rigsdaler. Mark mønten var engang lig med 8 øre á 3 ørtug á 10 eller 12 penning, og fra det 14. århundred blev den delt i 16 skilling á 3 hvid á 4 penning. Fra 1814 blev den delt i 16 skilling, og der gik 6 mark på en daler. Ved kronemøntens indførelse blev 3 mark ombyttet med 1 krone.

Tiden gik, og søndag d. 1. februar 1880 var der igen folketælling i Danmark, og på det tidspunkt var familien nu flyttet til Gesten. Her boede Johann, kaldet Fritz, sammen med Caroline og deres 3 døtre Pauline på 24 år, Otilde på 12 år og Hedevig på 6 år. Datteren Birgitte var rejst hjemmefra, og er givet vis kommet ud at tjene et eller andet sted. Året efter var det så deres tredje datters tur til at blive konfirmeret, og søndag d. 2. oktober 1881 blev Otilde Ane Magdalene Wenndorf så konfirmeret i Gesten kirke. Præstens havde givet hende karakteren g i kundskab og mg i opførsel.

Datteren Pauline havde forelsket sig i den 4 år ældre Ernst Heinrich Christian Clasen, der lige som hende selv var født i Tyskland og kommet hertil sammen med sine forældre. Hvorvidt de rent faktisk var i familie med hinanden kan der ikke siges noget om, men da de begge to på et tidspunkt stod faddere til Ernsts søsters tvillingepiger Doris Margrethe Joakime Clasen og Johanne Pauline Rosetta Clasen ved deres dåb d. 3. august 1879 i Bække kirke, og da Ernsts mor hed Schütt til efternavn, og Paulines mor hed Schütte, er det ikke usandsynligt. Pauline og Ernst havde besluttet sig for at blive gift, og de blev så indskrevet til ægteskab tirsdag d. 14. november 1882 og derefter blev der lyst for dem i Gesten kirke om søndagene d. 19. og 26. november samt 3. december. Vielsesdagen blev fastsat til fredag d. 29. december 1882, og de blev så gift i Gesten kirke med Johann som forlover sammen med en gårdmand L. Clasen i Asbo. Året efter rejste Pauline og Ernst så fra Gesten til Åstrup sogn, og her fødte Pauline om mandagen d. 17. september 1883 sit første barn, der blev en dreng, og som fik navnet Johann Christian Clasen ved dåben i Åstrup kirke søndag d. 21. oktober 1883. Hermed havde Johann og Caroline fået deres første barnebarn, og de kunne nu kalde sig bedsteforældre.

En måneds tid før sin 63 års fødselsdag, døde Johann Christian Friederich Wenndorf derhjemme i Gesten om mandagen d. 6. oktober 1884, og efterlod sig derved Caroline som enke. Johann blev så derefter begravet på Gesten kirkegård søndag d. 12. oktober 1884.

Caroline stod nu alene tilbage med sin yngste datter Hedevig Angnis Antonie, idet de tre andre døtre Pauline, Birgitte og Otilde nu var fløjet fra reden. Hvad der derefter er sket med hende vides ikke. De er givet vis rejst fra sognet og har måske bosat sig i et andet sogn. Spørgsmålet er bare hvor ?